Mod til at vise tillid

»Vore dages ungdom elsker luksus. Den har dårlige manerer, foragter autoritet, har ingen respekt for ældre mennesker og snakker, når den skulle arbejde. De unge rejser sig ikke længere op, når ældre kommer ind i et værelse. Den modsiger sine forældre, skryder op i selskaber, sluger desserten ved spisebordet, lægger benene over kors og tyranniserer lærerne.«

Udo Jessen

Læser eller hører man i disse dage udsagn om den unge generation og også den generation, der sidder aktivt på funktionærs-, ledelsesposter og arbejdspladser i vores samfund, hører man ofte noget, der går i samme retning som ovennævnte citat.

Den ældre generation bedømmer dem, der følger efter, ud fra sin egen synsvinkel. Og om det er den forhenværende forbundskansler Helmut Schmidt, der udtaler sig om de nu agerende politikere, eller det er medlemmer af det såkaldte »mandagsbord«, som vurderer de aktuelle bestyrelsesmedlemmer og ansatte i de sydslesvigske foreninger, eller om det er os som forældre, der bedømmer vores børn, så er vi faktisk enige på et punkt: Alt var åbenbart bedre i gamle dage!

Citatet foroven tillægges Sokrates, der allerede for godt 2.500 år siden jamrede over ungdommens uvaner. Der er åbenbart en lang tradition for, at de ældres syn på den yngre generation er præget af negativitet og jalousi. Men mon ikke det i grunden tit bare handler om, at vi ikke forstår det, der er anderledes end os selv?

På vores skoler føres der lige nu mange gode, frugtbare, givtige forældresamtaler. Disse samtaler giver Sokrates ikke ret. Og jeg er også meget uenig med den gamle filosof. Jeg ser nemlig ufattelig mange unge, der gør og kan rigtig meget. Det er bestemt ikke altid noget, jeg og min generation forstår, men er det ikke en del af pointen? Er det ikke det, vi kalder udvikling?

Jeg ser unge, der passer deres skolegang, unge der kan mystiske ting på nettet, opfinder nye Apps, som også gør livet nemmere for os »gamle« - f.eks. sådanne ting som Facebook, Twitter, Instagram, Momondo eller Skype. Andre spiller violin, synger, danser, starter egne små iværksættervirksomheder. Nogle står på McDonald, andre på den lokale tankstation i fritiden og tjener penge.

Der er naturligvis også de unge, som i en periode har svært ved at finde fokus. Men det skyldes sjældent manglende vilje, snarere forvirring. Og helt ærlig: Desorienterede har vi »gamle« jo også været en gang. Forvirring hører ungdommen til! De unge skal først lære at få overblik over deres og samfundets situation. Men hvem har egentlig overblikket, og hvem kan udstikke retningslinjer og pejlemærker. Hvor står fyrtårnet, man kan navigere efter, når det er mørkt? Hvilket lys udsender fyrtårnet, og kan vi sejle sikkert? Hvordan etablerer vi balancen mellem kaos og ro, mellem udvikling og fordybelse?

De mennesker, der var så heldige at være med til Sydslesvigkonferencen på Jaruplund Højskole i år, vil vide, at meningerne er mange, synspunkterne talrige og lysten til indflydelse markant. Og det gælder ikke kun her i Sydslesvig, men også på Folkemødet på Bornholm, i Europa og i den øvrige verden. Tillad mig den forsigtige konklusion, at det er halsløs gerning at lede efter et fyrtårn. Det er helt andre sprogbilleder, der skal anvendes, for at kunne beskrive, hvordan både den personlige og samfundets udvikling fungerer. Udvikling kan bedst forklares med metaforer, der synliggør det mangefarvede, kalejdoskopiske og den konstante bevægelse.

Når vi vil skabe gode betingelser for udvikling, bør vi have mod til at vise tillid til »de nye«. Vi skal vide, at videreudvikling kræver bevægelse, interesse, åbenhed og vilje til livslang læring. Og vi bør erkende, at tingene skal forandres, hvis de skal bevares. Lige som forældre skal have tiltro til deres børn for at skabe gode rammer for trivsel og udvikling, må de ældre i mindretallet vove at vise tillid til den nye generation af mindretalsaktører, hvis vi vil bevare og videreudvikle en levende danskhed i Sydslesvig.

God weekend!

Udo Jessen