Vi slår katten af tønden

Det er for slippe af med det onde, at man slår katten af tønden. Skoler, børnehaver, vuggestuer, ungdomshuse, ungdomsklubber og utallige foreninger slår katten af tønden.

Dkflafastelavn -948113973

Sydslesvig. - Nu vil jeg se, hvad det er for en kat, der skal slås ud af en tønde« sagde en af fædrene til et barn i en af de børnehaver, Fokus har snakket med i forbindelse med dette års fastelavnsfest.

Hvad meningen er med at slå katten af tønden, kan Lotta fra Hanved Danske Skole godt fortælle ham, for hun har lige fået det at vide. Hun er otte år og går i 2. klasse.

- Det er for at slippe af med det onde, siger hun.

Og hun fortsætter.

- Jeg mangler en tand og har allerede tabt ni tænder, og det er mor, der har lavet min indianerdragt.

Som alle 66 børn og lærerne i Hanved er hun klædt ud.

Kat i tønden

Mange folkeslag har festdage, hvor man klæder sig ud.

På de dage opfører man sig anderledes og laver tit sjov med venner, naboer, fine folk og de adelige.

Det kan man, for den dag gemmer man sig bag en maske. »Man slår til Søren« er en talemåde, der hører den tradition til.

Nordboerne har på grænsen mellem vinter og forår fejret, at man nu tog afsked med det onde. Det onde var symboliseret ved en sort kat.

Man puttede i gamle dage en kat ind i tønden og slog løs på den. På den måde, slap man af det onde.

Uden kat

I dag er der ingen kat i tønden. I stedet for maler man den sorte kat uden på tønden. På den måde har man bevaret symbolikken, man slår stadig katten af tønden.

Tønder er i dag fyldt med lækkerier. Slik, chokolade og karameller. Dog går flere nu over til frugt og gulerødder og små brød.

- Jeg glæder mig til slikket, fortæller Lotta.

Forældre med

I Sild Danske Børnehave er det en fast tradition, at man inviterer forældrene med til fastelavnsfesten.

I Hanved Danske Skole arrangerer man festen sammen med 6. klasse. De er med til at bestemme, om forældrene er med.

- Det har vi god erfaring med, fortæller lærer Lene Berting Andersen.

På Sild tematiserer pædagogerne fastelavnsfesten. Førskolegruppen har fastelavn som et fast tema, og vi voksne orienterer forældrene om traditionerne med at klæde sig ud og synge fastelavnssangene. De er altid med.

Der kommer for det meste 30 forældre, når vi fejrer fastelavn og slår katten af tønden, fortæller leder Kai Zilkenat.

Uden kød

I Hanved går alle 66 udklædte børn og voksne gennem hele børnehaven og vuggestuen.

I en lang række går de og synger »Boller op og boller ned - boller i min mave.«

Det er ikke tilfældigt, at det er boller, man synger om.

Det er kirken, der har fastlagt, at man skal faste. Fastelavn betyder farvel til kødet, så det er derfor, man synger om fastelavnsboller.

Festen

I gamle dage var det de voksne, der rundt til naboer og fine folk og sang, festede og slog til Søren.

I dag er fastelavn børnenes fest.

De klæder sig ud, slår katten af tønden, synger, leger, og der er altid arrangeret fælleslege for dem.

Kongeskikken

Når børnene slår katten af tønden, står de på en lang række.

På skift får de en stok i hånden. Med den slår de alt hvad de kan på tønden.

De skal nemlig slå katten af tønden. Slå tønden i stykker.

Tønden hænger i stykke reb, i en højde, der passer til, at børnene kan nå den.

Når bunden giver efter for børnenes slag, falder slikket ud. Det symboliserer det gode.

Slikket - det gode - bliver fordelt mellem alle børnene.

To kroner

Man kroner en kattekonge og en dronning. Her er der en del forvirring om, hvem det er der skal være konge og dronning.

For det meste er den der har slået det slag, der får det gode til at falde ud, der bliver kronet til kattekonge.

Andre steder er det den, der slår den sidste pind af tønden ned. Altså slår det sidste af det onde bort.

Et eksempel er, at den ene krone får den, der slår bunden ud, den ande krone går til den, der slår den sidste pind ned. Hver institution har aftalt, hvordan kroningen foregår.

Nå sådan, sagde faderen, der kom for at se, hvad der var for en kat, der skulle slås af tønden.

-Nu er jeg beroliget, sagde han, da han gik.