Danske elever bygger bro

Den 25. januar var et kor fra Nibøl Danske Skole inviteret til at stå for den musikalske underholdning til byens nytårsreception.

22 børn fra 3.-6. klasse og en enkelt fra 1. klasse på Nibøl Danske Skole havde en stor oplevelse, da de den 25. januar sang for gæsterne til årets nytårsreception på rådhuset i Nibøl.

Byen havde spurgt, om skolen ville stå for den musikalske underholdning, og det var den ikke sen til at sige ja tak til.

- Det er ret stort, at vi er blevet spurgt, og vi er således med til at skabe en bro, siger en tydeligt stolt skoleleder, Inga Thamsen-Boysen.

Det gjorde eleverne med deres blotte tilstedeværelse, men det gjorde de også med de sange, de sang – de var nemlig på de fire regionale sprog dansk, tysk, plattysk og frisisk. 

- Vi manglede det sidste regionale sprog, sønderjysk, men der skal jo også være mulighed for at udvikle sig, siger Inga Thamsen-Boysen med et smil.

Gerne igen

Sangene var »Vi er danske i hjertet«, »Platt is cool«, »Grenzenlos«, den friesische hymne, »Giv os lyset tilbage« og »Karamel til dit gebis«, og ideen bag udvælgelsen forklarede Inga Thamsen-Boysen, mens eleverne selv stod for at præsentere sangene.

De gjorde det med høj, tydelig stemme foran nytårsreceptionen ca. 300 gæster, og de fortalte, hvor vigtig mangfoldighed er, hvor lys vores fremtid kan være, hvis vi har forståelse for hinandens kultur og særpræg, og at selv om vi ikke alle taler samme sprog, slår vores hjerter ens.

- Ungerne gjorde det så godt! De er så modige, og vi er SÅ stolte af dem. De fik så meget ros!, siger Inga Thamsen-Boysen.

De fik også hver et ønskegavekort på ti euro og lidt slik som tak, og hele oplevelsen bekom eleverne vel. Som en af dem sagde dagen derpå:

- Hvor vildt er det lige, at vi må synge vores yndlingssang, sidde og hygge os, få gratis mad og drikke, masser af ros og så et gavekort oveni?! Det kan vi da sagtens gøre en anden gang igen! 

Hør eleverne synge ved at scanne QR-koden.



Fodboldtrøjer i Sydslesvig

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Dagen, hvor man tager en fodboldtrøje på og støtter kræftramte børn, har spredt sig på de danske skoler i Sydslesvig.

Samarbejde i mindretallet giver musik i skolerne

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Skoleforeningen har været nødt til at sløjfe tilbuddet om danske koncerter i skolerne. De to mindretalsorganisationer SSF og SdU er sprunget til med hjælp.

Unge gæster i Landdagen

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Torsdag den 26. februar var 9. og 10. klasse fra Sønder Brarup Danske Skole på besøg i den slesvig-holstenske landdag. 

Scroll to top