Børn skal trives godt

Er du sur og trist, så klap i hænderne...

Udo Jessen

Ordet trivsel kommer fra det oldnordiske ord prifa, som betyder »gribe« eller »tage«, og som kan have forbindelse med »At tage på« og være »trind« (altså frodig). Trivsel relaterer sig altså til at vokse, til vækst, men et frodigt menneske referer også til et menneske, der er rig på idéer og er foretagsom. Trivsel handler således om vækst, engagement, involvering og aktiv deltagelse i sit liv.

Skoleforeningen har ansvar for en god trivselspolitik for alle dem, vi har i systemet, og børnenes trivsel er naturligt nok et stort fokusområde i det daglige pædagogiske arbejde. At børn trives godt er fundamentet for al udvikling, al læring og for al humanistisk dannelse. 
Børne- og Skolefritidskontoret har formuleret, hvad børnemiljø indebærer i daginstitutionernes pædagogiske læreplaner. 
Forudsætning for en god trivsel er selvfølgeligt den måde, vi omgås børnene på – det syn, vi har på deres trivsel. 
Når børn oplever et fællesskab, er det med til at skabe en følelse af sammenhæng i livet, der give dem en robusthed og evne til at takle de udfordringer, livet uvægerligt bringer med sig. 
Derfor skal vi aktivt tale om, hvad god trivsel er. Det er vigtigt, at pædagogerne sætter ord på, hvordan de er med til at skabe trivsel i den daglige praksis, og får etableret mål for, hvor de vil hen. Det er vigtigt at beskrive god trivsel, når den er til stede. På den måde får vi en fælles forståelse for, hvad trivsel er, og hvordan der kan arbejdes for god trivsel.


Pædagoger, lærere og vi forældre oplever alle, at der er enkelte børn og unge, der ikke trives godt. Børn, der konstant kommer i konflikt med andre børn og voksne, børn der udelukkes fra leg og aktiviteter, børn der går ensomme rundt, børn der er triste, ja sågar børn der mobbes og udstødes i daginstitutionen og i skolen. 
Skoleforeningens Børne- og Skolefritidskontor har indarbejdet en klageprocedure for børnene i sine pædagogiske læreplaner. 
Proceduren skal sikre, at børnene inddrages, og den indeholder en række krav til fremgangsmåden. Naturligvis vil det være svært for et barn at formulere en klage på skrift, så det er helt klart, at definitionen på begrebet »klage« må udvides.
Børnene skal lære at tage kontakt til de voksne, hvis de kommer i pressede eller uhensigtsmæssige situationer.

Der skal skabes en bevidsthed om, at enhver voksen kan være en, man kan tale med og spørge om hjælp. Sådan har det vel altid været og fungeret i institutionerne, men det er vigtigt, at der i denne nye proces sættes ord på handlinger, så den ikke bliver tilfældig.


Trivsel som pædagogisk afsæt er noget, man hele tiden skal undersøge, sikre og understøtte. I et samfundsmæssigt, psykologisk og pædagogisk perspektiv bør trivsel være en menneskeret og noget, de professionelle stræber efter i deres hverdagsarbejdsliv.
Og det er lige det, Skoleforeningen er i gang med.

...er du sur og trist min ven skal du snart bli' god igen!

Udo Jessen