Solidaritet gør en forskel

Vi er røde, vi er hvide. Vi står sammen, side om side.

Udo Jessen

Et velfungerende samfund forudsætter en solid politisk grundstruktur. For mig hører også et af staten godt organiseret social-, sundheds-, uddannelses-, og kulturområde samt en god infrastruktur til. Men det, der gør en forskel og holder sammen på det hele, er den sociale lim, solidariteten! Grundideen er, at hvis vi alle sammen skal have det godt, så kan det kun fungere, hvis vi alle sammen bidrager til det. Helheden frem for egoisme. Det betyder ikke, at man ikke må tænke på sig selv og ens egen behov, men vi er alle sammen små brikker i et puslespil, der kun samlet giver en billede.
 
Når et velfungerende velfærdssamfund bliver udfordret på de indre linjer  - for eksempel på grund af krigsflygtninge eller en økonomisk krise viser det sig, om samfundet er solidarisk nok til at bære en fælles byrde og se udfordringen som en fælles opgave med al den kritiske forståelse, der hører til. Disse grundregler gælder ude i den store verden som i samfundets mindste enhed, nemlig familien og selvfølgelig også i et mindretal.
 
Der kan bruges meget tid på at diskutere demokratiske strukturer, basisdemokrati, regi-
onsmodeller, medindflydelse, koordinerende råd uden kompetence og meget mere, men når det, der holder det hele sammen, nemlig limen - solidariteten - er ved at smuldre, så går det galt!
 Det danske mindretal består af mange foreninger, som hver især er en brik i det puslespil, der hedder det danske mindretal. Hundredvis af folkevalgte bruger deres fritid på at styre disse danske foreninger og på at sikre dem for fremtidige udfordringer og give dem tidssvarende rammer og vilkår. Det er det, vi er valgt til, og sådan skal det være. Det gælder for Skoleforeningens samarbejdsråde, fællesrådet, styrelsen ligesom for alle de andre foreningers styrelser. Sammen med vores dygtige medarbejdere arbejder vi alle sammen for vores egne organisationer og det er der ikke noget forkert i – tværtimod ville det være lidt absurd, hvis det var anderledes.
 
Men alle vi folkevalgte burde være klar over, at vores ageren ude i den sydslesvigske omverden ikke kun kommer os selv ved. Vi har så sandeligt også et ansvar over for de andre og for helheden.
Lukkes der en skole eller en daginstitution i et område, lukkes et prædikested, nedlægges der et forsamlingshus, et kursussted, en højskole, eller et ungdomskollegie, så har det mere eller mindre indflydelse på hele mindretallet.
Derfor gælder det om at se helheden, når man træffer interne beslutninger, som man uden tvivl har den suveræne ret til. Jeg kan derfor kun anse den aktuelle ”sag” om at lukke kursusstedet Christianslyst som en ”smutter”.
 
Jeg tror ikke på, at mindretallets kritikere har ret, når de påstår, vi kun er en ophobning af egoistiske foreninger, der kæmper for deres egne frynsegoder. Jeg tror på, at til trods for at vi har drømme og visioner om nye mursten ( daginstitutioner, præsteboliger, bibliotek og Camp David og mere ) og vores egen stramme foreningsøkonomi, så er det bærende element i mindretallet stadigvæk tanken om, at vi kun i fællesskab kan overleve som dansk mindretal.
Om Christianslyst kan reddes ved jeg ikke, men der skal tid til for at gennemgå og gennemtænke alle scenarier, og derfor har Skoleforeningen rakt en hjælpende hånd ud til SdU. For i sidste ende er det en investering i vores egen fremtid. Holder limen ikke mere, og går solidariteten tabt, mister vi langt mere end et kursussted ude i landskabet Angel.

Udo Jessen

Vi er røde, vi er hvide
Vi står sammen, side om side.