Tid, til at sige tak!

Udo Jessen

Så er skoleåret 2016/2017 afsluttet, og elevernes sommerferie starter på mandag. For nogle af dem er skolen slut, og de drager ud i den store verden og ændrer den. De er fremtiden, vi ældre er nutid, og snart er vi datid. Sådan er det bare. Vi skal ikke frygte de forandringer, der venter. Jeg tror, at den unge generation vil arbejde for at bevare det, der er værd at bevare og forandre det, der trænger til forandring. Sådan har det altid været, og jeg påstår, at det er en af de altid gyldige sandheder.

 

Jeg har på Skoleforeningens vegne glædet mig meget over de passager i en kronik i Flensborg Avis forleden, hvor  to medlemmer fra Sydslesvigudvalget klart og tydeligt gav udtryk for, at Skoleforeningen med udvidelsen på vuggestueområdet også i udvalgets øjne har satset rigtigt. Ligesom Martin Henriksen og Merete Dea Larsen er vi overbeviste om, at indsatsområdet »Vuggestuer«, hvor det danske sprog bliver en naturlig del af hverdagen fra en helt ung alder, er afgørende for udviklingen af det danske sprog. Ligesom de to folketingspolitikere tror vi på, at det ad den vej vil blive langt mere naturligt, at man taler dansk i danske institutioner og foreninger i fremtiden.

Fokusområdet giver derfor, både i forhold til den sproglige, den kulturelle og den samfundsmæssige udvikling i Sydslesvig, rigtig god mening, og jeg er derfor ekstra taknemmelig for opbakningen fra Martin og Merete. 

 

Skoleforeningen har klaret opgaven med at skaffe mere end 400 vuggestuepladser uden at trække i anlægsmidler fra den danske stat. Det har ændret sig fra i år, og det er vi taknemmelige for, da det betyder, at vi med hjælp fra Danmark kan frigøre midler til andre tiltrængte indsatsområder som digitalisering, matematik og efteruddannelse. Selv med ligestilling fra tysk side og befrielsen fra det danske to-procents sparekrav er det ikke nemt at drive et mindretalsskolesystem. Vi har mange gamle bygninger, som ikke er tidsvarende for en moderne undervisning, en manglende digital infrastruktur, og ventelister på dagtilbudsområdet er vores daglige brød. Jeg er godt klar over, at jeg klager på et forholdsvist højt niveau, set i relation til det omgivende samfund og det ene eller andet sted i Danmark. Men det er egentlig heller ikke jamren og klagen, men mere en konstatering fra min side. 

 

Dansk Skoleforening, med alle sine institutioner og tilbud, ville uden dansk støtte ikke være muligt ,og det vil jeg gerne benytte lejligheden til at sige tak for. Derfor er jeg glad over den klare udmelding fra de to medlemmer af Sydslesvigudvalget, når de skriver, at »et helt særligt indtryk må vi erkende, at vi fik, da vi besøgte de danske vuggestuer og børnehaver. Stemningen var god, personalet engageret og børnene glade, men de fysiske rammer var svære at ignorere. Pladsen var trang, og flere steder var der ventelister. Mange steder kan man sikkert finde løsninger på de manglende vuggestuepladser inden for eksisterende rammer, men vi kommer nok ikke udenom, at flere vuggestuepladser bør prioriteres politisk og økonomisk. Det vil vi gerne slå et slag for, da det er her, vi skal bygge fremtidens fundament.«

 

Jeg vil her fra lederpladsen gerne takke Kim Andersen for alt det, han som medlem og formand for Sydslesvigudvalget har opnået for Skoleforeningen og hele mindretallet. Det har betydet meget, og jeg er derfor glad for, når det nu skulle være, at det er Kim Andersen, der bliver den nye Generalkonsul i Flensborg. En person, der kender mere til, hvordan mindretallet »fungerer«, vil næppe findes. Vores forståelse af mangfoldighed og rummelighed og vores tilgang til sprogkrav og sproglig selvforståelse,  om vi nu kalder det for sprogpolitik, sprogpakke eller noget andet, behøver vi ikke at forklare til ham.

Dansk Skoleforening glæder sig til et konstruktivt kritisk samarbejde med den kommende Generalkonsul. Jeg vil også sige tusind tak til Generalkonsul Henrik Becker Christensen for det fantastiske arbejde han har ydet for det danske mindretal, og dermed også for Skoleforeningen.  100%-sagen, karaktersagen og rigtig mange andre store og små udfordringer med Christiansborg, ministerierne og Kiel, har også fået en glædelig afslutning, fordi Generalkonsulen har brugt alle sine kræfter og sin indflydelse på at være med til at løse dem. Det glemmer vi ikke! Jeg vil også takke Generalkonsulens frue, Grethe Bay, for hendes virke i det danske mindretal. Med adskillige kurser og foredrag beriger hun det sydslesvigske kunst- og kulturliv.

  Jeg ønsker jer alle sammen en god sommerferie!