»Vi er kommet langt videre«

Cirka 250 interesserede var i går mødt op til præsentationen af den konsulentundersøgelse, som virksomheden Moos-Bjerre i København har lavet omkring Skoleforeningens økonomiske forhold. (læs hovedkonklusionerne og hele rapporten her). Det var fællesrådsmedlemmer, medlemmer af skolernes samarbejdsråd, fagforeninger, driftsråd og organisationerne i Det sydslesvigske Samråd, der var blevet inviteret til mødet.

Michael Moos-Bjerre startede ud med at sammenfatte hovedkonklusionerne i rapporten. De er blandt andet, at udgifter til løn og drift stiger mere end tilskud, at lærere i DK underviser væsentlig mere,

og at lærer- og pædagogløn er højere end i DK. Moos-Bjerre har kigget på udgifterne for 1. til 10 kl, 1. til 6. klasse og gymnasiedelen. Små skoler er dyre og den dyreste elev koster det dobbelte af den billigste elev. Der er en række sparemuligheder i rapporten: En lukning af de 7 dyreste skoler frigiver 2,7 mio. Befordring (1,3 mio. €), skoleårets længde (0,8 mio. €), elevkontingent (0,6-0,9 mio. €), grønthøstermetoden (1,2-3,7 mio. €). Skoleforeningen har en slank og effektiv forvaltning, urbanisering presser skoler på landet.

Moos-Bjerre har også fundet ud af, at forældrene savner indblik og overblik i Skoleforeningens struktur og regnskab og ønsker kompetenceudvikling.
- Det her er en undersøgelse af Skoleforeningens økonomi. Vi har lavet en prognose der viser, at underskuddet akkumulerer sig. I står med en udfordring og I kan ikke blive ved med at have et underskud som det i har, sagde Michael Moos-Bjerre på infomødet, som fandt sted på A. P. Møller.

Michael Moos-Bjerre fordybede i sit oplæg de beregninger af lærernes og gymnasielærernes arbejdstid, som Moos-Bjerre er kommet frem til, - og som støtter de beregninger, som Skoleforeningens revisionsfirma BDO tidligere har offentliggjort. Moos-Bjerre har regnet sig frem til, at gymnasielærere underviser cirka 20 procent mindre end i Danmark. Sydslesvigske lærer i 1. til 10. klasse underviser cirka 16 procent mindre end deres kolleger i Danmark. Det ændres heller ikke af, hvordan den såkaldte understøttende undervisning er blevet indregnet i de sydslesvigske tal.
- Har I taget højde for, at undervisningstiden i Danmark sammensættes af fagundervisning og den understøttende undervisning, spurgte Niels Thomsen, som er bestyrelsesmedlem i Dansk Lærerforening for Sydslesvig.
- Det er rigtigt, at der er nogle elementer i arbejdstidsberegningen der tælles anderledes nord og syd for grænsen. Men vi har i vores beregninger hele tiden rundet ned til fordel for lærerne. 16 procent mindre undervisning er et meget konservativt tal, som ikke ændres væsentligt ved, at man ser mere detaljeret på flere indikatorer, svarede Michael Moos-Bjerre.

Fællesrådsmedlem Thede Boysen spurgte ind til, om en lukning af små skoler kommer til at bryde dynamikken som er forårsaget af, at Skoleforeningens udgifter stiger hurtigere end indtægterne.
- Det mindsker effekten i hvert fald, men det er rigtigt, at det ikke løser problemet en gang for alle. I vil hele tiden skulle gøre en indsats for at justere, svarede Michael Moos-Bjerre.

Ros fik analysefirmaet af Fællesrådsmedlemmet Inga Kayser.
- For et år siden sad vi i Fællesrådet og havde et ønske om mere indsigt i, hvilke alternativer der er til skolelukninger. Vi er kommet langt videre. I har leveret en buket af muligheder til, hvordan vi kan spare penge, hvor skolelukninger er en, men ikke den eneste, sagde hun.

Konsulentrapporten skal nu diskuteres på et ekstraordinært fællesrådsmøde den 4. december.