Philipp Möllgaard og Rebecca Beland har flere ting til fælles. De kan begge tjene penge på deres musik, de spiller sammen i SKURK, og de gør det af samme grund.
Hos den ene er det marimbaen, klokkespillet og paukerne, hos den anden er det »den lille klarinet«, b-klarinetten, men 25-årige Philipp Möllgaard og 27-årige Rebecca Beland har trods de forskellige instrumenter og trods forskellig tilgang til deres musik rigtig meget til fælles.
Begge begyndte at spille musik som ti-årig. Philipp i Holger Schreibers musikskole i Flensborg, hvor han har tilbragt en del tid som marimbaspiller i gågaden, Rebecca som en del af Frederiksstad Orkestret - det danske samspilstilbud i Frederiksstad, hvor hun gik på Hans Helgesen-Skolen.
Rebecca blev en del af Skoleforeningens Underholdningsorkester, SKURK, da det i 2012 startede i kølvandet på Skoleforeningens stort anlagte musicalproduktioner, og hun egentlig »bare fortsatte der«.
Philipp begyndte at spille i SKURK, efter orkestret i 2017 henvendte sig til den musikkonservatorieforberedende uddannelse MGK (Musikalsk Grundkursus) i Sønderborg, hvor han gik, for at høre, om der her måske var en marimbaspiller med interesse for samspil.
- Jeg boede jo i Flensborg allerede, så det passede godt, siger han.
Konservatorieuddannelse
De to musikere har også det til fælles, at de går på konservatoriet.
Philipp Möllgaard blev optaget på solistklassen for slagtøj på Syddansk Musikkonservatorium i Odense, og nu vil han se, hvor langt han kan komme med sin musik.
- Planen er at leve af det, siger han, mens hans klarinetspillende SKURK-kammerat er kommet lidt omvendt ind i det hele.
Hun har en professionsbachelor i sundhedspædagogik og kunne godt tænke sig at videreuddanne sig til musikpædagog, fordi »musik er et mega kraftfuldt medie til at inspirere til sundhed«, siger hun. Men det kan man kun på konservatoriet - og så måtte hun jo søge ind.
- Det var først der, jeg fandt ud af, at jeg vil spille musik, siger hun og smiler bredt.
Nu går hun på folkemusiklinjen på Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg, hvor hun i første omgang koncentrerer sig om at »hygge og dygtiggøre« sig.
Med sin bachelor i hånden må hun undervise i folkeskolen, og det »kunne være, det var det«, hun skulle.
- Men det kan også være, at jeg har lyst til at komme tilbage til mindretallet, siger Rebecca Beland.
Det er fællesskabet
Og så har de to musikalske talenter skønt deres forskellige indgange til musik og til SKURK, præcis den samme grund til at være og til at blive i Skoleforeningens Underholdningsorkester: FÆLLESSKABET.
Rebecca har ikke behov for at sætte andre ord på, men Philipp uddyber det:
- Det er sjovt at spille med. Her er altid god stemning og et særligt fællesskab, som jeg rigtig godt kan lide at være med i, siger han.
Og skønt deres respektive bopæl er et stykke væk fra Sydslesvig, tropper de op, når der er øvedag eller koncert med SKURK.
Så længe de kalder, kommer jeg - så længe jeg har tid til det, selvfølgelig, siger Philipp Möllgaard.
Der er ingen, der bliver fremhævet frem for andre, når de unge sydslesvigere skal vejledes omkring deres fremtid. Alle muligheder bliver lagt på bordet, siger Skoleforeningens konsulent for Uddannelse og Job.
Til årets udgave af Fremtidsfabrikken blev mindretallets organisationer »roastet« – også Skoleforeningen.
På A. P. Møller Skoler er det eleverne på 12. årgangs idrætsprofil, der arrangerer motionsdagen før efterårsferien for resten af skolen.