Hele skolen lærer i samme lokale, men helt forskelligt

Siden den 1. marts har skolegangen i Vestermølle været markant anderledes. Nu finder læringen sted i zoner med forskellige farver. Og det trives både elever og lærere med.

At nogen kommer dumpende midt i timen, kan måske godt virke forstyrrende for en skoleklasse, men det er ikke det indtryk, man får som gæst i den danske skole i Vestermølle.

Et par af eleverne kigger op, men vender hurtigt tilbage til det, de lige er i gang med.

Nogle af dem sidder på knæ ved et højt bord, hvor de lytter nøje efter, hvad deres lærer siger, mens andre sidder eller ligger på gulvet i den anden ende af lokalet og lytter til, hvad læreren der forklarer dem. 

Den lille skole tæller 23 børn i 1.-4. klasse, og de er her allesammen. På én gang.

Der hersker en rolig og koncentreret stemning, og da den ene lærer, skoleleder Gitte Hougaard-Werner, er færdig med at fortælle sine elever, hvad de skal, forklarer hun, hvad det er, man som gæst dumper ind i.

Siden den 1. marts modtager alle elever undervisning i samme lokale. Men de modtager ikke samme undervisning. De er elever i et særligt læringsmiljø, kaldet »Environment for Learning«, der er et koncept, som kort fortalt går ud på, at læringen foregår i fire zoner; rød, gul, grøn og blå.

Bestemmer selv

Eleverne samles i starten af timen på den grønne trappe, hvor de introduceres til det, de skal lave i timen. 

Derefter sætter de sig i den zone, de vil, og hvor de mener, de bedst kan lave deres skolearbejde. Eller måske sætter de sig ikke. Måske smider de sig på gulvet. Eller lægger sig ind i en hule. Måske tager de hørebøffer på eller sætter sig hen i lærerens zone for at få yderligere hjælp til opgaverne.

- Eleverne fortæller derhjemme, at de selv må bestemme. Og det må de også. I hvert fald, hvor de vil sidde. Men det er altså stadig os, der bestemmer, hvad de skal lære, smiler Gitte Hougaard-Werner.

For at sikre, at eleverne lærer det, de hver især skal, har de en ugeplan, hvor de flittigt krydser af, når de har lavet de stillede opgaver. Har de problemer med eller spørgsmål til en opgave, skriver de sig på en tavle og får hjælp efter tur. Indtil læreren kalder dem til sig, laver de andre opgaver, og på den måde undgås en masse spildtid med at stå i kø ved lærerens bord. 

Når de er færdige med deres opgaver, afleverer de dem i lærerzonen og arbejder videre med frivilligt materiale, indtil de bliver kaldt til feedback. 

Og faktisk bliver der lavet så meget i timerne, at alle når igennem deres arbejde i løbet af skoledagen, så ingen har lektier for.

Manglede møbler

Zoneinddelingen i Vestermølle kom, fordi elevtallet til næste skoleår stiger til 31, og der var brug for flere borde. 

Der blev indhentet tilbud på 31 nye borde og stole, og da Gitte Hougaard-Werner fik et tip om at snakke med Jens Ravnkjær, som tidligere har været på Bredsted Danske Skole og nu er en del af Environment for Learning, fik hun også et tilbud på møbler herfra.

- Vi så på, hvordan konceptet kunne omsættes hos os, og vi var ret begejstret. Og så viste det sig oven i købet at være det billigste tilbud, siger Gitte Hougaard-Werner.

Efter et større renoveringsarbejde blev to lokaler gjort til et, de nye møbler giver god plads til alle, og her er blevet lyst og luftigt og rigtig rart at være.

Hvad vil man mere?!

Inden frikvarteret er slut, og alle elever igen samles på den grønne trappe, sætter lærerne ord på den begejstring for det ny læringskoncept, som lyser ud af dem:

- Det er inkluderende. Der er plads til alle - og til alle måder at lære på. Det frigiver ressourcer i forhold til børn, der har brug for det, siger Gitte Hougaard-Werner.

- Der er tid til at give feedback - og det er det, der tæller i sidste ende, siger Sven Oliver Bollmann.

De kan tydeligt mærke en forandring hos både eleverne og sig selv, siden de gik »all in« på konceptet:

- Eleverne har fået ansvar. Og de trives. Vi mærker, de er vokset med det. Vi er stort set holdt op med at sige »hold op«, »hold mund«, »kan du lige…« , »ryd nu væk« og »sæt jer lige ned/ordentligt«, siger Gitte, mens Sven allerede efter nogle uger mærkede, at:

- Jeg er slet ikke træt på samme måde som tidligere, når skoledagen er slut.

Gitte Hougaard-Werner sætter en tyk streg under konklusionen:

- Eleverne lærer og hygger på én gang, de trives, vi trives - hvad vil man mere?!, siger hun.

Hun og hendes kollega mener, at zoneinddeling giver mere end god mening, men er man ikke overbevist, skal man være velkommen til at tage kontakt til Vestermølle Danske Skole, der gerne fortæller om konceptet - eller man kan kigge indenfor i undervisningen og selv få syn for sagen.

Det er ikke kun i Vestermølle, man er overbevist om værdien af zoneinddelingen.

Det er man også på Askfelt Danske Skole, hvor der allerede sidste år blev indrettet et zonelokale til 3.-4. klasse. Nu er der også bestilt møbler til at zoneinddele indskolingen, lige som der er et mål om, at også 5.-6. klasse skal lære i zoner.


Det betyder noget for fællesskabet

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Den 1. juli tager blandt andre Jørgensby-Skolen en tur i Idrætsparken for at se Sydslesviglandsholdet spille EM-kamp.

Vores lærer - sangskriveren

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Lisa Stammer er en af ophavspersonerne bag den officielle Europeada-sang. Og hendes elever i Slesvig har haft en finger med i spillet.

Vores lærer - landsholdsspilleren

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Take Gniosdorz er 22 år, lærerstuderende og af og til vikar på blandt andet Jørgensby-Skolen i Flensborg. Men han er også landsholdsspiller i fodbold.

Scroll to top