Ungdomskonference om »viden og tro«

Debat om spændingsfeltet mellem religion og videnskab

Dkflatroogviden -43688466

»Det bliver meget værre«

Teologen Mickey Gjerris skånede ikke deltagerne i en ungdomskonference på A. P. Møller Skolen, da han kom med sit bud på de negative indvirkninger af den globale klimaforandring.

Klimaforandringen finder sted nu, og den går hurtigere og bliver værre, end vi troede. Vi heroppe i Nordeuropa er heldige, fordi vi er rige. Vi kan bygge diger. Andre steder i verden bruger folk 90 procent af deres indkomst på at forsørge familien, og de vil blive presset af, at for eksempel madpriserne stiger som en følge af klimaforandringerne. Det sagde Mickey Gjerris, teolog og lektor ved Københavns Universitet på konferencen »viden og tro – klima, etik og religion« foran mere end 1100 gymnasieelever fra Danmark og Sydslesvig på A. P. Møller Skolen i Slesvig. Det tidligere medlem af Etisk Råd i Danmark skånede ikke eleverne ikke.

Bare vendt

- Hvis I tror, at vi har et flygtningeproblem lige nu, så vent bare til at 50 millioner mennesker forlader deres hjemstavn, fordi de ikke kan leve der mere, sagde Mickey Gjerris, for så at komme med en bevidst kynisk konklusion på, hvordan det problem kan løses.

- Enten slår vi en masse mennesker ihjel, eller også revurderer vi det med, at der altid skal være økonomisk vækst.

I sit efterfølgende foredrag gjorde teologen det meget klart, at løsningen for ham handler om økonomien.

- Vi er bange for at miste det gode liv, derfor er vi bange for at foretage de nødvendige forandringer. Men vi er nødt til at spørge os selv, hvad et godt liv er for noget. Lige nu er det sådan, at »har vi det ikke godt«, er det, fordi vi mangler noget. Derfor køber vi flere ting. Bliver vi ikke mere lykkelige af det, så køber vi bare endnu mere, sagde han.

Fosterstilling

Mickey Gjerris kom ikke med et færdigt bud på, hvordan klimakatastrofen kan undgås.

- Nogle gange kryber jeg selv ind under sofabordet og går i fosterstilling. Men det kan ikke nytte noget, vi skal løse denne udfordring, sagde han. Som et væsentligt problem nævnte han kødproduktionen.

- Vi bliver nødt til at spise mindre kød. Fødevareproduktionen udgør på globalt plan 20 til 30 procent af drivhusgasserne. Derfor skal vi skrue ned for kødforbruget. I dag er det sådan, at en vegetar nærmest skal undskylde, at der ikke er kød på tallerkenen. I stedet for burde man spørge dem, der spiser kød, om de ikke ved, hvad det er, der ligger på deres tallerken, sagde han.

Det var ikke nogen lille mundfuld at tage for de unge lyttere.

- Det var noget af et depressivt foredrag, var de fire unge Christian, Marie, Lotte og Jonas fra forskellige gymnasier enige om.

Politikken har fejlet

- Det er os unge, der kommer til at mærke klimaforandringerne, og det er meget hårdt at tænke på, at man i mere end 20 år har diskuteret forpligtende mål, uden at de nødvendige skridt er blevet taget. Her må man sige, at selvom klimaforandringerne er videnskabeligt bevist, og der bliver advaret mod dem på et etisk og religiøst plan, er der ingen løsning i sigte. Politikken har fejlet, mente de unge. 

 

Abedyr på savannen 

Over 1100 gymnasieelever og lærere fra Danmark og Sydslesvig var med til konferencen Viden og Tro på A. P. Møller Skolen.

Viden og tro eksisterer i et spændingsfelt, som er i bevægelse hele tiden. 

En stor ungdomskonference på A. P. Møller Skolen satte i slutningen af januar spot på dette spændingsfelt. Arrangørerne fra SUK (Stiftsudvalg for unge og kirke) Haderslev og MBU (Menighedernes børne- og ungdomsarbejde) i Sydslesvig havde valgt den vinkel, at viden og tro ikke udelukker hinanden. De supplerer hinanden, fordi de på hver deres måde belyser den samme virkelighed.

To prominente oplægsholdere var inviteret til at inspirere til refleksion og samtale i det klassiske spændingsfelt mellem viden og tro. Tanken med konferencen er at udvide feltet og bringe de to i samspil snarere end at stille dem op som absolutte modsætninger til hinanden.

Etisk dilemma

Mens Mickey Gjerris. teolog, lektor v. Københavns Universitet og tidligere medlem af Etisk Råd ridsede det etiske dilemma op mellem etik og klimaforandringen, havde biolog, forsker og forsanger i Magtens Korridorer, Johann Olsen, gjort sig overvejelser om både videnskab og religion som fænomener.

Viden skal kunne anvendes

- Det er faktisk rigtig svært at definere viden, men man kan vel koge det ned til, at fænomenet at vide har noget at gøre med, at der skal være en praktisk betydning, som udvindes af denne viden. Man forsker for at kunne anvende det, man finder frem til rent praktisk, forklarede Johann Olsen.

Abedyr på savannen

- I min definition af religion starter jeg med et postulat. Jeg siger, at alle mennesker har religion i sig fra de bliver født. Det behøver ikke at være religiøsitet over for en gud. Det kan også være en overtro eller en form for samhørighedsfølelse. Og når man er født med religiøsitet, så må den jo være genetisk bestemt, det vil sige, at religiøsiteten må have en evolutionær fordel. Den er efter min mening, at vi uden religion havde gjort som alle andre flokdyr. Vi var blevet, hvor vi var. Men det, at man tror på en højere magt gør, at man er villig til at indgå en risiko og bestige bjerget for at se, hvad der er på den anden side. Konklusionen må være, at Viden og tro går hånd i hånd, for de er fundamentet for vores civilisation. Uden dem var vi stadig små abedyr på savannen, sagde Johann Olsen.