Fremtidshelte fra Satrup

5.-6. klasse på Satrup Danske Skole vil lære at reparere deres tøj i stedet for at smide det ud. Til det formål har de søgt – og vundet – penge i en konkurrence udskrevet af VR Bank Nord.

Det var en flok spændte elever fra Satrup Danske Skole, der tirsdag eftermiddag var troppet op i VR Bank Nords lokaler i Nibøl.

De otte elever fra 5.-6. klasse har lavet en video om det bæredygtige koncept »upcycling«, som handler om på kreativ vis at forlænge produkters levetid for med »slow fashion« at gøre op med tøjindustriens »fast fashion«, og sendt den ind til bankens bæredygtighedskonkurrence »Helden der Zukunft«. 

Og eleverne fra den danske skole i Satrup havde overbevist juryen, så de var blevet valgt som et hold af i alt ti, der er Fremtidens Helte anno 2026.

Penge til workshop

Efter at have hængt jakkerne op gik de otte elever sammen med lærer Christine Lorenzen og Levke Fuhrbach, der er SFO-pædagog og skoleledsager i Satrup, ind i lokalet, hvor hæderen af heltene skulle finde sted. 

Der var lange borde overdådigt dækket med kaffe, vand og en hel masse kage, og efterhånden kom flere og flere prismodtagere til.

En efter en blev de råbt op og præmieret med pengepræmier på mellem 500 og 5000 euro.

Satrup Danske Skole modtog 2500 euro.

De skal nu bruges til indkøb af en symaskine, sytråd og en workshop med Petra Landrock fra Der Offene Kleiderschrank i Harreslev, der inden sommerferien gerne skal komme og vise eleverne, hvordan de reparerer og giver deres tøj nyt liv. 

Endnu en dansk vinder

Blandt vinderne var også Nibøl Danske Skole, der har fået 2000 euro til indskolingens projekt om bier, som skal finde sted sammen med førskolebørnene til maj.

Det er i øvrigt intet mindre tredje gang i træk, Nibøl Danske Skole kan bryste sig af at blive kåret som nogle af Fremtidens helte.


STYRELSEN AFVISER FORHANDLINGSRESULTAT OM PÅBUDDET

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Dansk Skoleforening for Sydslesvig har besluttet at stoppe de igangværende forhandlinger med fagforeningerne og anmode Sydslesvigudvalget om accept af at starte helt nye forhandlinger efter sommerferien 2026.

Verden rundt på seks dage

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Verdens seks beboede kontinenter var omdrejningspunkt for den nyligt afholdte emneuge i Store Vi.

Scroll to top