Demokrati er deltagelse og indblanding

Udo Jessen

At dagene er fyldt med møder i så stor en forening som Skoleforeningen, er efterhånden, for en forældrevalgt formand, et ikke helt ukendt fænomen eller noget usædvanligt. Den forgangne uge har været præget af nogle møder, der har gjort særlig indtryk på mig. Der var fx det møde i samrådets formandskreds sidste tirsdag, som var præget af gensidig respekt, løsningsorienteret samarbejde og åbenhed for hinandens forskellige synspunkter og argumenter. Mødet viser for mig på eksemplarisk vis, at der er sket rigtig meget udvikling på de tre år, vi har arbejdet med den nuværende samarbejdsaftale i Samrådet. Jeg ville ønske, at hele Sydslesvig havde været med til mødet og havde oplevet, at samrådet er langt mere funktionelt end dysfunktionelt, langt mere bygget på tillid end på mistillid end det billede, som ofte bliver tegnet i offentligheden. At de enkelte foreninger har deres særinteresser og argumenterer, som de fremfører, er ikke tegn på kamp og krig, men en helt naturlig proces i et fungerende demokrati. Uenighed betyder ikke ufred! 

Når jeg lige er ved emnet demokrati, så vil jeg fortælle om det andet møde, som gjorde stort indtryk på mig i denne uge, nemlig fælleselevrådsmødet sidste onsdag. Elevrepræsentanter fra hele Sydslesvig var samlet i Flensborg for at lytte til og diskutere med Lene Heckman omkring den nye pædagogiske tilgang til at evaluere elevernes arbejde. Eleverne lyttede og diskuterede, sammen med mig, Skoleforeningens fremlagte strukturkatalog og andre dertilhørende dagsordenspunkter. Vi lever i et demokrati, og vi er alle demokrater (nå ja, de fleste...) men deltagelsen i et demokrati skal også læres, og bevidstheden omkring muligheder samt begrænsninger skal implementeres i vores hjerner. De unge mennesker fra alle hjørner og kanter i Sydslesvig (fra Sild, Kiel Ejdersted, Rendsborg og selvfølgelig Flensborg) kom til et møde i Flensborg for at varetage deres demokratiske ret til at have medindflydelse på  udviklingen af Skoleforeningen og dermed deres egen dagligdag. Det har gjort mig glad, og det bestyrker mig i min holdning, at Skoleforeningen, mindretallet og hele samfundet kan være trygge ved,  at »for de gamle, som faldt, er der ny overalt, de vil møde, hver gang der bliver kaldt«. Der blev stillet spørgsmål, der var drøftelser og konstruktiv kritisk tilgang, og der var input til ting, som ikke stod på dagsordenen. Selvfølgeligt var det dejligt at kunne fortælle, forklare og forsvare Skoleforeningens strukturkatalog, som i offentligheden er blevet degraderet til at være et sparekatalog – hvad det jo så ikke er – tværtimod – men det der gjorde mest indtryk på mig, var elevernes aktive deltagelse i aktuelle samfundstemaer. 

 

Der blev for eksempel rejst spørgsmål omkring muligheden for at deltage i »Friday 4 future« aktioner, hvilket jo indeholder demonstrationer i skoletiden, og som har skabt stor opmærksomhed i hele Europa, men især i Tyskland, i øjeblikket. Som I sikkert alle ved, så er »Fridays 4 future« en bevægelse af unge, der ønsker at sætte fokus på verdens klimapolitik. Målet med demonstrationerne, der afholdes ca. hver måned, er at presse politikken og gøre politikerne opmærksomme på, at klimamålene ikke bliver overholdt, og at det vores unges fremtid, der står på spil. Den 15- årige svenske skolepige, Greta Thunberg, er blevet frontfigur for bevægelsen og har formået at inspirere og aktivere rigtig mange mennesker, især unge, til at varetage deres demokratiske rettigheder og muligheder. Dansk Skoleforening er et uddannelsessystem, som bygger på det humanistiske dannelsesideal, og derfor gør det mig glad at se unge mennesker vise interesse for samfundspolitik. 

 

Hvor er det dejligt, at også vores elever gerne vil være med til at gøre verden til et bedre sted og påvirke de nu aktive politikere til nytænkning. Fælleselevrådet har besluttet at søge om lovlig fravær for interesserede elever på alle skoler i Sydslesvig, hvis de ønsker at  deltage i disse demonstrationer. De foreslår, at for at undgå pjæk kunne der føres fraværslister ved selve arrangementet, og eleverne skal aflevere en skriftlig tilladelse fra deres forældre til en ansvarlig lærer, hvis de ikke er fyldt 18 år. Desuden søger de om opbakning fra skolerne i form af transportorganisation og mulighed for at få flere oplysninger om klimapolitikken i Tyskland, før man tager derhen. Dette kunne for eksempel ske i undervisningen. Ja, sikke en mulighed og chance for en skole og for en lærer at tage et emne op i undervisningen, som så klart har interesse for eleverne. Jeg er så glad for, at vores unge i systemet deltager i den samfundsmæssige debat og ønsker at medvirke aktiv i den demokratiske proces og dermed bliver til ansvarsbevidste samfundsborgere. For et velfungerende demokrati lever af deltagelse og indblanding.