En verden i krise

Udo Jessen -865527172-kopi

Kære alle,

Nu hvor vi lige troede, at de helt mørke skyer langsomt var ved at forsvinde, og vi endda kunne begynde at ane forårssolen, så rammer overfaldet på Ukraine os som en uventet knytnæve i ansigtet. 

Igen står forældre og Skoleforeningens personale i den situation at skulle forklare børn og unge om en verdenskrise. Helst på en måde, som giver børnene og de unge svar på deres spørgsmål, men ikke gør dem unødvendigt bange. Alle de billeder af krigen og desperate flygtninge, som børnene desværre nu kommer til at se på alle kanaler 24/7, skal sættes i rammer, skal forklares, skal relativeres, og det på en måde, så børnene ikke bliver mere bange og utrygge end absolut nødvendigt. Det er en stor opgave, og Skoleforeningen har derfor udarbejdet materiale til institutionerne, som måske kan hjælpe med at finde de rigtige ord og en meningsfuld tilgang til at tale med børnene indenfor de professionelle rammer. Det er generelt de voksnes opgave at formidle tryghed, håb og tillid overfor børnene, og det er bestemt ikke altid et nemt job! 

Skoleforeningen har igen åbnet op for at modtage flygtninge og give dem husly i lejligheder, huse og andre i øjeblikket ikke brugte bygninger. Det gjorde vi også i 2015, da der kom mange flygtninge fra krigsområdet i Syrien. Skoleforeningen arbejder også denne gang sammen med kommunerne og byen Flensborg og er del af deres fordelingsplan. Hele det danske mindretal er faktisk igennem deres foreninger og organisationer involveret i dette humanitære tilbud, og det er jeg stolt af. Samrådet har med klare ord fordømt krigen og ophavsmanden og med stor empati for de ukrainske borgere åbnet op for den form for humanitær hjælp, vi kan tilbyde som mindretalsorganisationer.

Hele Tyskland, ja hele Europa, er både politisk, men også med de praktiske hjælpeaktiviteter og indsamlinger, meget hurtige, meget aktive og viser stor medfølelse for de  krigsramte mennesker, som lider i Ukraine og som er på flugt fra krigen. Denne velvillighed til at hjælpe kan man kun være stolt af. Denne stolthed falmer dog lidt, når man tænker på, at der i samme tidsrum, her og nu og dag for dag, drukner flygtninge i middelhavet. Med vold bliver de forhindret i at gå i land, og de har allerede i årevis haft en tilværelse i elendige propfyldte græske flygtningelejre, hvor pigtråd er trukket op langs med den polske grænse osv.
Krigen i Syrien er faktisk ikke afsluttet, hvis nu nogen skulle tro det!
Også det problem skal Europa finde en løsning på. De nedfældede menneskerettigheder gør nemlig ikke forskel mellem mennesker, hudfarve eller religion!

Om nogle få uger så har skolerne i Sydslesvig påske(hare)ferie (citat fra en 1. klasses elev på Treja Danske Skole) og midt i påske(hare)ferien ligger der selve påsken, som jo for de kristne er en højtid og helligdag. Påsken har, hvis jeg husker rigtigt, ”håb” som det vigtigste budskab - de andre budskaber er efter min forståelse fred, forsoning og fornyelse af livet. 

Jeg ønsker os derfor alle en god påske – ligegyldigt om man nu er troende eller ej. Jeg ønsker, at vi kan bevare håbet om, at alt bliver godt.