Lærerne er i Himmelrummet, og eleverne arbejder på gangene

På Nydamskolen har lederne overtaget kommunens skoleforvaltningsopgaver og lærerne er ansatte med fast tilstedeværelsestid. Det er loven om lærernes tjenestetid og folkeskolereformen fra 2013, der har villet det sådan.

Dkfanydamm -4614427

Sønderborg. Nydamskolen ligger i Vester Sottrup ved Sønderborg og hører til Sønderborg kommune. Den har haft besøg af lærere og kollegaer fra Cornelius Hansen-Skolen i Flensborg. Lærerne og pædagogerne fra Cornelius Hansen-Skolen brugte en hel pædagogisk dag - fra kl. 8 til 16 på besøget.

Emnerne for turen var »Ledelse, Årgangsteam, Klasseteam og Lærerforberedelse. Derudover overværede lærerne undervisningen. Gæsterne fra Cornelius Hansen-Skolen var her delt op i otte grupper. Hver gruppe overværede to forskellige klasser. To gange to lektioner.

Fokus' journalist har taget turen i Cornelius Hansenskolens fodspor for at tage forældre, lærere og interesserede med gennem en hverdag i en folkeskole i Danmark

Mødet med FOKUS

Allerede på vejen ind til skolen bliver man præsenteret med slogans, talemåder og pædagogiske slagord om at være sammen. »

Ansvarlighed, Trivsel, Anerkendende tilgang og Glæde«, står der skrevet over indgangsdøren til skolen.

- Er der noget, jeg kan hjælpe dig med, spørger en dame, der er ved at gøre rent, med det samme jeg kommer ind ad døren?

- Ellers tak. Jeg venter her, jeg har en aftale med en lærer, der hedder Mario, svarede jeg.

Klokken er halv ni. Rundt på gangene er der seks grupper unge skoleelever. De er tydeligvis i gang med at forberede et emne. De har papir og blyant foran sig og ser optagede ud.

Her til venstre for indgangen står der en kopimaskine. Ved den står der fire skoleelever på ca. 13 år. En af pigerne kommer hen til mig og spørger.

- Er der noget, jeg kan hjælpe dig med. Svaret gentager sig. Det er nok fordi, jeg står med taske i hånden og fotoapparat om halsen, at de kan se, at jeg ikke hører til på skolen.

Jeg stiller udstyret på en bænk langs væggen. Over bænken hænger der tre plakater med små sætninger med visdomsord, der sætter tanker i gang. Jeg tager et billede af dem. På den ene står der.

» Hvis du bliver ved med at træde andre over fødderne, ender du med at gå i meget små sko.«

Nu kommer der en tredje person med en taske i hver hånden, ind ad døren. Vedkommende går målrettet hen til mig, selv om jeg står kigger interesseret på en ny planche med teksten. »Se på det jeg gør, i stedet for det, jeg ikke gør.«

Hun spørger ligeledes, om hun kan hjælpe. Svaret gentager sig.

- Jeg venter på Mario, siger jeg.

- Så kan du bare gå med mig. Mario sidder oppe i »Himmelrummet«.

Himmelrummet er et lokale på første sal. Her har alle lærere hver sin egen arbejdsplads.

I 2013 blev de danske læreres arbejdstidsaftaler med kommunerne sagt op. Det medførte en konflikt. Denne konflikt mellem lærerne og arbejdsgiverne blev dengang afsluttet ved et lovindgreb.

Det danske parlament - Folketinget - indførte nye arbejdstidsregler for lærerne ved en lov i Folketinget. lærernes arbejdsbetingelser blev på den måde til uden forhandlinger med lærerne.

En af delene i denne lov er nu den, at læreren skal undervise 27 timer om ugen, og de skal være til stede på skolen i 35 timer om ugen.

Lærernes samlede ugentlige timetal er på 41,5 timer. Det er, fordi en lærer kun har 200 arbejdsdage på skolen om året.

Tiden fra de 27 timer op til de 35 timer bliver kaldet »Tilstedeværelse«. Det er timer, hvor lærerne skal forberede sig, og hvor de skal afholde deres møder.

Da lærerne efter den nye lov skal være til stede på skolen, skulle der også indrettes arbejdsrum og arbejdspladser til alle lærerne.

På Nydamskolen er der nu på første sal indrettet arbejdspladser til alle lærerne. Der er en arbejdsplads til hver lærer. Der har de så deres personlige ejendele og undervisningsmateriale.

Arbejdspladserne på Nydamskolen er fordelt i to lokaler ved siden af hinanden. Det ene er til de lærere, der gerne vil have ro, når de arbejder. I det andet bliver der snakket sammen, hvis det er nødvendigt.

Rundt på skolen er der flere mødelokaler med plads fra fire og op til 20 personer.

Da lærernes arbejdspladser på Nydamskolen er lige oppe under taget, er rummene blevet døbt »Himmelrummet«.

Tilstedeværelse og Årgangsteam

- Skal vi ikke flytte Peter et niveau op i tysk, spørger Mario sin kollega Louise om. De to lærere sidder overfor hinanden ved hver sit skrivebord i Himmeriget. Det er det første, jeg hører, da jeg møder Mario.

De er ved at koordinere tyskundervisningen på 7. årgang. På 7. årgang er der 69 elever.

De lærere, der har med 7. årgang at gøre, udgør et team. Et lærerteam. Lærerne i det team underviser ikke på andre årgange.

- På den måde har vi altid let ved at samles, og vi kender alle eleverne. Samtidig har vi også altid en vikar i huset, der kender eleverne.

- Smart ikke? siger Mario.

Team

Louise og Mario har lige nu tilstedeværelsesstimer, fælles forberedelse. De arbejder i samme team. På Nydamskolen udgør hver årgang et team.

De har tre tyskhold sammen. De kender hinandens elever, og de gennemgår lige alle de elever på 7. årgang, der har tysk.

De 17 verdensmål

Derefter - Kl. 9:50 - går de over i den afdeling af skolen, hvor 7. årgang holder til. På vejen kommer Mario og Louise gennem Læringscenteret (Skolebiblioteket et stort åbent rum fyldt med viden).

På gangene er der utallige indretninger, hvor elever sidder og arbejder, inden vi kommer over til 7. klassernes område. De har tre klasselokaler og gangarealer til rådighed.

Her befinder de fleste af de 67 elever, der går på 7. årgang, sig.

Uden at hæve stemmen og i forbifarten siger Mario til dem.

- Mastergruppen i matematik, I skal går over i B6, resten går med Louise og mig.

Inde i en af klasserne fordeler ca. 50 elever sig ved borde, i grupper, andre på en hjørnesofa og andre igen står i små grupper langs vinduerne.

Louise tager ordet. Fortæller eleverne, at de skal arbejde med »De 17 verdensmål«.

Eleverne falder til ro. Sammen leder de to lærere i løbet af 15 minutter eleverne ind på emnet. De introducerer arbejdsmetoden og hjælper dem i gang.

Inden de bliver sat i ud i forberedte grupper, fører Louise dagens protokol ved enkeltvis og hurtigt at råbe elevernes navne op.

- Louise og jeg befinder os i Læringscenteret, siger Mario.

Der kommer I gruppevis og præsenterer jeres emner for os, og der kan I få vejledning i det omfang, I har brug for det.

Klokken 11:20 er eleverne færdige.

Lederne med stort L

- Nå, der er du, siger Michael Pedersen, da han får øje på mig. Han er skolens leder.

Klokke er 11:20, og der er nu et frikvarter på 35 minutter. Han sidder på lærerværelset sammen med fire lærere og smalltalker. Han rejser sig og kommer mig i møde. Der er ikke særligt mage lærere i lærerværelset.

På spørgsmålet om hvor de andre er, får jeg at vide, at en del er i Himmelrummet.

Vi går sammen ind på Michaels kontor. På gangen uden for kontoret står der en model af Nydambåden. Inde på kontoret er der to ryddede arbejdspladser, og der er kunstværker af Herup på væggene. På den ene væg er der en whiteboardtavle, der med linjer og tekst er forberedt til udvikling og problemløsningssamtaler.

- Ja, for nylig fik jeg lyst til at få Herup op og hænge igen, siger Michael og smiler.

Han blev ansat på skolen i 1979, og han har været leder der i over 20 år.

- Jeg kan ligeså godt sige det med det samme. Jeg forvalter 24 millioner kroner. Skolens lederteam består af 2,7 fultidsstillinger. Lederne har ingen undervisningstimer.

Om vi bruger mere eller mindre end før, vi fik forvaltningsansvaret, ved jeg ikke.

Atmosfæren er afslappet, og Michael har svar på alle principielle spørgsmål.

Når han skal svare på konkrete tal, går han ind ved siden af i sekretariatet til en af de to medarbejdere, der styrer hele skolens administration af lærere, timeforbrug, materialeforbrug.

- Der kan jeg til enhver tid få en status over, hvor jeg står på alle områder, siger skolelederen.

Til denne administration har den administrative leder et computerprogram, der hedder Trio Lærerplan.

Leder og ansatte

- Meningen med loven om de nye arbejdstidsregler og udviklingen i folkeskolen fra 2013 var i princippet, at lærernes arbejdsplads skulle ligne en almindelig arbejdsplads med en leder, der ledede, og ansatte, der er på arbejde, fortæller Michael.

Princippet har Michael ikke så mange meninger om. Men han brød sig ikke om den måde den nye aftale blev til på. Nemlig at de ansatte nu skulle arbejde efter en lov og ikke efter en aftale, som der er tradition for i Danmark.

Derfor gik lederne til Sønderborg kommune sammen med den lokale fagforening, for at få etableret et fælles grundlag til administration af lærernes arbejdstid.

- Vi har ingen bunden aftale, men vi har et grundlag, som lederne kan lede ud fra, siger skolelederen

Og en sådan aftale fik de. Hvilket 74 andre af Danmarks 98 kommuner også har gjort.

For Sønderborgs vedkommende ser administrationsgrundlaget for lærerne lidt forenklet sådan ud.

Lærerne skal som udgangspunkt undervise 27 timer om ugen.

De skal være på skolen i 35 timer om ugen. Tilstedeværelse hedder det.

Og den enkelte lærer kan pr. år selv forvalte 240 timer. Selvforvaltning.

Alle lærere kan til enhver tid gå ind i sekretariatet og få en status på deres aktuelle timeforbrug.

Hvis lærerne har andre faste opgaver, der ikke har direkte med undervisningsforberedelse at gøre, modregnes det i de 27 timer, de skal undervise i.

- Og vi er ikke så strenge. Hvis der kommer en lærer og beder om at flytte tilstedeværelsestiden fra skole til hjemmet, får han lov til det, når det giver mening i forhold til opgaven, siger Michael.

Lederen er stort set ikke i kontakt med kommunen. De forvalter alle områder selv

-Hvis jeg bruger for meget et sted, skal jeg spare et andet sted, så enkelt er det, siger han.

Skolens organisation

Skolen er delt op i selvforvaltende enheder.

Der er årgangsteams, og der er afdelingsteams.

Hver årgang har et fast team af lærere. Disse team kaldes årgangsteam. Dem er der elleve af, da skolen har ni årgange, en O. klasse og en specialklasse.

De elleve årgange er igen delt ind i fire afdelinger. Afdelingsteam.

Det er de teams, personale pleje og udvikling, lederen arbejder sammen med. Teamene er selvforvaltende.

Midt i det hele banker det på døren. Det viser sig, at det er to elever, der skal have en samtale med skolelederen om, hvordan man passer på sin skole.

Da snakken er færdig, takker journalisten farvel.