Værkstedsarbejde i Harreslevmark Børnehave - 2. del

Mathias fremstiller en Jesus-skulptur.

Januar 2017 021

Januar 2017 030Flere førskolebørn går i gang med at fremstille deres egne skulpturer. Børnene har fuldstændig frie hænder til at bestemme og finde frem til de træstykker, som de føler de har brug for til at konstruere deres personlige skulptur. Vi har mange forskellige træsorter og forskellige stykker træ, nogle skal saves og andre stykker har allerede den passende facon.

Alle skulpturer bliver forskellige. Nogle børn er inspireret af tegneseriefigurer fra fjernsynet, som de så omsætter i fremstillingen af deres skulpturer. Andre børn bygger ud fra princippet »Hvor mange klodser eller pinde kan jeg sætte oven på hinanden uden at det vælter?« eller »Hvor mange stykker træ kan konstruktionen bære?«

Januar 2017 053Børnene og jeg taler med hinanden mens vi alle er travlt optaget af det, vi lige foretager os. Børnene bygger skulpturer, og jeg forbereder noget andet til fastelavn, der ikke inkluderer træarbejde.

En dreng, som hedder Mathias, på seks år bygger en skulptur, som består af tre figurer. Jeg siger til ham: »Wow, det er jo tre figurer, hvad tænker du om det?«
Han spørger mig, om jeg ikke kan se, at det er Jesus. »Ham i midten – den største af dem – er jo Jesus, og de andre to er hans mænd, som hjælper ham – æææ har lige glemt hvad de hedder?!,« siger han. Jeg spørger, om han mener Jesus’ disciple? Mathias svarer: »Ja, ham der er Johannes og den anden har jeg glemt navnet på.«
»Lilian, ved du, hvad der fik mig til at tænke på at lave denne skulptur?« spørger Mathias mig. »Nææ, det ved jeg ikke,« svarer jeg, og han siger: »Jeg har faktisk haft tre hunde, som alle er døde nu, og nu har jeg lavet denne skulptur, som skal stå uden for mit hjem og minde om dem!«

Denne værkstedsproces har igen været en fantastisk oplevelse for mig som voksen og pædagog. Igennem træet kunne børnene være skabende, de har lært om geometri ved brug af forskellige konstruktioner og former. En kreativ proces på helt egne præmisser, som giver børnene selvværd og selvopfattelse.
Samtidig giver arbejdsprocessen mulighed for refleksion for det enkelte barn. Vi/de taler med hinanden. Børnene udveksler deres tanker med hinanden, griner og kommer med gode råd til hinanden. Fællesskabsfølelsen vokser ved at man laver noget sammen.

Mathias’ skulptur og tanker omkring udformningen af denne giver mig som voksen igen en erkendelse af den umådelige dybde og emotionelle tilgang og empati, de fleste børn bærer i sig og som helt tilfældigt kom frem ved at han bygger denne skulptur.

Gudskelov har vi et værksted, hvor børnene kan være kreative, uanset om det er at arbejde med træ, ler eller andre materialer. Ved at skulle finde ud af, fx hvor meget kraft der skal til for at slå et søm, samt ved at måle, save og hamre lærer børnene i værkstedet noget om materialernes beskaffenhed.

Venlig hilsen
Lilian