»Nu er dagen fuld af sang...«

Mandag den 23. marts var en rigtig god dag for det danske mindretal, os i Skoleforeningen og vores ældste elever i særdeleshed.

Udo Jessen

Det skyldes, at Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Uddannelses- og Forskningsministeriet og Undervisningsministeriet hen over eftermiddagen kunne udsende en fælles presseerklæring med det gode budskab om, at der nu var fundet en løsning og dermed opnået enighed omkring karakteromregningen for de danske mindretalsskoler i Sydslesvig.

Den sidste brik var faldet på plads ved forhandlingerne mellem ministerierne og Skoleforeningen på et møde i Flensborg torsdagen forinden, og det var kun endnu et spørgsmål om at finde det rette tidspunkt at offentliggøre den gode nyhed på.

Det glæder mig umådeligt og gør mig utrolig lykkelig, at det er lykkedes os at rette op på misforståelserne og sikre os, at det danske mindretals særlige tilhørsforhold til Danmark nu vil blive tilgodeset. Dansk sprog og kultur er omdrejningspunktet og fundamentet for Skoleforeningens virke, der ikke tillader en karaktersammenligning med den offentlige tyske skole.

Det er utrolig vigtigt for os i det danske mindretal og frem for alt i Skoleforeningen, at der med baggrund i forståelse for vores unikke udgangspunkt igen er fundet en løsning, der tager højde for de faktiske forhold, der adskiller vores danske gymnasier i Sydslesvig fra de tyske skoler i Bayern, Baden-Württemberg, Sachsen og Slesvig-Holsten.

Og den fundne løsning gælder med tilbagevirkende kraft og omfatter derfor også studenterne fra 2014. Så det kan faktisk ikke blive meget bedre!

Jeg vil gerne have lov til at rette en stor tak til Skoleforeningens dygtige medarbejdere, som har været aktive i »karaktersagen«, navnlig Anders Molt Ipsen, Olaf Runz, Jørgen Kühl, Ebbe Rasmussen, Flemming Rasmussen og John Læsøe. Det er dem, der med stort engagement har stået for den grundlæggende faglige udredning og skriftlige argumentation for vores standpunkt, og det er dem, der har holdt møderne med ministeriernes embedsmænd og haft ansvaret for alt det, der har dannet den faktuelle basis for indsigelsesprocessen.

Derudover vil jeg gerne takke Troels Ravn og hele Sydslesvigudvalget, Generalkonsulatet, Grænseforeningens formand Mette Bock, vores minister Anke Spoorendonk og alle andre, der har benyttet sig af deres politiske netværk for at tale Skoleforeningens – ja, hele mindretallets – sag.

Og jeg vil heller ikke glemme at takke de engagerede unge mennesker fra A. P. Møller Skolen og Duborg-Skolen, der har været så dygtige til at tale deres sag og således har bidraget til at synliggøre problemstillingen både på nettet, via breve, i avisartikler og på selve Christiansborg.

Og sidst, men ikke mindst vil jeg sige tak til uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen og undervisningsminister Christiane Antorini, som begge var lyttende og lod sig overbevise om, at vores elever på de danske skoler syd for grænsen får en skoleuddannelse, der forbereder dem til en videregående uddannelse i Danmark på lige fod med elever på skoler i Danmark.

Sydslesvig er en hjertesag, og det har gjort meget ondt, at vores og vores elevers selvforståelse om at være del af det danske folk blev draget så drastisk i tvivl. Episoden viser, at vi som mindretal har en stor opgave i at genskabe en bevidsthed i den danske befolkning om vores vilkår og virke som dansk mindretal i Tyskland.

Det lykkedes i dette tilfælde helt konkret at genskabe forståelse hos to ministre og i deres ministerier – både om mindretallet og om Skoleforeningens virke med omtrent 8.000 børn i 56 daginstitutioner og 46 danske skoler. Det glæder mig meget.

Mandag var derfor en særlig dejlig dag. Sikke en gave at få lov til at starte sit første fællesrådsmøde som formand i Skoleforeningen med ordene: »Kære alle! Karaktersagen er... en saga blot! ...sådan slutter vi vor leg, så glad som den begyndte.« (Jeppe Aakjær)

God Påske!

Udo Jessen