A. P. Møller Skolen fylder år

Skolen fejrer fødselsdag med at blive bedre til bæredygtighed.

A. P. Møller Skolen fylder 15 år, og når man rammer de 15 år, er man, i følge bøgerne, på toppen som teenager. Som en hver anden teenager gør A. P. Møller skolen også tingene på sin helt egen måde og fejrer dagen med en bæredygtighedsdag. Rektor Jens Verdoner uddyber, 

- I stedet for at lave en stor traditionel fødselsdag, så tænkte vi at fejre det på en anderledes måde. Det er jo A. P. Møller Skolen, og hvis der er noget, A. P. Møller er kendt for, så er det jo det fabelagtige slogan: Intet tabt skal ramme os, som kunne have været undgået ved rettidig omhu, så det er vist ved at være rettidig omhu at gøre bæredygtighed til en del af elevernes hverdag. 

Dagen starter med en politisk del, hvor virksomheder, ngo´er og politikere holder et oplæg for de ældste klasser, som er forsøgskaniner for projekt bæredygtighedsdag. Skolen har inviteret Nelly Valdeck fra ”De Grønne”, som sidder i landdagen. I følge Jens Verdoner, fortalte hun om, hvad man kan gøre politisk og gjorde eleverne klogere på samspillet mellem individ, erhvervsliv og politik. 

Workshops

Efter første del, hvor hovedet blev tilgodeset, er det nu tid til workshops, som skolens lærere står for. De spænder vidt. Bare for at nævne nogle, så kan eleverne arbejde med vild have, upcycling af tøj, en tøjbytte-børs og producere bæredygtigt plastik af mælk. 

I kemilokalet står to drenge iført hvide kitler og beskyttelsesbriller med snuden helt nede ved en tragt fyldt med en lyserød snasket væske i et kaffefilter. Den klistrende masse er mælk blandet med eddike, og som efter opvarmning bliver til plastik. Lærer, Sören Schröder, fortæller:

- Proteinet kasein udgør 80% af mælken, og når det blandes med eddike, bliver det til biobasseret plastik. Når mælken opvarmes til ca. 55 grader, ødelægges proteinerne ikke. Lige så snart vi rammer 55 grader, så tager vi mælken ned fra varmepladen og så tilsætter vi noget eddikesyre. Syren gør, at de her monomerer klumper sig sammen til nogle polymerer. Og polymerer er jo det, som plastik består af.

Matti Steffens og Joris Michelsen, som de to kemikere i spe hedder, er allerede ved forsøg nummer to. I vindueskarmen ligger små lyserøde plastikkugler og tørrer. De er begge to glade for muligheden at prøve at producere biologisk nedbrydeligt plastik. De er enige om, at det, der måske har givet mest indblik i forhold til bæredygtighed, er snakken om, hvor meget og hvor mange forskellige slags plastik samfundet egentlig bruger. Sören Schröder supplerer:

- Desværre er det enormt resursekrævende at lave plastik ud af mælk. Så hvis vi skal rykke noget, så skal vi blive bedre til at recycle plastik. Det er absurd, hvad man pakker ind i plastik. Eleverne og jeg snakkede om, at vi ikke kan undvære plastik, men vi kan blive klogere på til hvad, vi bruger det, og hvordan det er fremstillet.

Upcycling er et hit

Et andet sted på skolen er de i fuld gang med at give gammelt tøj nyt liv eller upcycling, som både elever og lærer Güde Marie Kugler kalder det. Eleverne kan hoppe fra workshop fra workshop. De bruger to timer hvert sted. Nogle eleverne er blevet hængende hos Marie, som viser forskellige beklædningsgenstande, der har fået et nyt liv. En ældre badekåbe i stribet silkestof er med et klip her og en enkelt syning der, blevet til en lækker slå-om-skjorte, og en mønstret dug har forvandlet sig til en slå-om-nederdel. Güde Marie Kugler griber fat i de forskellige modeller, som hænger kækt ned fra fitnessgear, som eleverne er klemt ned imellem sammen med symaskiner, hvis formål er at give tøjet nyt liv. Mara Bøhm og Geske Hohlfild har lige været forbi tøjbyttebørsen for at finde noget tøj, der kan få et nyt liv.

- Jeg fandt en cardigan, siger Mara – og Geske supplerer: Og jeg dem her, siger hun, mens hun viser et par bukser frem. Men begge piger synes, at det de have fundet på byttebørsen, var så fedt, at det er lige til at hoppe i.

Almen dannelse

Skal rektor opsummere dagen og sætte et par ord på, hvorfor det er vigtigt at introducere eleverne til bæredygtighed, siger han:

- Jeg tænker, det er en del af den almene dannelse, at man går ind og beskæftiger sig med bæredygtighed. Det har været vigtigt for os ikke at sortmale og se negativt på det hele. Altså det, vi alle sammen godt ved. Når eleverne kigger ud ad vinduet, bliver de bombarderet med at skoven brænder, der er plastik over det hele, og klimaet går amok. Til sidst så sidder man der og tænker, nu spiser jeg bare min røde bøf, og det kan bare være lige meget. Vi vil gerne vise, at individet kan påvirke de små ting og give eleverne et positivt syn på bæredygtighed. Og for lige at sætte en tyk streg under budskabet, slår han ud med hånden, inden han uddyber:

- Det er faktisk ikke individets skyld. Vi kan skubbe til udviklingen og ændre en lille smule, men det handler om, at vi som samfund ændrer vores vaner, og det vil vi gerne give videre til vores elever.

Og så skal der danses

Når man nu fylder 15 år, så kommer man ikke uden om at fejre dagen med en dans, så når skoledagen går på hæld, samles alle i idrætshallen og danser til en koreografi, som en af lærerne har udtænkt. Rektor udtrykker det således,

- Så prøver vi alle sammen at danse den samme dans for lige at styrke fællesskabet, og så slutter vi dagen af med at have inviteret vores alumner.

Der kommer ikke så mange gamle elever i år. Men Rektor håber, at skolen kan starte en tradition, så det bliver en tilbagevendende begivenhed, at de gamle elever bliver inviteret, når skolen fylder år.


Royal udfordring for de ældste i Nibøl

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Inspireret af januars tronskifte i Danmark, har de ældste elever i Nibøl lavet egne monogrammer. Og det har på været med til at løfte fællesskabet.

Førstehjælp på skoleskemaet

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

For nylig havde Treja Danske Skole sat en hel formiddag af til at lære førstehjælp. Men det kunne sagtens have meget mere.

Scroll to top