Man skal kunne tåle at snakke om stress

Skoleforeningen »har en opgave med at nedbringe det høje fravær, der er blandt personalet«, siger skolechef Søren Neess Priisholm.

- I mange lande i Europa har man oplevet et højt sygefravær efter corona, som ikke er gået tilbage til samme niveau som før. På nuværende tidspunkt er der ingen, der rigtigt har knækket koden, men stressforebyggelse er et af de områder, vi har valgt at angribe, siger han.

Også lærerforeningens formand Henriette Nøiers peger på stress som en af grundene til sygefraværet, og i en kronik i starten af januar pegede hun på, at det måske kunne hjælpe både de ansatte og Skoleforeningens økonomi at nedbringe sygedagene - altså gøre en indsats mod stress.

Et skridt i den retning blev taget, da der for nylig var skoleledermøde på Duborg-Skolen, hvor en af skolens studenter fra for 30 år siden kom og holdt oplæg.

Det var nu ikke i sin egenskab af tidligere elev, Mads Krarup vendte tilbage til Duborg, men fordi han er erhvervspsykolog med speciale i arbejds- og organisationspsykologi og kunne give lidt af sin viden om stresshåndtering videre.

Tre pointer

I løbet af tre kvarter blev de lyttende skoleledere præsenteret for blandt andet tre vigtige pointer, man skal huske på, når det kommer til stress:  

1. Viden er nødvendig.
2. Dialog et af de vigtigste redskaber.
3. Ansvaret skal være tydeligt.

- Man skal kunne tåle at snakke om stress. Mange vælger i stedet at tale om »trivsel«, for »snakker vi ikke om det, findes det ikke«, sagde Mads Krarup.

Men stress findes, og den findes i forskellige udgaver.

Der er faktisk stress, der betegnes som god. Her har man - en kort overgang - rigtig mange bolde i luften og en puls på 180, hvilket fører til mere energi og øget effektivitet. Men der er alt for tit også den dårlige stres, hvor de mange bolde får den modsatte effekt, fordi de bliver så mange, at de ikke kan gribes.

- Lav en mental note. Husk, det handler om længde, mængde og intensitet, sagde Mads Krarup.

Med sig havde han sin lille gule bog, »Lederens stresshåndbog«, som kan bruges som opslagsværk, og som han opfordrede lederne til at kigge nærmere i.

Her kan man blandt andet finde en del redskaber, man kan bruge til at lave sin egen beredskabsplan, der passer til lige netop det sted, man er.

Til kamp for trivsel

Allerede da Søren Neess Priisholm tiltrådte som skolechef, drøftede han sammen med resten af Skolekontoret bekymringerne omkring sygefraværet.

- Vi må ikke spørge ind til, hvad folk fejler, men statistikkerne siger, at stress fylder meget i sygefraværet, og vi så på, hvad der skulle ske af initiativer, og hvor vi eventuelt kunne hente inspiration, siger Søren Neess Priisholm.

Det er mere end et år siden, han snakkede med Mads Krarup om, at han skulle komme og give et oplæg, og han er glad for, det nu endelig kom i stand.

- Med Mads’ oplæg har vi taget et skridt i retning af at nedbringe det fravær, og jeg synes, vi har fået både en del indsigt og en række værktøjer, vi kan gøre brug af, siger skolechefen.

Men dermed er det langtfra gjort, understreger han:

- Vi har planer om at følge op på det her. I første omgang tænker vi, at lederne ude i deres netværk udveksler erfaringer og drøfter, hvordan en koordineret indsats kan organiseres, og hvad vi skal investere for at få det afkast, vi ønsker os, nemlig at forebygge sygdom og øge trivslen, siger Søren Neess Priisholm.

Man kan blive meget klogere på stresshåndtering og Mads Krarups indsigt i emnet på hjemmesiden www.stressstoppervisammen.dk

Fakta:

Beredskabsplanen LIGA mod stress:

Leder, Individ, Gruppe og Arbejdsplads (LIGA) har hver deres - forskellige - opgaver i hver af de tre zoner rød, gul og grøn:

Grøn zone: Opdag og forebyg.

Gul zone: Håndter begyndende symptomer og forebyg en forværring.

Rød zone: Håndter, når en medarbejder bliver syg og får stress.