En prioritering

I rigtig mange samtaler, som vi i løbet af året fører med tyske politikere og tyske embedsfolk, gør Skoleforeningens repræsentanter opmærksomme på, at vi ikke repræsenterer en alternativ skolegang. De danske skoler er den naturlige og forpligtende skolegang for det danske mindretals børn og unge. Og vi kan med rette sige, at de fungerer som mindretallets offentlige skoler.

Per Gildberg

Med hensyn til indholdet af undervisningen i vores skoler og de afgangsbevis, vi udstiller, har vi allerede for mange år siden forhandlet os frem til en ligestilling. Det er derfor helt klart tvingende nødvendig, at vi »leverer varen«: Der hvor det er muligt, skal der tales og læses dansk.

Som mindretal er vi tæt forbundet med flertalsbefolkningen. Derfor er det meget almindeligt, at hjemmesproget er tysk der, hvor kun den ene part og børnene taler dansk. Vi er allesammen gode og flinke til at slå over i det tyske, når der er en med i gruppen, som ikke forstår dansk. Som en dansk skoleforening har vi derfor en særlig udfordring. Vi kan ikke altid regne med, at der tales dansk, bare fordi man kan tale dansk. Vi må derfor sammen med hjemmene sørge for, at det danske sprog bliver en mere naturlig del af de unges opvækst.

Det er derfor ikke tilfældigt, at »sprog og læsning« også er et vigtigt satsningsområde for den nye styrelse i Skoleforeningen. Tonen i sproget er forskelligt fra andre steder i moderlandet, men sydslesvigdansk er dansk ligesåvel som andre danske dialekter. Målet må være, at dansk bruges naturligt inden for mindretallets rækker. Derfor er det vigtigt, at vi bruger sproget og fremmer forståelse så tidligt og konsekvent som mulig i børnenes udvikling. »Vi er alle sproglærere«.

Dansk er for os ikke et »undervisningssprog«. Det er vores sprog som dansk mindretal. Sproget giver os adgang til dansk kultur og til fællesskabet med de andre nordiske lande. Derfor er det, bortset fra alle andre argumenter, som også gælder for det tyske flertalssamfund, så vigtigt for os, at børnene er »omgivet af dansk« allerede fra vuggestuealderen, i børnehaverne og i skolerne. Det skal føles naturligt og selvfølgeligt for vores børn og deres forældre.

Det arbejder vi alle i Skoleforeningen for. Med de mange initiativer, der er i gang på området, er jeg sikker på, at vores børn får udviklet deres læsefærdigheder. Sprogindsatsen fra vuggestue til udskolingen er således en vigtig søjle i sikringen af det danske i vores region.

Per Gildberg