Sydslesvig: en udfordring man ikke kan stå for

Det var udfordringen med at etablere en fællesskole i Læk, der fik lærer Lorenz Thomsen til at flytte til Sydslesvig. Han arbejdede på på Hornslet Skole på Djursland, men han havde alle de kvalifikationer, der skulle til.

DKFLAaymjz 34v 7ev 2ijocz 7wqfocjqpa

Det var et stillingsopslag fra Skoleforeningen, der fik lærer og afdelingsleder på Hornslet Skole på Djursland, Lorenz Thomsen, til at flytte til Sydslesvig.

Skoleforeningen søgte lærere og ledere med erfaring, der kunne tænke sig at være med til at bygge de seks nye fællesskoler i Sydslesvig op.

Det var tilbage i 2004. Skoleforeningens fællesråd havde besluttet, at der skulle etablere seks skoler, der ud over af være grundskole også skulle være fællesskoler for alle sydslesvigske elever fra 7. til 10 årgang. Skolerne skulle også forberede og tilbyde eleverne undervisning på gymnasieniveau.

Det var en udfordring, Lorenz Thomsen ikke ikke kunne stå for, og hans kvalifikationer kunne leve op til alle de ønsker, Skoleforeningen havde efterlyst.

- Det var en drømmeudfordring, det ville jeg gerne være med til, fortæller Lorenz, der smiler ved mindet om stillingsannoncens udfordringer.

- Den opgave kunne mine evner og erfaringer nordfra være med til at løse, sagde han.

Han søgte jobbet som viceskoleinspektør på Læk Danske Skole, han fik stillingen, så han og fruen rykkede teltpælene op og flyttede i 2004 til Sydslesvig.

Opgaven løst

Skolen i Læk skulle nyetableres fra grunden af. Der skulle bygges nye bygninger, og der skulle ansættes mange nye lærere.

Da han fik stillingen, var der 9 lærere og 90 elevere fra 1. klasse til 9. klasse. Om få dage går Lorenz Thomsen på pension.

Han mener, at opgaven er løst. I dag er Læk Danske Skole en velfungerende fællesskole med ikke færre end 315 børn, 28 lærere og lokaler, der kan leve op til den standard, der er afstukket i Kiel og Danmark.

Tysker

- I dag er jeg ikke sydslesviger, siger Lorenz, Jeg er dansker, og jeg er i mellemtiden blevet dansk statsborger.

Det betyder ikke, at Lorenz nu flytter til Danmark, for han har en stor kærlighed til egnen. Og det er ikke tilfældigt, for Lorenz er født og opvokset på en bondegård seks kilometer fra Læk Danske Skole. Han er fra West-Bargum.

De første to år gik han i tysk skole. Da den blev nedlagt, kom han sammen med sine tre søskende til Bredsted Danske Skole. Turen til Duborg-Skolen gik over Husum Danske Skole.

Blev dansker

- Jeg har aldrig tænkt på, hvad jeg er. Jeg har bare levet. Men livet i de danske hverdage sætter spor, og der bliver man jo, hvis man synes, at man føler sig hjemme. Gennem skolen, ferieopholdene i Danmark og foreningslivet har jeg fået en dansk identitet, jeg holder meget af.

- Man kan ikke pege på noget specielt. Det er summen af tusinde af oplevelser. Morgensang i skolen, hvordan man spiser ved bordet, alle de gange man siger tak, ferieophold i danske hjem, det man spiser der. Brun sovs og kartofler. Og isbåde. Det hele nævner han i flæng.

Cricket

Specielt nævner han livet i Husum Cricket Club. En cricketkamp varer det meste af en dag plus kørslen. Det medførte, at de næsten altid var privat indlogeret hos de danske spillere, når der var dømt udekamp.

- Vi spillede i mellemrækken, så jeg har overnattet i alle de byer i Jylland og på Fyn, der havde en cricketklub. Fra Esbjerg til Kerteminde og fra Husum til Ålborg, det sætter spor, siger han med et smil.

Manglende udvikling

Lorenz blev forbavset, da han efter 30 år kom tilbage til Sydslesvig.

- Det var, som om jeg ikke havde været væk. Jeg kunne kende det hele. Det var som før. Bøgerne var de samme, læseplanerne var de samme, lærersamarbejdet var det samme.

De undervisningsbøger, der ikke blev genoptrykt i Danmark, var der enkelte skoler, der havde sikret sig restoplaget af. Der skulle jo gerne være til resten af livet.

- Jeg havde forventet en udvikling, men den havde jeg svært ved at se. Det gjorde ikke noget, for jeg faldt bare tilbage i de rammer, jeg kendte, fortæller Lorenz, mens han smøger ærmerne op.

- Det var meget søde kollegaer og nyansatte, jeg fik som kollegaer, skynder han sig at tilføje.

Det danske sprog i vores skoler er godt. Men det er ikke godt nok!

Det bevirkede, at Lorenz tit pegede på lærere fra Danmark, når der var nye stillinger, der skulle besættes. Men det er heller ikke godt nok, for de kan ikke tysk nok. Det er tit et problem, for lærerene er i dag nødt til at have et godt kendskab til det tyske, de står jo for samarbejdet med det tyske samfund og de forældre, hvor en part ikke kan dansk.

- Det giver det jo, siger Lorenz på rigtig sydslesvigsk.

Lorenz blev ansat, fordi han havde erfaringer fra Danmark og havde ledet flere team på skolen i Hornslet.

- Jeg har jo altid være en holdspiller, vi har altid brugt hinandens stærke sider, og jeg mener, at der i dag er en god velfungerende dansk fællesskole med et stærkt team i Læk.

- Det tog ti år, og vi klarede det i fællesskab, siger han.

En bøn

Lorenz har et stort ønske. Det er godt, at der er kommet flere sydslesvigske lærere til Sydslesvig. Men, sproget og kendskabet til den danske skoletradition kan blive bedre.

- Flyt til Danmark, når I tager jeres uddannelse, og tag nogle år på danske skoler, inden I kommer hjem, for vi har brug for jer, siger han og læner sig tilbage.