Skoleforeningens økonomi 2026

8500 børn og unge, én fælles opgave

Skoleforeningens opgave er at sikre gode skoler og dagtilbud i hele Sydslesvig. Men det er et fælles ansvar.

Skoleforeningen har måske en af de vigtigste opgaver, der er i et samfund. Hver dag går over 8500 børn og unge i Skoleforeningens skoler og dagtilbud i hele Sydslesvig. Det er Skoleforeningens opgave, at børnene møder trygge rammer, fællesskab og en god undervisning.

- Men i disse år er der et stigende økonomisk pres på Skoleforeningen, som gør det vanskeligere at få enderne til at mødes, siger Skoleforeningens direktør, Lars Kofoed-Jensen, der understreger, at skoler og dagtilbud også fortsat drives i fuldt omfang:

- Vores fokus er fortsat at sikre gode rammer for børn og unge, og det gør vi også i den givne situation.

Når økonomien påvirker hverdagen

I årets ledelsesberetning giver Skoleforeningens ledelse udtryk for, at den økonomiske situation er en mulig bombe under Skoleforeningens eksistens.

Denne formulering er brugt med god grund, for der opstår en enorm udfordring, når udgifterne til at drive skoler og dagtilbud stiger hurtigere end de tilskud, Skoleforeningen modtager. 

Det kan måske lyde teknisk, men i praksis handler det for eksempel om at sikre kvaliteten i børnenes undervisning og pædagogiske tiltag, om hvor meget der er råd til at udvikle Skoleforeningen for eksempel igennem efteruddannelse, eller hvor hurtigt bygninger kan vedligeholdes og forbedres. 

De seneste år har vist, at råderummet nu er ved at være væk.

Et vilkår, vi ikke selv styrer

En stor del af udgifterne er bundet op på forhold, som Skoleforeningen ikke selv bestemmer, blandt andet løn- og overenskomstudviklingen i Danmark og generelle prisstigninger. I 2025 blev tilskuddet fra Sydslesvigudvalget reguleret med 1,9 procent. For 2026 forventes en regulering på 2,5 procent. 

- Begge dele ligger langt under de udgiftsstigninger, som blandt andet danske overenskomster har medført. Det skaber et pres, som gradvist vokser, siger Lars Kofoed-Jensen.

Et fælles ansvar

Han understreger, at Skoleforeningen løbende arbejder på at tilpasse sig og finde løsninger. 

- Vi har allerede gennemført hårde besparelser og prioriteringer mange steder. Men på længere sigt er der behov for, at de økonomiske rammer følger bedre med den virkelighed, institutionerne arbejder i. Derfor er der brug for en fortsat dialog med delstaten Slesvig-Holsten og en styrket dialog med Folketingets Sydslesvigudvalg om, hvordan rammerne kan bringes i bedre balance med de opgaver, Skoleforeningen er sat til at løse, nemlig at drive skoler og dagtilbud i hele Sydslesvig i trygge rammer og med høj kvalitet, siger direktøren og påpeger, at Skoleforeningens institutioner »ikke blot er skoler og dagtilbud«. 

- De er fundamentet for det danske mindretals sprog, kultur og fællesskab, siger han.

Stram økonomi: Det betyder det

Skoleforeningens økonomi er under pres. Det skyldes først og fremmest, at udgifter og indtægter ikke længere udvikler sig i samme tempo.

Skoleforeningen har i de senere år oplevet, at udgifterne stiger hurtigere end indtægterne. 

Det skaber et gradvist pres, som også tydeligt kan mærkes i hverdagen af både børn, forældre og medarbejdere.

Fra 2024 til 2025 steg Skoleforeningens samlede udgifter på trods af betydelige besparelser på en række områder med 4,4 procent. Samtidig steg indtægterne kun med 3,3 procent. Derved opstår et underskud. 

Det lyder måske ikke som en stor forskel, men når udgangspunktet er en meget stor økonomi, der i forvejen kun lige hænger sammen, får selv små forskelle betydning. 

Resultatet blev et underskud i 2025 på næsten 1,8 millioner euro – lidt over én procent af Skoleforeningens samlede indtægter. Det er penge, som ellers kunne være brugt på drift, vedligeholdelse og udvikling. 

Ser man på udviklingen siden 2020, er forskellen endnu tydeligere: Driftsudgifterne er steget med mere end 35 procent, mens indtægterne kun er steget med omkring 30 procent. Forskellen er vokset lidt år for år, og det er den udvikling, der nu begynder at kunne mærkes i hverdagen. 

Får hurtigt stor betydning

- En stor del af udgiftsstigningerne skyldes forhold, som vi kun i begrænset omfang kan påvirke, siger Skoleforeningens direktør, Lars Kofoed-Jensen.

Det gælder bl.a. udviklingen i danske overenskomster, som Skoleforeningen er nødt til at følge for at kunne rekruttere medarbejdere, generelle prisstigninger i både Danmark og Tyskland og et stigende behov for støttefunktioner i skolerne. 

- Samtidig går over 80 procent af vores udgifter til løn. Og det betyder, at selv små lønstigninger hurtigt får stor betydning for økonomien, siger direktøren.

Han understreger, at Skoleforeningen allerede har gjort meget:

- Blandt andet er 25 lærerstillinger blevet nedlagt trods lidt flere elever, og vi har sparet på en række områder som fx efteruddannelse, IT og vedligeholdelse. Samtidig arbejder Skoleforeningen med en meget slank centralforvaltning, hvor også service- og driftsfunktioner indgår i lønsummen, siger han. 

Har sparet, hvor spares kan

- Det betyder, at vi allerede har sparet mange af de steder, som man naturligt kigger på i en så stor organisation som vores. Og mange steder er det ikke muligt at spare mere, fx på vedligehold eller ordinære undervisningstimer. På vikarområdet mærkes nedskæringerne allerede i form af flere ubesatte timer. Derfor vil vores prioriteringer også fremover tage udgangspunkt i kerneopgaven – undervisning, trivsel og fællesskab.

Det er ifølge direktøren »selv med besparelser og interne omprioriteringer blevet stadig vanskeligere at få økonomien til at hænge sammen«. 

- Samtidig skubber vi nødvendige investeringer foran os. Vi  mangler blandt andet store midler til at modernisere og udvide på flere skoler. Skoleforeningen ser derfor ind i nogle år med meget stram økonomi, siger Lars Kofoed-Jensen og fortsætter:

- Og hvis udviklingen fortsætter, kan det på længere sigt få konsekvenser for mulighederne for at drive skoler og dagtilbud i hele Sydslesvig, siger han.

Samarbejde er vigtigt – men løser ikke det hele

I debatten om Skoleforeningens økonomi bliver der jævnligt peget på mulige besparelser gennem tættere samarbejde mellem mindretallets organisationer.

Skoleforeningens formand Paul Salwik har fokus på den mindretalspolitiske dimension, der ligger i Skoleforeningens økonomiske udfordringer

- Der er stor opbakning til samarbejde i det danske mindretal. Og når økonomien er under pres, er det naturligt at se på, om man kan gøre tingene smartere sammen. Den diskussion er både relevant og vigtig, siger Paul Salwik.

Men samtidig adskiller Skoleforeningen sig fra de øvrige organisationer i mindretallet.

Skoleforeningen er langt den største, og størstedelen af udgifterne går til drift af skoler og dagtilbud og til løn til medarbejdere. Det betyder, at mulighederne for at hente store besparelser gennem administrative samarbejder er begrænsede.

Hold fast i det vigtige

Når man taler om økonomi i Skoleforeningen, mener formanden, er det vigtigt at holde fast i, hvad det egentlig drejer sig om, nemlig børn og unge, der hver dag går i en dansk skole eller dagtilbud.

- Institutionerne er fundamentet for sproget, kulturen og fællesskabet i det danske mindretal. Det er her, næste generation vokser op og møder en dansk hverdag. Det er her, vores unge udvikler sig, og det er her, de bliver en del af fællesskabet, siger Paul Salwik.

- Selv om økonomien er under pres, er vores fællesskab stærkt. Der er engagerede medarbejdere, aktive forældre og stærke institutioner i hele Sydslesvig. Det er et solidt fundament, som der arbejdes videre på hver dag. Men netop, fordi institutionerne spiller så stor en rolle, er det afgørende, at rammerne også fremover gør det muligt at opretholde et levende og stærkt dansk mindretal – i hele Sydslesvig, siger han.

Se ledelsesberetningen her
https://www.skoleforeningen.org/om-foreningen/organisationen/faellesraadet/dossier-faellesraadets-dagsorden-bilag