Overenskomstforlig for medarbejdere på danske overenskomster
De danske fagforeninger i Sydslesvig og Skoleforeningen har udsendt en fælles erklæring om det overenskomstforlig, de nåede frem til i sidste uge.
Gustav Johannsen-Skolens beachvolleyhold kæmpede tappert ved delstatsfinalen i Kiel.

Torsdag den 17. juli deltog Gustav Johannsen-Skolens beachvolleyhold i årets delstatsfinale i »Jugend trainiert für Olympia«, som blev afholdt i Kiel.
Holdet drog tidligt af sted med godt humør og en stærk vilje til at give alt – og blev mødt af høj sol, konkurrenceånd og stærke modstandere i en krævende pulje.
Farvel til semifinalen
Første kamp stod mod Elmshorn – en kamp, som Gustav Johannsen-Skolen længe så ud til at kunne vinde. Efter god fight i de to første kampe blev det hele afgjort i pigekampen, som gik i tre sæt. Her var marginalerne desværre ikke på Gustav Johannsen-holdets side, og det endte med et 2-1-nederlag efter et meget tæt opgør.
Anden kamp bød på mødet med den senere turneringsvinder, Jungmannschule fra Egernførde.
Det blev en svær kamp mod et godt sammenspillet og rutineret hold, som satte sig tungt på spillet og sikrede sig en sejr på 3-0.
Med to nederlag i puljen sluttede Gustav Johannsen-Skolen som nummer tre og gik dermed ikke videre til semifinalerne.
Holdet bevarede dog modet og viste stor styrke i kampen om 5.-pladsen, som blev vundet på overbevisende og suveræn vis – en kamp, hvor sammenspil, energi og gejst var tydeligt til stede fra start til slut.
Stærk præstation
Selv om håbet om deltagelse i finalen på forbundsplan i Berlin ikke blev til virkelighed i år, tager holdet værdifuld erfaring med sig – både sportsligt og som repræsentant for det danske mindretal i det tyske skolesystem.
Deltagelsen i delstatsfinalen er i sig selv en stærk præstation og en vigtig del af skolens engagement i fællesskabet.
Gustav Johannsen-Skolen sender en stor tak til arrangørerne for en velgennemført dag. Samtidig ønsker vi Jungmannschule alt det bedste i Berlin – og håber, at de vil repræsentere delstaten Slesvig-Holsten med god sportsånd og fair optræden, som vi selv har forsøgt at stå for.
Vi prøver igen næste år – og vi kommer stærkt tilbage!
De danske fagforeninger i Sydslesvig og Skoleforeningen har udsendt en fælles erklæring om det overenskomstforlig, de nåede frem til i sidste uge.
Når børnene går i dansk børnehave eller skole, er det også for forældrene en god ide at kunne sproget. Det har fået en række forældre til at sætte sig på skolebænken i Bredsted.
Onsdag vendte Sønder Brarup Cup tilbage efter et års pause, da man sidste år valgte at aflyse fodboldturneringen på grund af økonomiske udfordringer.