Frustration og perspektiv

Skoleforeningens ledelse var for et par dage siden til møde med forældre og ansatte ved Gustav Johannsen-Skolen i Flensborg. Initiativet til mødet var taget af skolens samarbejdsråd, som ønskede en oversigt over de i efterhånden flere år bebudede renoverings- og nybygningsplaner for skolen. Det var på mødet tydeligt at mærke en tiltagende frustration hos skolens brugere, fordi der ikke sker nok for at aflaste skolens pladsproblemer, for at forbedre de hygiejniske forhold i bruserum og på toiletter, i det hele for at ombygge skolen til en moderne pædagogisk institution og et for alle godt sted at være.

Per Gildberg

Vi har i ledelsen stor forståelse for alle krav og klager, som blev fremført. Noget vil vi akut gøre for at forbedre situationen, men på trods af at Gustav Johannsen-Skolen har første prioritet på Skoleforeningens anlægsbudget, må vi alligevel bede om forståelse for en usikkerhed i det tidsmæssige forløb.

Skoleforeningen har gennem etableringen af fællesskolestrukturen, med den af myndighederne (og af os selv) ønskede og forcerede udbygning af vuggestuer, den med offentlige midler støttede energetiske- og den »almindelige« sanering af en 50-60 år gammel bygningsmasse været gennem en indsats på anlægsområdet, som kun er sammenlignelig med tiden i halvtresserne og tresserne.

Omtrent 80 % af Skoleforeningens samlede budget er bundne lønomkostninger. De til anlæg øremærkede midler fra Kiel har i mange år ikke været stigende, og anlægsmidler fra Danmark skal efter aftale deles mellem organisationer og foreninger i mindretallet. Så er det klart, at vi i Skoleforeningen har skullet prioritere hårdt i alle år, også på anlægsområdet.

Fællesskolerne i Flensborg er af taktisk-praktiske årsager de sidste fællesskoler, vi etablerer. Jens Jessen-Skolen og Cornelius Hansen-Skolen er så godt som færdige, Duborg-Skolen bygges om takket være en storstilet gave fra A.P.Møller-Fonden. Nu kommer så (endelig) Gustav Johannsen-Skolen. Men inden vi starter, skal en finansering, som strækker sig over flere år, være på plads. Vi ved sådan nogenlunde hvilke midler vi råder over fra Kiel, og vi har Samrådets accept til, at vi frem til 2016 prioriteres, når det gælder danske anlægsmidler. Nu håber vi på den samme forståelse fra den danske stat, henholdsvis Sydslesvigudvalgets side.

Styrelsen i Skoleforeningen er altid tvunget til at prioritere. Al prioritering sker efter grundig orientering og bedste overbevisning. At afgørelser så for dem som umiddelbart er berørt, til dels føles uretfærdige og hårde, er forståeligt, men alligevel uundgåeligt.

Per Gildberg