Den fleksible indskolingsfase
Børn kan forskellige ting, når de kommer i skole, og de lærer på mange forskellige måder. For nogle børn er det vigtigt, at de får god tid til at lære tingene grundigt. Andre børn kan lide at lære hurtigt. Nogle har måske allerede lært at læse, inden de kommer i skole.
Selv om børn er forskellige, skal alle have en god skolestart, der både passer til det, de kan i forvejen, det, de har med fra børnehaven, og til den måde, de hver især lærer på.
Den slesvig-holstenske skolelov pålægger alle børn at starte i skole, når de er 6. år. Herefter kan eleverne fleksibelt bruge mellem et og tre år til at arbejde med de emner, der er fastlagt i læseplanen for 1. og 2. klasse. Derfor kaldes de første to skoleår for fleksibel indskolingsfase.
Den fleksible indskolingsfase tager udgangspunkt i barnets behov og i den måde, det enkelte barn lærer på. Der arbejdes bl.a. med individuelle mål for det enkelte barn.
Derfor arbejder eleverne ikke altid med de samme opgaver. Indlæringsmetoder og -tempo bliver tilpasset til den enkelte.
Undervisningen skal tage højde for, at eleverne er forskellige. Skolen udvikler en egen model for den fleksible indskolingsfase. I denne model skal skolen tage højde for følgende:
Dette er områder, skolen får indblik i bl.a. ved samtaler og samarbejde med børnehaven. Der kan også tages højde for særlige forhold på skolen, fx specielle traditioner eller lokaleforhold.
De enkelte skolers modeller kan være meget forskellige. Nogle skoler vil vælge at lægge 1. og 2. klasse sammen i alle timer og arbejde i læringsgrupper inden for denne ramme. Her vil det være undtagelsen, at 1. og 2. klasse undervises hver for sig.
Andre skoler vil vælge at undervise 1. og 2. klasse hver for sig og tilbyde undervisning på tværs af årgangene i enkelte fag eller i bestemte perioder.
Alle modeller tager dog udgangspunkt i, at det enkelte barns læring skal være i centrum.
I den fleksible indskolingsfase, hvor eleverne blandt andet har forskellige læringsmål og lærer i forskelligt tempo, er undervisningen tilrettelagt med udgangspunkt i undervisningsprincipper, der understøtter elevernes læring.
Undervisningsprincippet om differentieret undervisning (indre differentiering) tager udgangspunkt i undervisningen.
Hvordan kan undervisningens tema, metoder, mål, tid, sværhedsgrad med mere tilpasses elevers forudsætninger og læringstempo?
Målet for den differentierede undervisning er at skabe så gode læringsbetingelser som muligt – for så mange elever som muligt – så ofte som muligt i en klasse, hvor eleverne har forskellige forudsætninger for at lære.
Undervisningsprincippet om individuel undervisning tager udgangspunkt i den enkelte elevs læring.
Tema, opgaver og metoder tilpasses den enkelte elevs individuelle forudsætninger, individuelle muligheder samt stærke og svage sider i forhold til at lære.
Målet for den individualiserede undervisning er, at hver enkelt elev opnår en optimal udvikling af egne talenter, færdigheder og kompetencer.
Undervisningsdifferentiering og individuel undervisning tilrettelægges og gennemføres på en sådan måde, at den enkelte elev tilgodeses, samtidig med at man bevarer fællesskabets muligheder.
For at kunne vurdere elevernes udvikling og udbytte af undervisningen arbejder læreren med forskellige former for evaluering. Lærerens løbende evaluering af undervisningen tager udgangspunkt i de temaer og emner, der er fastlagt i læseplanen og i de individuelle mål for eleven.
Der kan anvendes forskellige evalueringsværktøjer, fx færdighedsevalueringer, portfolier, interviews og samtaler. Den systematiske, løbende evaluering danner udgangspunkt for klasselærerrådets vurdering af, hvor længe eleven skal være i den fleksible indskolingsfase.
Hvis klasselærerrådet vurderer, at eleven kan fortsætte i 3. klasse efter et år i den fleksible indskolingsfase, skal forældrene informeres efter første halvår i indskolingsfasen.
Vurderer klasselærerrådet, at eleven skal være tre år i indskolingsfasen inden 3. klasse, skal forældrene informeres herom efter første halvår af 2. år i indskolingsfasen.