Efterskole-ophold

For at sagliggøre en debat om efterskole i Danmark, vil jeg straks understrege: Der skal ikke herske tvivl om, at ledelsen i Skoleforeningen ser med positiv velvilje på et efterskoleophold i Danmark for elever fra vore mindretalsskoler. Vi tror på, at et ophold på en dansk efterskole, med en anderledes skoledag, med delvis andre, måske mere kreative og musiske fag, med dansk sprog og dansk kultur og delvis langt væk fra hjemmet, for de aller fleste unge mennesker kan fremme personlighedsudvikling og give ny energi og inspiration. Og det til gavn for den enkelte, skolen, de vender tilbage til og for mindretallet i Sydslesvig som sådan.

Per Gildberg

Når det er sagt, bliver vi også nødt til at sige, at man for de fleste elevers vedkommende skal acceptere, at man, når man vender tilbage til Sydslesvig og til vor skole, skal regne med at starte der, hvor man slap. Kun i enkelte tilfælde vil et år på en efterskole i Danmark give den samme kompetance som et regulært skoleår i en »almindelig skole«. En efterskole skal jo netop også være en anderledes skole.

Men derfor at tale om en »tabt« år synes jeg er ekstremt overdrevet og dybt uforstående overfor den rolle, som efterskolen indtager i det danske skolelandskab. De mange forskellige efterskolemodeller, man har i Danmark, er netop udtryk for en overbevisning om, at unge mennesker trænger til mere end det vi normalt, pga forskrifter og tidspres kan tilbyde i eksamensskolen . Og specielt for vore børn, som lever en sydslesvigsk-dansk hverdag i et stærkt præget tysk flertalssamfund, kan det være givtigt at opleve Danmark og dansk ungdom i uforfalsket form.

Vi må så erkende, at da vi lever på den tyske side af grænsen, og en tysk anerkendelse af vore afgangsbeviser er en forudsætning for vor skole, så gælder den tyske skolelov også for os.

Den tyske skolelov kender ikke begrebet efterskole. Samtidig foreskriver skoleloven en afsluttet eksamen i 10.klasse for at kunne fortsætte i fællesskolens gymnasiale overbygning. Det er mit indtryk, at den nuværende regeringkoalition i Kiel, indenfor rammerne af grænseoverskridende tiltag, også viser interesse for skole- og undervisningssystemet i Danmark (bl.a. mødes undervisningsministrene i Slesvig-Holsten og Danmark i begyndelsen af 2014). Derfor vil vi gerne drøfte efterskole-ophold med ministeriet. Men da undervisningsektoren i Tyskland stærkt koordineres gennem den såkalte »Kultusministerkonferenz«, er en bredere forståelse og accept i Tyskland for det danske system næppe at forvente.

Skoleforeningen vil, indenfor de økonomiske rammer vi har, fortsætte med at hjælpe elever fra vore skoler i Sydslesvig til et efterskoleophold i Danmark. Men vi forventer samtidig, at både elever, forældre og lærere selv gør sig klar over eventuelle fordele og ulemper. Fra ledelsens side vil vi gøre alt for at bidrage med de rigtige oplysninger, og så er afgørelsen til sidst en individuel og fri afgørelse.

Per Gildberg