Fællesrådet beslutter to nedlæggelser og en sammenlægning på skoleområdet

Fællesrådet beslutter to nedlæggelser og en sammenlægning på skoleområdet

Skoleforeningens Fællesråd besluttede med et stort flertal på sit ekstraordinære møde tirsdag d. 18. februar at følge en indstilling fra Styrelsen om at nedlægge Risby Danske Skole og Bøl-Strukstrup Danske Skole. Fællesrådet besluttede også at sammenlægge Kobbermølle Danske Skole med Harreslev Danske Skole og at eleverne overflyttes til Harreslev, når det engang er muligt. Desuden besluttede Fællesrådet at stoppe befordring af børnehavebørn alle de steder, hvor det ikke sker med egne eksisterende busordninger. Forældrebidraget for egne ordninger hæves fra 30 til 45 euro om måneden.

- Elevtallet i Risby kommer i kommende skoleår under 20 elever. En af årsagerne er, at børnene allerede i dag er i dagtilbud i Egernførde, og mange af dem fortsætter på Jes Kruse Skolen. Så længe der er mindretalsaktivitet i Risby skal Skoleforeningen ikke afhænde skolen, men der prøves at lave brugeraftaler med SdU, SSF m.fl, sagde Skoleforeningens direktør, Lars Kofoed-Jensen på fællesrådsmødet.

- I forhold til skolen i Bøl-Strukstrup er det sådan, at der bor meget få mennesker tæt på skolen. Der er ingen børnehave ved skolen, eleverne kommer typisk fra Mårkær Børnehave – der ligger i samme afstand fra Bøl-Strukstrup som Sønderbrarup. At skolen ligger udenfor de offentlige transportruter betyder meget store transportudgifter for Skoleforeningen. Overførsel til Sønderbrarup betyder også, at eleverne kommer hen på en skole, hvor der vil være flere mindretalstilbud end det er tilfældet i Bøl-Strukstrup i dag, sagde Lars Kofoed-Jensen.

Fællesrådet skulle so det sidste dagsordenspunkt tage stilling til sammenlægningen af Kobbermølle Danske Skole og Harreslev Danske Skole. Her blev der også stemt om et ændringsforslag, som gik ud på, at de to skoler i sammenlægningsprocessen blandt andet skulle beholde to samarbejdsråd og adskilte budgetter. Forslaget opnåede ikke et flertal og Styrelsens oprindelige forslag blev vedtaget med 40 ja stemmer, 17 nej stemmer og tre afholdelser.

Skoleforeningens formand, Udo Jessen, tog efter mødet stilling til beslutningerne:
- Jeg har sagt gentagne gange, at det her ikke har været en spareøvelse. Det er strukturelle og geografiske justeringer, som selvfølgelig er trist for den enkelte institution, men som er blevet foreslået med baggrund i en grundig analyse af forholdene de enkelte steder. Uanset Skoleforeningens økonomiske situation skal vi bruge de offentlige midler vi har til rådighed på en måde, så vi kan få mest mulig pædagogisk udvikling ud af dem.


Åh nej, vi skal spise

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

En af grupperne i Kappel Daginstitution havde det svært, og de voksne var ved at give op. Så rakte de ud til PPR

Scroll to top