I Finland er der ro, i Sydslesvig ønskes sund indblanden

Det finske skolesystem har gang på gang kastet flotte Pisa-målinger af sig. Det kan noget, men det kan ikke kopieres i Sydslesvig, mener fire ansatte i Skoleforeningen, der for nylig var på studietur i Finland.

Det er en kvartet fyldt med inspiration, motivation, forbløffelse og en lyst til at dele, der er vendt hjem fra en lille uges ekskursion i Finland.

De to lærere Inga Freytag og Ragnar von Winterfeld fra Lyksborg Danske Skole og de to pædagogiske konsulenter fra PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) Tine Mærsk Brodersen og Inger-Marie ‘Rie’ Arpe Klepke var i begyndelsen af maj i det høje nord for at se på læringsmiljøer.

- I Finland har de altid så flotte Pisa-målinger, og vi ville se på, hvad det er, de kan, siger Rie Klepke.

Læringsmiljø

Delegationen fra Sydslesvig besøgte et finsk gymnasium og en svensk grundskole. 

Finsk og svensk er ligestillet i Finland, så der ikke som sådan er tale om mindretalssprog og -kultur, men der er alligevel nogle paralleller, der kan trækkes. 

- Finland er jo et tosproget land, og lige som os arbejder de i et flerkulturelt miljø, påpeger de to PPR-konsulenter.

Og så begynder forskellene ellers at trænge sig på i deres fortælling om indtrykkene fra rejsen.

Finske skoleelever har forskellige prøver hver 4.-6. uge fra de er helt små, mens der i det danske skolesystem gerne er en klar afstandtagen fra »prøver« og »test«.

- Vores elever bliver også testet, men uden det måske lugter så meget af at være en test. Det er mere en opsamling, så læreren ved, hvor langt eleverne er, og om de har forstået det, de skulle. siger Rie Klepke.

En anden forskel er læringsmiljøet. 

For mens gæsterne sydfra havde en forestilling om, at de dygtige finske skoleelever da måtte være en del af helt andre, innovative læringsmiljøer, viste det sig ikke at være tilfældet.

Tværtimod var skoledagen med overvejende frontalundervisning og teoriterperi ud fra et dansk synspunkt ret gammeldags, og sådan har Inga Freytag i hvert fald ikke tænkt sig at gøre:

- Det var så kedeligt. Jeg ser mere kritisk på min egen undervisning og går nu endnu mere op i, at eleverne ikke bare skal have noget udleveret og sidde og lave det. Jeg vil gøre mere ud af, at de lærer på forskellige måder, får mere bevægelse, siger hun.

Ro og ordentlighed

Derudover er der helt grundlæggende forskelle i indtrykkene af det finske samfund og dets mennesker. 

Der er rent og pænt, ingen smider affald på gaden, fortæller de to PPR-konsulenter, som begge bruger ordene ‘ro’ og ‘ordentlighed’ i deres beskrivelse af oplevelserne.

Bilerne kører pænt, ingen skubber til hinanden eller maser sig foran i køen. Der er ingen larm, ingen, der taler i munden på hinanden – man giver plads til hinanden. Og de træk går igen i de skoler, sydslesvigerne har besøgt:

- Det er en skole, der er 100 procent tro over for den finske kultur, siger Tine Brodersen.

Fra 1. klasse har skoleeleverne et fag, der hedder medborgerskab, og i skolen så gæsterne plakater om, hvordan man er en god samfundsborger, og Rie Klepke mener så afgjort, at de finske børn er »trænet i at være i et fællesskab«.

- De er i en klasse for sig med hensyn til at være skole- og undervisningsparate og det i en skole, hvor der er ordentlighed, respekt og plads til hinanden. Ordentligheden gavner tilliden til både kammerater og lærere, og roen smitter af på eleverne. Man føler, der er en anden tid til dem. Der er en forudsigelighed, der gavner skolegangen, siger Tine Brodersen og fortsætter: 

- Man skal ikke forholde sig til andet end at være elev – og det har de lært.

Skepsis, ja tak 

- På den anden side er det synd, eleverne ikke har energien til at være imod, mener Inga Freytag.

Og her ses den mest graverende forskel på det finske og det sydslesvigske undervisningsmiljø, som de fire udsendte har hæftet sig ved.

- Vores børn vil gerne diskutere, siger Tine Brodersen, der tvivler på, at det finske system ville kunne overføres til de danske skoler i Sydslesvig. 

- Det ville komme i karambolage med vores kultur. Der er meget mere her, der forstyrrer, siger hun. 

Og måske skal det heller ikke kunne overføres: 

- Individorientering kommer med en pris. Det fører lettere til konflikter, når alle hver især mener, at lige netop deres mening skal sættes igennem, siger hendes kollega hos PPR og påpeger: 

- Men vi vil jo netop gerne have, at vores børn stiller kritiske spørgsmål og udviser skepsis. Det er en sund indblanden – og det ligger også i vores læreplaner, at eleverne skal argumentere og reflektere.

Kulturmøde

Selv om vi i Sydslesvig måske ikke kan (eller skal) kopiere finnerne og opnå samme fine Pisa-resultater, har det været en givtig tur, mener de udsendte.

Det giver nemlig altid noget at opleve, hvordan andre gør tingene, og når man som de fire rejsedeltagerne kommer fra forskellige arbejdsområder, kommer der nye perspektiver og vinkler, når der bliver snakket, sparret og udvekslet, lyder det enstemmigt.

Rejsen er gjort mulig gennem Erasmus+-programmet, som Skoleforeningen har søgt og fået penge til en række aktiviteter igennem.

Overskriften for disse aktiviteter er ‘Kulturmøder’, og det er præcis, hvad turen til Finland har været. Et møde med en kultur, som på mange måder ligner vores, men som også er så meget anderledes.