Elever gør tv-seere klogere på nisser

Den regionale tv-station RTL Nord har besøgt Nibøl Danske Skole for at finde ud af, hvad nisser egentlig er for en størrelse.

RTL Nord er hele tiden på jagt efter emner til sine udsendelser, og i juletiden må det gerne være juleemner. 

Det må samtidig godt være juleemner, der er lidt anderledes, end de fleste kender dem, og derfor ledte RTL-journalist Annika Redmer efter nogen, der kunne fortælle om den danske tradition om nisser. 

Nibøl-nisser

Nisser er ikke særlig udbredt syd for grænsen, men især omkring jul er de noget af det mest naturlige i Skandinavien, ikke mindst i Danmark – og selvfølgelig også i det danske mindretal.

Her er der rigtig mange steder, hvor der enten bor nisser, eller nisser kommer på besøg, og et af de steder er Nibøl Danske Skole.

Her bor faktisk to nisser – en i indskolingen og en på biblioteket. 

De laver løjer hele tiden, både gode og frække, og eleverne kender dem, skriver og laver tegninger til dem og hygger sig i det hele taget med at have dem i nærheden.

Det tog Annika Redmer sammen med en fotograf til Nibøl for at høre alt om.

Sådan er det med nisser

I 3.-4. klasse har de fleste elever nisser derhjemme, og så var det jo bare at tænde kameraet og lade eleverne fortælle om, hvordan det så er med de der nisser. 

Eleverne gik ganske uimponeret til sagen og gjorde rede for, hvordan man kommunikerer med nisser, hvor de bor henne og selvfølgelig, hvor vigtigt det er at være god ved dem – gerne med noget at spise – så de ikke laver ballade.

Og mon ikke, der sidder nogen derude foran tv-skærmen og bliver meget klogere på den meget danske tradition, når de tænder for nisse-programmet fra Nibøl?


Danske elever bygger bro

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Den 25. januar var et kor fra Nibøl Danske Skole inviteret til at stå for den musikalske underholdning til byens nytårsreception.

Fremtidsfrø plantet på Duborg-Skolen

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

I denne uge havde 11. årgang på Duborg-Skolen besøg af virksomheder, der fortalte om sig selv og de unges muligheder hos dem.

Storstilet projekt får endelig premiere

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

I seks år har musicalen »Rejsen til verdenen nedenunder« været på tegnebrættet på Husum Danske Skole. Til april opføres den på Husumhus.

Scroll to top