Harreslev fejrede 100 år med dansk skole
Den danske skole i Harreslev er blevet fejret behørigt af nuværende og tidligere elever og ansatte, forældre og venner.
Der sker jævnligt noget på Duborg-Skolen, og det kommer ikke af sig selv.

Der sker nyt på Duborg-Skolen.
Det, der indtil nu mest af alt har mindet om et lærerbibliotek med fagbøger, gøres til et mere hyggeligt skolebibliotek i bestræbelserne på at skabe mere læselyst.
Der indrettes musikøvelokale i kælderen, tilbydes salatbar i kantinen, og der indrettes skolehistorisk samling i et mødelokale, som tillige bliver shinet op med nye møbler.
Sidste efterår fik skolen et fitnesslokale, og jævnligt afholdes koncert eller foredrag, som også gæster inviteres til.
Og skolens rektor ønsker, at Duborg-Skolen ses som »et sted, hvor der er tilbud«.
- Et sted, hvor man har lyst til at lære og lyst til at være. Vi skal lave en attraktiv skole, hvor man både får god undervisning og har lyst til at opholde sig, siger Heino Aggedam.
Skolens faciliteter er ikke kun til glæde for elever og ansatte, men også for resten af mindretallet, der eksempelvis kan bruge fitnesslokalet på lige fod med dem, der har deres dagligdag på skolen, og SdU, der bruger skolens lokaler til keramikværksted.
Afhængig af støtte
Alt det kommer ikke af sig selv. Det koster penge, og de kommer heller ikke af sig selv.
- Jeg søger fonde om støtte. Vi har ikke så mange penge, at vi kan det hele uden fonde, siger Heino Aggedam.
Fitnessfaciliteterne blev en realitet efter 200.000 kroner fra Sydbank Fonden, og alene i år har skolen foreløbig fået bevilget fondsstøtte på mellem 120.000 og 140.000 kroner.
Heino Aggedam lægger meget arbejde i fondsansøgninger og kontakt til mulige sponsorer, for han er overbevist om nødvendigheden af velvillige pengegivere, hvis man vil mere, end det årlige budget tillader.
- Det er en måde at få ting til at ske, siger han.
Den danske skole i Harreslev er blevet fejret behørigt af nuværende og tidligere elever og ansatte, forældre og venner.
Umiddelbart inden Skoleforeningens ny styrelse den 27. august trådte sammen for første gang, offentliggjorde Flensborg Avis en artikel med kritik af styrelsens kompetencer og Skoleforeningens struktur. Herunder kan man læse styrelsens udtalelse om kritikken.
Dansk- og tysklærere i indskolingen er i gang med et kursus, der skal give inspiration til, hvordan de kan gøre læseindlæringen lettere for eleverne. Og sig selv og hinanden.