Så er det tid til at grine

Find en masse inspiration til sjove bøger for piger og drenge i alderen 9-12 år.

Tis _i _bukserne _af _grin _title

Her er alt fra de populære Iqbal Farooq til de rablende skøre om Professor Proktor. Eller om Molly Maria, som drømmer om et værelse helt for sig selv.

Læs også om Pelle der bliver bidt af en tissemyre og får tissemyre-kræfter. Samt om Wimpy Kid – som jo ikke skriver dagbog men bare noter om fjolserne i skolen, mens han venter på at blive berømt!

Bøgerne er sjove, men er de virkeligt så sjove at man kommer til at tisse i bukserne af grin? Tør du lade det komme an på en prøve?

Se listen på Dansk Centralbiblioteks hjemmeside og lån bøgerne på vores biblioteker i Flensborg, Husum, Slesvig, Egernførde eller i bogbusserne.

Rigtig god læselyst og grineflip!

Inge Marie B. Elechukwu

Børnebibliotekar ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig