På shoppingtur i gode ideer

Dagtilbuddene var samlet på A. P. Møller Skolen for at præsentere det praktiske arbejde og den pædagogik, der ligger bag.

Dialogevaluering -762812398

57 dagtilbud under Dansk Skoleforening gav forleden et indblik i, hvordan læring og udvikling finder sted, når barnet er i alderen 0-6 år.

Det var et bredt udvalg af bud på, hvordan de pædagogiske læreplaner føres ud i virkeligheden, som blev præsenteret som en slags »praksis og viden«-messe på A. P. Møller Skolen. Her kunne fagfolkene og forældre, der engagerer sig i samarbejdsråd eller fællesrådet, opleve, hvordan dagtilbuddene helt individuelt omsætter de seks læreplanskategorier, man arbejder med i dagtilbuddene for at sikre trivsel, udvikling og læring for børn i dagtilbud: barnets alsidige personlige udvikling, sociale kompetencer, sprog og læsning, krop og bevægelse – børns sansemotoriske udvikling, naturen og naturvidenskab og kulturelle udtryksformer og værdier.

- Læring på dagtilbudsområdet kan ikke på samme måde sættes i et skema, som vi kender fra skoleverdenen. Det lille barn lærer hele tiden: Når det tager sko på selv, når det lærer at være en god ven, når det bruger sin fantasi, siger Skoleforeningens dagtilbudschef Petra von Oettingen.

Der er et hav af spørgsmål, som de helt små er optaget af: »hvad betyder »at liste«, hvornår bestemmer jeg egentlig selv? Hvad kan jeg bruge tal til, hvad spiser bier?«

- Alle disse spørgsmål er pakket godt ind i de daglige læringsprocesser, der sker sammen med de voksne, og hvor svarene defineres i fællesskab, siger Petra von Oettingen.

Børnene oplever engagerede voksne, der hver dag skaber de bedste forudsætninger for, at barnet vil selv, kan selv og gør selv. Engagerede voksne, der bidrager til, at verden bliver begribelig og mere forståelig, således at barnet lærer at forstå alt det, der sker rundt omkring barnet selv, og på den måde øver hvert barn sig i selv at blive en aktiv del af fællesskabet.

- Børn præger os voksne – altså hvis vi tør og tillader at forandre os selv – men kun på den måde lærer vi sammen med vores børn og gør det altid i relation til noget, vi er fælles om, siger hun.

Ideen med at lave et arrangement, hvor det er muligt for det pædagogiske personale i Skoleforeningen at »vidensshoppe«, og på den måde direkte opleve alle de lærings- og udviklingsprocesser de enkelte institutioner har været igennem, er, at alle dagtilbud hvert andet år skal foretage en skriftlig evaluering af den pædagogiske læreplan, som indsendes til Dagtilbudskontoret. Formålet er, at ledelse og medarbejdere høster ny viden om deres eget pædagogiske arbejde; en viden, der skal bruges til videreudvikling og synliggørelse af arbejdet.

Denne evaluering bygger på de overordnede fortællinger og tager blandt andet afsæt i faglige vurderinger og erfaringer, som er samlet op fra »den løbende evaluering«.

- Og i år har vi så valgt »dialogevaluering« som metode, siger Petra von Oettingen.

Her går dagtilbuddene i dialog med alle relevante aktører omkring det pædagogiske arbejde og evaluerer selvvalgte fokusområder fra den pædagogiske læreplan: Pædagoger, ledere, administrationen, skole, myndighederne, forældre og politikerne er med for at diskutere den faglige praksis.

- Dialogevalueringen foregår i en vekselvirkning mellem oplæg, små workshops og dialog. Ved at se, høre og røre får man en direkte oplevelse af, hvordan praksis udvikles, og vi er sikre på, at deltagerne har fået ny indsigt og meget ny viden, som kan bringes med ind i den fremtidige fælles udvikling af dagtilbudsområdet, siger Petra von Oettingen.

- Meningen er, at skabe et mere nuanceret billede af dagtilbuddenes faglige kvalitetsudvikling og et levende supplement til den ellers skriftlige evalueringsform.

 

Den sulte larve aldrigmæt

 Børnebogen »den sultne larve aldrigmæt« har været udgangspunkt for en masse læring for børnene i Mårkær Børnehave.

Der er rigtig mange emner, man kan tage fat i: sund og usund mad, ugens dage, farver, udvikling og natur, siger pædagogen Karina.

- Vi har arbejdet med ordforklaringer og fokusord, sunget sange, malet, klippet og klistret. Vi har været ude i naturen for at lede efter larver og kokoner.

 

Sum, sum, sum

Børnehaven i Risum har haft bier som emne. Og børnene er kommet helt tæt på de små dyr – den dansk-frisiske skole lige ved siden af har nemlig nogle bikuber.

- Børnene er slet ikke bange for bier mere, siger børnehaveleder Dorte Grubbe Andresen.

- De ved nu, at bier er vores venner, og at de skal beskyttes. De har prøvet at have biavlerdragten på, og de har været med til at slynge honning. Under hele forløbet er ikke et eneste barn blev stukket. Rent sprogligt har vi haft emnet oppe på både dansk og frisisk, fortæller hun.

 

Børnenes madkasse

 I Askfelt Børnehave har man haft madpolitikken oppe at vende blandt personalet og sammen med forældrene.

- Vi havde en konkret udfordring, idet rigtig mange af børnene tit havde sødet yoghurt med i børnehaven. Det vil vi vil gerne ændre på, fortæller børnehaveleder Morten Pingel.

- Vi blev enige om, at børnene kun for brød, frugt og grøntsager med i deres madpakker. Børnehaven sørger selv for, at der er naturyoghurt - og noget frugt, man kan snitte ind i den. Nogle af forældrene sagde, at det spiser deres børn jo ikke, men vi bad dem om at give det en chance, og der gik ikke mange dage før, at alle børn blev rigtig glade for det, siger Morten Pingel.

 

En sanselig udfordring

 I Sild danske Børnehave har emnet været »rundt om sanserne«.

- Vi er en børnehave, der går ude hver dag, uanset vejret. Og det er også en sanselig udfordring at blive drivvåd, og det har vores børn prøvet i det her forløb, siger børnehaveleder Kaj Zilkenat.

Børnene har også fået afprøvet deres sanser i et lidt skævt projekt, som hed Pippi Langstrømpe-projektet.

- Børnene sad under bordet i stedet for ved bordet for at spise. De har fået lov til at komme i børnehave med nattøj på, og de har malet vinduerne med fødderne. Det handler om at mærke sig selv på en anden måde og bryde med vante vaner, siger Kaj Zilkenat.