Sydslesviger blev dansk stormester

Elev fra Harreslev blev kåret til Danmarks bedste oplæser.

Dkflastormester -149078908806810138

Lamia El Mrabt fra Harreslev Danske Skole er Danmarks stormester i oplæsning.  Hun vandt i sidste uge finalen på Vejle Bibliotek. Det er første gang, at en sydslesviger vinder den danske finale i oplæsekonkurrencen.

- Stort tillykke, det er vi rigtig stolte over, siger Skoleforeningens formand, Udo Jessen.

- Jeg hørte Lamia læse op til læsefestivalen i Slesvig. Det var virkelig smukt og hendes præstation giver helt sikkert andre børn rundt omkring hende lyst til at læse endnu mere, siger han.

Lamia var kørt til finalen på Vejle Bibliotek sammen med kammeraterne fra 5. Klasse. Tilbage kom de med en stormester, en kagemand og 1000 kroner til klassekassen.