Klogere på livet på efterskole
I denne uge har Skoleforeningen afholdt informationsaftener om, hvad et ophold på en efterskole indebærer.
Det kan være lidt forvirrende at finde ud af, hvilken vej man skal vælge på gymnasiet, men det kan »brobygningen« på Duborg-Skolen hjælpe med at finde ud af.

Der stod lidt af hvert på skemaet, da Duborg-Skolen i denne uge havde sat fire dage af til »brobygning« for sine egne og flere end 180 10. klasse-elever fra fem andre danske skoler.
Fra tirsdag til og med fredag snusede eleverne til nogle af de fag, skolen byder på, og planen var, at de skulle komme nærmere på at finde ud af, hvilken profil og hvilke valgfag, de vil have, hvis de vælger at starte på 11. årgang på Duborg-Skolen næste år.
Fysiktime
Det kan godt være lidt af en jungle at finde rundt i mulighederne, men brobygningen er netop med til, at eleverne lettere kan spore sig ind på det, der er det rigtige for dem.
Og de blev præsenteret for et rigt udvalg, for eksempel torsdag morgen, da en gruppe elever fra Gustav Johannsen-Skolen kort efter klokken halv ti satte sig til rette for at se og høre nærmere om, hvordan det er at have fysik på Duborg-Skolen.
Lærer Claus Thomsen kørte en regulær fysiktime igennem, snakkede om energi og acceleration og regnede bremselængder og sekunder i frit fald ud sammen med eleverne.
Flere af dem har tænkt sig at vælge den naturvidenskabelig profil i gymnasiet, men også blandt ikke-fysikerne var der enighed om, at det var fint nok at prøve faget.
Biologitime
Fysik-holdet syntes lige som en anden gruppe fra Gustav Johannsen-Skolen, der efterfølgende havde bioligi, godt om brobygningen.
- Det er fedt at være her, og det er god undervisning. Og lærerne er lidt i hyggehumør, mente Tobias Winter og Mika Lohne i biologilokalet.
De havde lige været med til at dissekere et dyr sammen med underviser Søren Knudsen, som havde sat sig for »at vise dem lidt om, hvordan vi gør tingene her«.
Det syntes eleverne om, og flere af dem kunne sagtens forestille sig at vælge biologi som profilfag med begrundelserne, at det er et »vigtigt, nyttigt og spændende« fag.
»Det kan noget«
Men hvad det ender med, er endnu ikke klart for alle.
Oke Negel syntes, det var »nemt« at beslutte sig for den sproglige profil med fransk og engelsk, mens Nele Jürgensen kunne forestille sig at vælge sproglig profil med fransk, men synes, at det hele er »virkelig forvirrende«.
Også Mika syntes, at det er et »lidt svært system« med de mange muligheder, der er at vælge imellem, men her kommer broygningen så til undsætning:
- Det kan noget, var han og Tobias enige om.
I løbet af torsdagen udfyldte brobygningseleverne en ønskeseddel over de fag, de gerne ville forbybe sig lidt mere i om fredagen.
Den 20. februar skal de aflevere deres ønsker til profil.
I denne uge har Skoleforeningen afholdt informationsaftener om, hvad et ophold på en efterskole indebærer.
Torsdag aften mødtes styrelserne for SSW og Skoleforeningen til et fællesmøde. På dagsordenen var bl.a. heldagsskole, kommunalpolitik og kommunikation.
Efter rekordåret 2024 blev 2025 et lidt mere normalt år for Jaruplund Højskole – hvis man lige ser bort fra skolens 75 års jubilæum.