Kan børn godt lave bøger?
I denne uge havde indskolingen på Kaj Munk-Skolen et levende litteraturmøde med illustratoren Tea Bendix.
Den 20. februar stod i bøgernes tegn, da Harreslev-Kobbermølle Danske Skole holdt læsedag for anden gang.

Klokken var ni, da 5. klasse-eleverne fra den danske skole i Harreslev troppede op på byens tyske bibliotek.
Her havde kommunen valgt at støtte skolens forholdsvis nyetablerede læsedag ved at betale for, at Lukas Hainer kom og holdt workshop med eleverne.
Lukas Hainer er fra Harreslev og har elever på Harreslev-Kobbermølle Danske Skole, og så er han sangskriver og børnebogsforfatter og formåede med sine fortællinger at holde de deltagende elever tryllebundet i den time, de havde sammen.
Smag på bøger
Hjemme på skolen var alle de andre klasser i gang med andre ting, som også havde med bøger og læsning at gøre.
Ikke til at tage fejl af var naturligvis bogbussen i skolegården, og også indenfor var bøgerne omdrejningspunkt.
Der blev blandt andet lavet læseteater og læseløb, der var »læsevenner«, da de store læste højt for de små, og i skolens bibliotek havde Jasmin Weidner-Paulsen dækket op til book-tasting.
På langbordet havde hun lagt dækkeservietter med bestik og et lille menukort over de tre retter (bøger), eleverne i 4.b skulle smage på.
- De tre retter er tre forskellige genrer, og det er en af grundene til, jeg har valgt dem. Og så fordi jeg godt selv kan lide dem og tror, jeg kan fange elevernes opmærksomhed med dem, fortalte hun, inden hun gik ind i »restauranten«.
Det var anden gang, Harreslev-Kobbermølle Danske Skole holdt læsedag, og den bliver også fremover en tilbagevendende begivenhed.
- Vi vil gerne holde den en gang om året, fordi vi vil styrke læsningen, gerne give gode læseoplevelser og vise, at læsning også kan være sjovt. Det er utroligt vigtigt, siger skoleleder Franziska Becher-Heidemann.
I denne uge havde indskolingen på Kaj Munk-Skolen et levende litteraturmøde med illustratoren Tea Bendix.
De bøger, der sidste år blev udvalgt til Gustav Johannsen-Skolens bibliotek, er ved at blive gjort spiselige for deres målgruppe. I 9. klasse gøres det med speeddating.
Den 25. januar var et kor fra Nibøl Danske Skole inviteret til at stå for den musikalske underholdning til byens nytårsreception.