Tak til Per Gildberg

Skoleforeningens forhenværende formand træder ud af styrelsen.

DKFLADKFLUPer _Gildberg _1

På det første styrelsesmøde i januar kunne jeg hilse på et nyt styrelsesmedlem, idet Per Gildberg havde besluttet at trække sig ved årsskiftet. En stille og glidende overgang skulle det være, ønskede Per og havde derfor også valgt disse ord som begrundelse for sin beslutning. Hvis det stod til Per, så skulle tingene nu bare køre videre som de plejer, Skoleforeningen først - alt andet senere, men det vil jeg ikke kunne leve med. Jeg vil gerne på Skoleforeningens vegne have lov til at sige tak for godt og vel 30 års engagement, ja faktisk et usædvanligt stort engagement for Dansk Skoleforening.

Fra at have været et aktivt forældrerådsmedlem og et kritisk medlem af fællesrådet tilbage i starten af 90erne blev Per valgt ind i Skoleforeningens styrelse med en klar revolutionær bevidsthed om, at nu skulle der ske noget. Nu skulle der forandring til. Skoleforeningen skulle endelig komme ud af halvtredsernes tornerosesøvn og ind i de moderne halvfemsere. En forældrestyret forening skulle endelig også blive styret af forældrene!

Per har været med til at forandre så mange ting i de tilbageliggende år, at jeg ikke vil starte på en oplistning af dem en for en. Men jeg vil dog fremhæve to, for mig, vigtige ting.

Det ene er, at Skoleforeningen med indførelsen af de nye samarbejdsrådregler i 1995 endelig virkelig blev til en forældrestyret forening på alle led, og det andet er, at Per, ud over at være en aktiv kæmper for fællesskolen, vuggestuer, heldagsskoler, har været en meget central person i mobiliseringen over for den daværende CDU- FDP regering.

Per har opnået mange gode resultater, men den største gevinst for Skoleforeningen og styrelsen har været Pers væremåde, Pers måde at takle alle disse opgaver på.

Per har aldrig været en ballademager, men alligevel sagt klart og tydeligt, hvad han synes om tingene. Per har vist mig, at man ikke behøver at være enig med formanden og direktøren og alligevel kan være loyal.

Per har altid haft klare ståsteder og holdninger, men har samtidig altid haft evnen til at arbejde for og opnå resultater, der ikke efterlod ofre og tabere. Per er en varm, integreret personlighed, som altid var meget dialogorienteret og alligevel målorienteret.

Jeg har oplevet ham både som næstformand og som formand, hvor jeg havde æren af at danne formandskabet sammen med ham. Det har været en ære for mig at være del af formandskabet sammen med Per Gildberg.

Pers formandsår har helt bestemt ikke været de nemmeste år at være formand i, og jeg har ofte beundret den måde, han omgik udfordringerne. Dem der er med i bestyrelser, med i Skoleforeningens styrelse, ved, at uden opbakning hjemmefra kan og kunne man ikke udføre alt det engagement for Skoleforeningen i alle de mange år. Per brugte ufattelig meget tid på morgenmøder, møder i middagspausen, aftenmøder, møder på den »frie onsdag eftermiddag«, aftenmøder, lørdagsmøder ja og da også søndagsmøder. Skoleforeningen er stor og krævende. Jeg taler ikke om alle de telefonmøder og tid til lige at besvare nogle e-mails og ikke at forglemme Fokus lederen der skulle skrives - og det ofte i de sene aftentimer. Og alt det klarede Per ved siden af et krævende fuldtidsjob med dertil hørende weekendvagter og nattevagter.

Jeg kan forestille mig, at familien ikke altid har været 100% opbakkende bag »den der Skoleforening«, som hele tiden og permanent var del af Pers dagligdag

Hvad skal jeg sige, hvad kan jeg sige mere end ... tak Per.      Udo Jessen