Det faglige rygrad

Udo Jessen -865527172-kopi

Der er sandeligt noget at forholde sig til i Sydslesvig i disse dage og uger: Sprogfærdigheder - eller manglen på samme. Aftaler og vedtægter, som læses og forstås meget forskelligt. Tilbud og afbud i uvisse corona-tider. Testtilbud i dagtilbud og skoler, vaccine i dagtilbud, grundskolerne. Afgangsårgange tilbage i institutionerne med masker og håndsprit... 

Jeg har så valgt at skrive om sprog og kulturformidling i denne leder. Dansk Skoleforening for Sydslesvig er efter vores selvforståelse og vedtægter det ”offentlige” pædagogiske system, som giver mindretallenes børn mulighed for at få formidlet dansk sprog og kultur med dansk pædagogik som den faglige rygrad i en mindretalskontekst. 

Det betinger absolut, at alle vores medarbejdere har viden om dansk kultur og sprog. En arbejdsplads ved Dansk Skoleforening kan derfor ikke sammenlignes med en arbejdsplads nord for grænsen. Skoleforeningen, ja hele mindretallet, kan benytte sig af vidensformidling via kurser og diverse medier samt Flensborg Avis, så det burde ikke være et større problem at informere sig ad den vej. At man som mindretalsmenneske på en eller anden måde er tilknyttet en eller flere foreninger, anser jeg også for helt naturligt, vel at mærke tilknytning efter egen smag og behag, og ikke fordi »man skal«! 

Den faglige side af sagen sikrer Skoleforeningen ved at ansætte det pædagogiske personale nærmest udelukkende med en dansk uddannelse som baggrund. Det vil under alle omstændigheder også have en positiv effekt ved en ansøgning, hvis man har været bosat i Danmark i nogle år og evt. også har arbejdet i Kongeriget, inden man søger »hjem« til det danske uddannelsessystem syd for grænsen. Det er der ikke nogen tvivl om. 

Dette gælder især for de unge sydslesvigere, som ikke er vokset op med tilknytning til Danmark, Dansk/Sydslesvig kultur og meget mere, som et »gammelt« sydslesvighjem kan byde på. En opvækst uden dansk tv, danske musikshows, danske børnebøger, foreningsliv, deltagelse i fritidstilbud og andet kan med fordel kompenseres gennem et sprog- og kulturbad i Danmark. Det giver personlig styrke, menneskelig dannelse og styrker båndet til Danmark yderlige. Alt sammen ting, som også Skoleforeningen, og dermed det danske mindretal, nyder godt af, når man så ansættes ved en af vores institutioner. Jeg siger dette ikke for første gang, men har i årevis i interviews, dimissionstaler, oplæg og beretninger stået for denne holdning - som jeg stadigvæk tror på er rigtig.
Mindretal er hvem der vil!- men man skal også ville det! 

Sproget er en stor og meget vigtig faktor i mindretallets verden, og selvom vi kan være stolte over, at der aldrig før i tiden har været så mange mennesker bosiddende i Sydslesvig, der forstår eller forstår og taler dansk, er det dog en permanent udfordring at formidle og styrke det danske sprog i en tysk flertalskontekst. Skoleforeningen har af fællesrådet fået godkendt  rammerne for vores sprogpolitik fremover, og der var stor enighed om, at tilgangen til alle forventninger omkring sprog skal være positive og indbydende. Dette gælder for alle grupper undtagen medarbejdergruppen selvfølgeligt - men det er jo selvskreven. Alle vi, der agerer inden for Skoleforeningen (medarbejdere, samarbejdsråds-, fællesråds- og styrelsesmedlemmer,) skal være bevidste om vores rolle og vise de »nye« forældre, hvad Dansk Skoleforeningen står for. De nye forældre består af tre sproggrupper - dem, der taler dansk, dem, hvor kun en part taler dansk og så dem, der ikke taler dansk endnu. Sindelaget er ikke defineret ud fra sproget, men sproget åbner op for porten til kulturen og forståelsen. Vi er ikke sprogskoler, og vi er ikke et pædagogisk alternativt tilbud i det tyske samfund – nej vi er Dansk Skoleforening! En stolt forening, som nærmer sig sin 101 års fødselsdag, og som kan være stolt af det, som er opnået i tidernes løb. 

Siden 1920 har vores medarbejdere og dygtige frivillige forældre arbejdet og kæmpet for det, og sådan vil det også være fremover. Udfordringer har der altid været, og Skoleforeningen har altid kunnet se mulighederne frem for begrænsningerne. Det gælder for sprog lige så meget som for demokratiet i mindretallet.
Vi arbejder på sagen.