Skoleforeningen mindes omkomne børnehavebørn

Mindehøjtidelighed i Flensborg med en krans til børnene fra Ingridhjemmet.

Skoleforeningen mindes omkomne børnehavebørn

Den første søndag i november er »Volkstrauertag« i Tyskland. Her mindes man de døde fra 1. og 2. Verdenskrig. At Dansk Skoleforening for Sydslesvig hvert år deltager i mindehøjtidelighederne har en særlig årsag. 15 danske børnehavebørn og to voksne ledere døde under et bombeangreb i Flensborg i 1943. På kirkegården »Am Friedenshügel« er der en mindesten, hvor der i denne anledning hvert år lægges en krans. Det er en betydningsfuld opgave for Skoleforeningens formand, Udo Jessen og dagtilbudschef Petra von Oettingen:

- Det er hvert eneste år svært for mig at bevare distancen, når man står på stedet og læser navnene og alderen på gravstenen. Krig er noget forfærdeligt og at miste sine børn, små uskyldige mennesker, er nok det forfærdeligste jeg kan forestille mig. At vi har en egen mindesten skyldes, at mindretallet og forældrene dengang ikke ønskede, at børnene og de to voksne skulle begraves sammen med de andre, og at der skulle stå mennesker og heile ved begravelsen. Derfor blev der lavet et særligt gravsted for de stakkels børn og deres voksne pædagoger fra det danske mindretal, siger Udo Jessen.


Udveksling for en hel årgang

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

For første gang har hele 11. årgang på A. P. Møller Skolen i år deltaget i udveksling med jævnaldrende fra Danmark.

Styrelsen beslutter sig for mere åbenhed

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

På sit møde torsdag den 25. april besluttede Skoleforeningens styrelse at flytte to punkter, referatet af et møde, som nogle af styrelsesmedlemmerne har haft med driftsrådet, og forvaltningens samarbejde med driftsrådet, fra den lukkede til den åbne del af mødet.

Scroll to top