Demokratiet lever af deltagelse

Udo Jessen

Når vinteren rinder i grøft og i grav

og rugens krøllede blade

sig ranker i solen, som spejles i hav

jeg griber med længsel, knap ved jeg deraf

min hakke, min skovl og min spade.

 

Kære læser

Foråret er ved at vise ansigt, og lørdag den 5. marts var jeg til den Sydslesvigkonference, som Det Sydslesvigske Samråd har en ambition om at organisere hvert år. Det er et debatmøde for hele mindretallet, hævet over de enkelte foreningers og organisationers særinteresse. Alle, virkelig alle, der føler sig som en del af det danske mindretal, er inviteret og velkomne. Arrangementet er blevet annonceret på alle ledder og kanter: Der har været plakater, info-flyers, information på mange af mindretallets hjemmesider, omtale i Flensborg Avis, Fokus, på Facebook og i Kontaktsiderne, - så ingen kan sige, at konferencen har været et hemmeligt arrangement på et ukendt sted. Men det er som det er med arrangementer og konferencer i et demokrati, alle kan være med, men ingen er tvunget til at være med!

 

Jeg glædede mig i hvert fald over, at der var over hundrede mennesker fra det danske mindretal, som mødte frem på en lørdag kl. 10.00. De oplevede, og deltog livligt i et velarrangeret møde med gode og skarpe debatoplæg og emner, som førte til livlige debatter. Der blev bl.a. debatteret sprogbrug blandt mindretallets medlemmer, bevidstheden om at være en del af det danske mindretal hos de ansatte, en mere striks ansættelsespolitik, forslag omkring en dynamisk Sydslesvigkanon og som afslutning gode og intensive gruppedrøftelser omkring fem dilemmaer, som mindretallets foreninger og organisationer af og til står overfor.

Stand-up-komikeren Anders Bonde, som bor i Slesvig, kom med et fremragende indslag, som både var rygende morsomt og gjorde rigtig ondt. Skoleforeningen, som stod for eftermiddagens program, var åbne og ærlige omkring egne udfordringer og problemer og tøvede ikke med at lægge fingeren (dyppet i salt ) ned i såret. Men udfordringerne er alligevel så generelle, at alle organisationer og foreninger nok kunne genkende sig selv i dilemmaerne, forhåbentlig.

 

Mange, måske for mange, har glemt, at et demokrati lever af deltagelse og dermed engagement. Og jeg mener her det gode gamle analoge mødedemokrati. Demokratiet lever af debatter og diskussioner. Demokratiet lever af, at folk blander sig, giver nye impulser, og at der er mulighed for at diskutere. Det demokrati, vi har levet i de seneste 70 år, er ikke kommet af sig selv. Det har kostet menneskeliv. Kvindernes valgret er ikke meget ældre end 100 år og er heller ikke kommet af sig selv. Kun et levende demokrati er et godt demokrati.

 

En hel generation i England erkender måske lige nu, at det med at blive hjemme på sofaen, det med at være digital 20 timer om dagen og det med at være hip, ikke giver dem indflydelse, i dette tilfælde på resultatet af Brexitafstemmningen. Derimod var det dem, der på god gammeldags manér var mødt op i valglokalerne for at deltage i en demokratisk proces, som bestemte, hvilken vej det nu går.

Deltager man ikke i de demokratiske processer, er det altid de andre, - de forkerte?-, der vinder afstemningen. That’s it! Det kan selvfølgelig også ske, at de forkerte vinder, selvom man har deltaget i den demokratiske proces, men sådan er de demokratiske spilleregler nu engang.

 

Skoleforeningen befinder sig i forældremødernes tid, og der er valg til samarbejdsrådene, fællesråd og styrelsen, så jeg opfordrer til at deltage aktivt i de møder, som finder sted. Aktiv deltagelse i demokratiet betyder at arbejde for noget godt. Og nu bliver det forår, tiden hvor vi smøger skjorteærmerne op og kommer i gang.

 

Når solen går ned i et luende bål

bag lynghedens vidtstrakte flade,

jeg retter min ryg og jeg skimter et mål

da blåner og blinker det blanktslidte stål

i min hakke, min skovl og min spade.