Forandringer i skolen

Dansk Skoleforening for Sydslesvig har faktisk i flere år haft dispensation fra skoleloven i delstaten Slesvig-Holsten. Skoleloven siger, at vi som mindstekrav, ved vore fællesskoler skal tilbyde en åben heldagsskole. Til en åben heldagsskole hører f.eks. et tilbud om lektiehjælp og et varmt måltid.

Per Gildberg

At udbygge vore ni fællesskoler har været en logistisk og økonomisk kraftakt for Skoleforeningen, ikke mindst med store økonomiske implikationer for hele mindretallet. Nu er vi efterhånden så etablerede med vore fællesskoler, at vi både vil og skal tage næste skridt hen mod det, politikerne i landet har ønsket.

Traditionelt er man i det danske samfund på skoleområdet endda længere fremme i skoene. Her siger den nye skolelov f.eks., at børn fra 1.-5.klasse skal opholde sig i skolens regi i 30 klokketimer pr. uge. Timetallet stiger så i de højere klasser, og læreren har tilstedeværelsespligt på skolen, ikke bare i undervisningstiden, men i et bestemt antal klokketimer, som en anden ansat i en forvaltning.

Fælles for skolelovene er, at de i tiltagende grad forsøger at tage hensyn til forandrede familie- og samfundsforhold. Det bliver mere og mere »normalt«, og også politisk ønsket, at begge eller også den enlige forælder har et arbejde at passe udenfor hjemmet. Man ønsker at skabe gode og sammenlignelige udviklingstilbud for alle børn og unge, også udenfor den regulære undervisningstid i skolen, uafhængig af fars og mors åndelige og pekuniære ressourcer.

Det kan man have forskellige politiske holdninger til, og man kan også se begrænsninger i individets eller den enkelte families råderet over fritid eller fritidsbeskæftigelse. Som Skoleforening og anvarlig for mindretallets skole bliver vi nødt til at forholde os til den politiske vilje, og vi er forpligtet til at tage ansvaret for de ordninger som etableres på og rundt omkring vore skoler. Og det skal ske hurtigt. De dispentationer vi indtil nu har, indskrænkes kraftig.

Det stiller så krav til den centrale og lokale ledelse i Skoleforeningen, det stiller krav til bygningsmæssige forhold, til arbejdspladser på skolen for pædagogisk og andre ansatte, men så sandelig også til forældre og samarbejdsråd ved vore institutioner. Og det stiller krav til bort i mod alle andre institutioner og organisationer i mindretallet. For mig er det klart, at vi i Skoleforeningen skal udvikle andre samarbejdsrelationer med alle, som har et tilbud til vore børn og unge. Og vi skal tænke fremadrettet. Udover de lovfæstede rammer for heldags- og helhedsskolen er ingen grænser sat for fantasien.

Det burde være en ønskeopgave for et mindretal og et mindretalsskolevæsen, som i fællesskab skal stå som udbyder af en kultur, som skal hævde sig og ikke drukne i flertalskulturen.

God arbejdslyst til os alle!

Per Gildberg