Skoleforeningens pædagogiske dage 2017

Lærere og pædagoger i Skoleforeningen fik pædagogisk input i sommerferien.

Pædagogiske Dage -717211900

Evaluering støtter det pædagogiske arbejde

 

Konsulenter præsenterede et nyttigt værktøj til at gøre det pædagogiske arbejde endnu bedre.

De pædagogiske dage for Skoleforeningens pædagoger fandt i år for første gang sted på A. P. Møller Skolen i Slesvig. Der var lidt over 200 pædagoger tilstede, da Ditte Marie Therani og Amalie Agerbæk fra konsulentfirmaet Invea tog hul på dagenes første emne: at gøre evalueringen til en understøttende del af pædagogernes daglige arbejde.

Når man evaluerer noget, måler man det så at sige ud fra nogle bestemte krav.

- Pædagogisk evaluering er i virkeligheden blot en analyseproces, hvor der forud for analysen er defineret mål for det pædagogiske arbejde inden for læreplanens temaer, og der er samlet dokumentation som data, der skal analyseres. Så mangler der blot kriterier eller en analysestrategi for at kunne gennemføre en analyse, forklarede Ditte Marie Tehrani.

- Den klassiske evaluering er, at man i slutningen af et projekt ser tilbage på, hvordan det er gået og håber eller tror, at der kommer en masse læring ud af det, sagde Amalie Agerbæk.

Og derfor fungerer klassisk evaluering mindre godt i den daglige pædagogiske praksis. De to konsulenter præsenterede et andet redskab for de fremmødte pædagoger: innovativ evaluering.

- Ved innovativ evaluering evaluerer man hele tiden, og man ser under forløbet både tilbage og fremad. Man behøver derfor ikke at vente med at gennemføre forbedringer til projektet er afsluttet. Samtidig betyder denne form for evaluering, at man med det samme bruger den læring man tilegner sig til at udvikle projektet, sagde Amalie Agerbæk.

Og dermed bliver evaluering til en løbende proces, og den udvikler sig fra at være en færdighed man har til en kompetence man anvender.

- Der sker så at sige en modning: vi ved, hvad vi gør, hvorfor vi gør det, og hvad det kan anvendes til, sagde Amalie Agerbæk.

Pædagogerne fik masser af tid til at afprøve det nye redskab. I et hav af store og små øvelser fik de lov til at evaluere alt fra en fiktiv sommerfest til en helt reel pose med lakrids i forskellige evalueringsskemaer.

 

Når bomben springer

Børn, der reagerer voldsomt, kan lære at holde deres temperament under kontrol.

Børn med en eksplosiv adfærd, som hurtigt »tænder af«, møder man i alle daginstitutioner og skoler. Og de kan være svære at takle, både for andre bøn og for de voksne.

Konsulent og lærer Gry Bastiansen har skrevet bogen »børn med eksplosiv adfærd« , som giver indsigt i og konkrete forslag til, hvordan lærere, pædagoger og forældre kan arbejde med børn og unge med et voldsomt temperament i både daginstitutioner og skolen.

Gry Bastiansen var i år med til daginstitutionernes pædagogiske dage for at fortælle om sin bog og det »bombekursus«, som eksplosive børn kan gennemføre, for at bomben netop ikke sprænger.

- Rigtig mange eksplosive børn reagerer så voldsomt, fordi de er blevet underkendt, også af de professionelle. Derfor skal der som det første arbejdes med anerkendelse. De voksne skal sætte ord på, når der er en positiv adfærd. De skal melde klart ud, hvad de ønsker af børnene, og de voksne skal være retfærdige, siger Gry Bastiansen.

Hun bruger modellen »anerkendelsens trappe«, som beskriver en udvikling fra at underkende børnene til at se, møde og forstå dem og til sidst anerkende, respektere og elske dem.

- I vil opleve, at hvis i anerkender de eksplosive børn, så skaber i en positiv reaktion, og børnene vælger jer til, sagde hun.

- Der er mange årsager til eksplosiv adfærd hos børn. Det kan være en skilsmisse eller sygdom i familien, men der ligger også ofte en del arv og miljø til grund for adfærden. Ofte oplever man en lignede adfærd hos en af forældrene, sagde Gry Bastiansen.

Og det er vigtigt, at man gør noget mod det så tidligt som muligt.

Et bombekursus kan være med til at skabe ro omkring denne indsats.

- Det er så at sige et plaster på såret, der gør det muligt at arbejde med de årsager, der ligger bagved adfærden. Et bombekursus tager afsæt i samtaler om en tegning, en fiktiv fortælling, et rollespil og arbejdsbøger tilpasset de forskellige alderstrin. Kurset giver børnene værktøjer til, hvordan de kan køle ned, og hvordan de kan trække sig ud af en situation, som får dem til at eksplodere, siger hun.

Vigtigt er det at involvere de andre børn i klassen og de voksne, for der findes også »tændstikkebørn«, som ved præcist, hvordan man får et andet barn til at eksplodere, og synes det er sjovt.

- De har også brug for at reflektere over, hvad det er, de gør og ændre adfærd, siger Gry Bastiansen.

- Et bombekursus handler om at lære børnene, hvad det er der sker, når bomben springer. De skal lære, at vrede er noget helt naturligt, men at det er farligt, når man eksploderer i alle sammenhænge.

- Med denne metode kan en negativ spiral vendes til en positiv udvikling, hvor barnet forstår sit eget eksplosive temperament. Barnet bliver i løbet af et »bombekursus« ekspert i sit eget temperament, og de professionelle omkring barnet, klassekammeraterne og forældrene forstår at støtte barnet i forløbet, sagde Gry Bastiansen.

- Vi hører tit, at børn har forandret sig, og ser man på børnenes vilkår i dag, hvor de er mange timer uden for hjemmet hver dag, møder mange forskellige voksne med mange forskellige holdninger, er det ikke så mærkeligt, at børn er anderledes end i gamle dage, sagde hun.

- Vi voksne må forholde os til, at børnenes verden er blevet stor.

 

Vi er bedst, når vi er glade

Positiv psykologi på programmet til lærernes pædagogiske dage

Skoleforeningens lærere var i sommerferiens sidste uge på kursus i at finde de egne og andres styrker. Journalisten Mikael Kamber var inviteret til den pædagogiske dag på A. P. Møller Skolen for at fortælle om arbejdsglæde, positiv psykologi, positiv kommunikation og personlige styrker. Han er forfatter til bogen »Vi er bedst, når vi er glade« - en bog om positiv psykologi. Han har også en karriere som topleder bag sig, blandt andet som chefredaktør for JydskeVestkysten og mediedirektør i DR.

- Glæde og motivation er måske ikke elementer, du forbinder med en arbejdsdag, men de er vigtigere, end du tror. Faktisk er de den direkte vej til succes, forklarede Mikael Kamber.

- Det handler om at lære at finde og bruge sine styrker og styrkerne hos de andre. Derfor er mit råd til jer, at i arbejder med styrker i de teams i har ude på skolerne, og at I bliver kloge på, hvordan I kan bruge hinandens styrker i det daglige arbejde, sagde han.

Og det handler også om styrkerne, når der arbejdes med eleverne.

- For det betyder bedre læring og bedre præstation. De unge bliver bedre til at nå deres mål, er mere kreative og har mere succes, sagde Mikael Kamber.

- Hvis man hele tiden fokuserer på det, man ikke er god til i skolen, så giver det dårligere selvværd, og det fører så i sidste ende til dårligere læring, også i det man er god til, sagde han.

Et vigtig element er nærvær.

- De unge har brug for at lære, hvad nærvær er. Derfor går jeg personligt ind for, at der ikke må være mobiltelefoner i undervisningen. For det skader nærværet. Alene, at den ligger på bordet er distraherende, sagde han.

Lærerne gennemgik forskellige øvelser til at finde egne og andres styrker, identificere gruppestyrker og blev præsenteret for en handleplan til at arbejde mere målrettet med egne styrker.

- Mennesket fokuserer meget på trusler. Det er også helt i orden, for det er et overlevelsesinstinkt. Sådan er vi programmeret fra naturen. Men vi bruger alt for meget tid på, at se på »ridserne i lakken«, det vil sige de små problemer. Vi skal i stedet for bruge mere tid på at fokusere på styrkerne, sagde Michael Kamber.

- Det har en positiv effekt hos jer ligesom hos jeres elever, hvis i stimulerer topstyrkerne.