Din bevægelsesverden i Sydslesvig

Om glæden ved at lege, bevæge sig og opleve kroppen samt ved fællesskabet, der udspringer af det.

Vi har gang i kroppen når vi...

  • tumler, hopper, løber, snurrer, triller, kryber og kravler, gynger, drejer rundt hver dag – så stimulerer vi ligevægtssansen.
  • giver hinanden massage, tager fodbad, maler på vores krop, leger med vand, mudder og undersøger regnorme, skum og ler og må gøre os rigtig beskidte – så stimulerer vi følesansen.
  • skubber, trækker, kæmper, tumler, løber ude i skoven eller løber som en hest – så stimulerer vi muskel-led-sansen.
  • er sammen, spiller fodbold, leger rollelege, eksperimenter, fordyber os og går på opdagelse sammen – så er vi i bevægende fællesskaber.
  • afprøver egne grænser, får medbestemmelse, må selv, vil selv, kan selv og bliver bekræftet – så opleve vi selvtillid.
  • leger redskabslege, kaster med bolde, sorterer skruer, samler småkryb, krummer med maden, leger i sandkassen, føler med hånden og undersøger, hvordan verden er skruet sammen – så forbereder vi os til at kunne skrive.

Sådan understøtter du dit barn

Lad dit barn...
  • have tøj på, der giver mulighed for bevægelse – både inde og ude – og gør det nemt for dit barn at tage det af og på selv.
  • gå (gerne på trapper), løbe, cykle, øve sig på at tage tøj på m.m. selv. Jo mere barnet får lov til at gøre selv, jo bedre bliver det til det.
  • hjælpe dig i køkkenet – vaske op, ælte boller, dække bord.
  • få tid og ro til at finde ud af tingene selv.
  • få lov til at undersøge verden, lege med vand, mudder og blive rigtig beskidt.
  • få mange naturoplevelser i al slags vejr, gå på ujævnt terræn på marker, strande og i skove.
  • komme i svømmehal.
  • lege med klodser, puder og tæpper.
  • få massage og god frottering efter badet – hvis det kan lide det.
  • hoppe, sanse, gynge, snurre.
  • gå i bare tæer.
  • lege med andre børn.
  • lege på gulvet – helst sammen med dig.
  • få sjove oplevelser sammen med dig og kammeraterne.
  • gå til gymnastik, spejder, svømning m.m..
Godt materiale som styrker sansemotorikken
  • Gynge eller hængekøje – også gerne indendørs
  • Trampolin
  • Massageolie og bold
  • Hinkerude
  • Bolde i alle størrelser
  • Puder, tæpper, papkasser
Flere ideer Der er mange bøger, der kan give god inspiration, f.eks. Nanett Borre: Små glade ben, FOA 2012 Søren Bilsøe: Følg dit barn skridt for skridt, Lindhardt og Ringhof 2011 Hent flere tips og informationer på www.skoleforeningen.org/motorik Find gode tilbud på idræts- og friluftsaktiviteter på www.sdu.de