Skoleleder / tidsbegrænset stilling

Vyk Danske Skole


Jobnr: 4862
Institution: Vyk Danske Skole
Ansættelsestidspunkt: 15. december 2022 til 31. juli 2023
Lønindplacering: Speciel overenskomst for skoleledere m.fl.
Ugentlig arbejdstid: Fuldt timetal
Særlige bemærkninger:

Dansk Skoleforening for Sydslesvig søger en ny skoleleder til Vyk Danske Skole med tiltrædelse 15. december eller snarest derefter. Stillingen er tidsbegrænset til d. 31.07.2023.

Ansøgning skal være Skoleforeningen i hænde senest den 28. november 2022, kl. 12:00.

 

 

Nærmere oplysninger:

Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til skolechef Søren Neess Priisholm, tlf. 0049 (0)461 5047 113 eller pr. mail til: Soeren.Priisholm@skoleforeningen.org

Handicap er ikke en hindring.  Ansøgere med handicap, der er lige så kvalificerede som de øvrige ansøgere, har fortrinsadgang til stillingen.

 

Adresse:

Ansøgninger med relevante bilag og angivelse af stilling og jobnummer sendes til job@skoleforeningen.org

Ansøgningsfrist: 29. november 2022 12:00
Offentliggjort: 15. november 2022
Andre:

Hyggelig skole på Før søger leder med hjerte til en tidsbegrænset stilling

Dansk Skoleforening for Sydslesvig søger en skoleleder i en tidsbegrænset stilling til Vyk Danske Skole.

Vi er en dansk grund- og fællesskole op til 8. klasse for den nordfrisiske ø Før. Der er 16 elever og tre undervisere på skolen, hvoraf du som tidsbegrænset leder er den ene. Vi har til huse på samme matrikel som Legestuen, som har børn fra 0-6 år. Dette sikrer os et stabilt børnetal om end i den lave ende.

Øen Før har 8.600 indbyggere, hvoraf 4.200 bor i hovedbyen Vyk. Øen bliver også kaldt ”den grønne ø”. Der er kilometervis af sandstrande, smuk natur, mildt klima og øen er beliggende i midten af den Slesvig-Holstenske Nationalpark Vadehavet. Øen er trods sit indbyggertal et utrolig aktivt sted med mere end 8.000 årlige arrangementer. Er du til surfing, sejlads, kajakroning, SUP eller anden udendørssport så giver øen mangfoldige muligheder til at kombinere drømme jobbet med et aktivt fritidsliv. Her er meget for både børnefamilien og for den voksne, som holder af charmen ved ”easy living”. Som tidsbegrænset leder på Vyk Danske Skole vil du opleve det vi kalder ”Insellage” ø-sindelaget som et helt særligt kendetegn for øens beboere.

Vi byder på:

  • en hyggelig skole
  • en flok dejlige og videbegærlige elever – fordelt på 1-2 hold
  • en lærergruppe, som har fokus på at finde gode løsninger
  • et engageret forældrenetværk
  • SFO med en kreativ medarbejder
  • et lokalt dansk foreningsliv

Vi ønsker os en tidsbegrænset leder, som:

  • udviser initiativ, engagement og er proaktiv i sin tænkning
  • er tydelig i sin kommunikation og synlig for elever, forældre og personale
  • har organisationstalent og godt overblik
  • er empatisk og anerkendende i sin tilgang til andre
  • er en teamplayer og bevidst søger samarbejdet indenfor- og uden for skolen

Du er selvfølgelig læreruddannet og ledelseserfaring vil være en fordel, også gerne administrativt så du har overskud til både at være pædagogisk leder og en god ambassadør for vores lille skole.

Løn og ansættelse efter speciel overenskomst for skoleledere ansat ved Dansk Skoleforening for Sydslesvig. Et godt kendskab til tysk er uundværligt. Skolelederen har det pædagogiske, ledelses- og personalemæssige samt administrative ansvar, støttet af en stærk central forvaltning, iht. de regler og retningslinjer, der gælder ved Skoleforeningen.

Se også nærmere på foreningens hjemmeside www.skoleforeningen.org og få et mangfoldigt indblik i en spændende pædagogisk hverdag i vores mindretalsinstitutioner.