Sommerfugle i maven

Udo Jessen

Kære alle

Et nyt skoleår, og et nyt år for dagtilbuddene, er startet, og det betyder, at mange unge mennesker er startet på et nyt og spændende kapitel af deres liv. De har, efter overstået sommerferie, haft deres første dag i vuggestuen, dagtilbuddet, en ny gruppe, første klasse eller den nye skole. Det giver en underlig fornemmelse i maven: glæden for det nye der kommer, men også lidt vemod over det, man har lagt bag sig. Måske er der også en smule angst over for det, man ikke kender. Det har vi, de voksne, selvfølgelig stor forståelse for. Vi er empatiske og støtter vores børn så godt vi kan med gode råd, trøst, knus og kram. Men kan vi huske, hvordan følelsen var, sådan rigtig intensivt inderst inde? Nej, det kan vi vel for det meste ikke.

page2image24104

Det der kommer tættest på disse »sommerfugle i maven«
er den følelse, når der sker noget helt uventet, noget excep- tionelt.
Sådan har jeg haft det hele ugen. At Hendes Majestæt Dron- ningen besøgte det danske mindretal i nærmest en hel uge,
at hun kom med kongeskibet til Flensborg havn, og at Hendes Majestæt Dronningen ønskede at se, høre og hilse på rigtig mange mennesker i Sydslesvig sker ikke så ofte i et menne- skeliv.

Udo Jessen, formand

Sidste gang at dronningen besøgte mindretallet med kongeskibet, og tog sig tid til at træ e sydslesvigere, var i 1978, så det er et par dage siden.
Vi kender selvfølgelig dronningen fra de billeder, der hænger i alle vores institutioner og fra undervisningen, hvor vi k og får fortalt om mindretallets tilhørsforhold til Danmark, dronningen, kongehuset, nytårstalerne og meget mere. Men det er alligevel noget andet, når man skal til at møde Hendes Majestæt personligt, skal give hånd, må sidde ved samme bord og også sige nogle velkomstord.

Et kongehus kan være nok så folkeligt, det forbliver dog kongehuset og dronningen er im- mervæk statsoverhoved for Danmark. Majestæten repræsenterer Danmark både nationalt og internationalt, og det er også hende, der formelt udnævner statsministeren og under- skriver alle lovene i statsrådet.

Så jeg indrømmer blankt, at det føltes lidt som dengang lige inden min første skoledag, da jeg skulle til at skifte skole, skulle til eksamen, startede på uddannelse, yttede til en fremmed by, startede på mit første arbejde...

Man forlader det trygge, det man kender og nemt kan navigere rundt i. Jeg tror, at jeg derfor med rette kan sige, at jeg efter de seneste dage har indsigt i og stor forståelse for alle de un- ge mennesker, for hvem der startede et nyt livsafsnit her de seneste uger. Alle mine følelser og minder blev genopfrisket i dagene op til dronningebesøget og hele ugen ud.

Men som dengang i min barn- og ungdom, så gik alt godt, faktisk over alt forventning. Der var ingen grund til at frygte det nye og være bange. Det var nogle dejlige dage, hvor man k mulighed for at vise institutioner og dermed mindretallets mangfoldighed frem, og det var dejligt at opleve de stærke bånd, der er imellem Danmark og Sydslesvig.

Dronningen sagde det meget nt i interviewet med Flensborg Avis: ”Danskerne slutter altså ikke ved grænsen”.

Vi er Dansk Skoleforening og en garant for, at det danske mindretal har en gode rammer, ikke glemmer sine rødder og historie, plejer og udvider en levende kontakt til Danmark, holder fast i en ideologisk baggrund og arbejder for opretholdelse og formidling af dansk sprog og kultur. Sådan har det været siden den 5. maj 1920, og sådan vil det også være fre- mover. En garant for det er de mange folkevalgte frivillige engagerede forældre i foreningen og derudover selvfølgeligt alle vore dygtige pædagoger og lærere/undervisere, som formidler dansk sprog og kultur herhjemme i Sydslesvig. Og her taler jeg ikke mindst om de nye pæd- agoger og lærere, som med en dansk uddannelse og ved at have boet i Danmark giver den nødvendige friske indsprøjtning i vores mindretalsdanske liv.

Hjerteligt velkommen til alle de nye børn, nye forældre og nye medarbejdere, som er kom- met ind i foreningen!