Sproget hviler på tre søjler

Sprogudviklingen hos mindretallets unge er betinget af et samspil mellem de professionelle, forældrene og børnene.

Arbejdet med sprog inden for Dansk Skoleforening for Sydslesvig hviler på tre søjler. De er; formidlingen af det danske sprog til børnene, involveringen af forældrene, så de er med til at give deres børn den bedst mulige sproglige udvikling og ikke mindst de professionelle som sproglige rollemodeller.

- »Sprog og læsning« er et vigtigt indsatsområde. Under denne hovedoverskrift udvikler Skoleforeningen en masse tiltag, som styrker de unges sprogkompetencer. Det nyeste projekt er læsefestivalen i 2017, som afholdes sammen med de andre mindretalsorganisationer, siger Skoleforeningens direktør, Lars Kofoed-Jensen.

Mange tiltag

Læsebånd, læsekoordinatorer, sprogvejledere og faglig læsning er flere eksempler. Mange flere kan man læse om på Skoleforeningens hjemmeside. Her ligger der også handleplaner for »sprog og læsning« for børn helt ned til vuggestuealderen. De professionelle i Skoleforeningen skaber rammen for sprogmiljøet i institutionen. De tilrettelægger det daglige pædagogiske arbejde og de sproglige læringsforløb, der danner baggrund for børnenes læring. Målet er, at børnene bliver inspireret og oplever glæde ved tilegnelsen af danske ord og begreber.

- Her nytter det ikke noget at komme med en løftet pegefinger, for den hjælper ikke. I stedet for vil vi give de unge gode oplevelser med sproget ved at udvide kontakten til jævnaldrende unge i Danmark. Denne kontakt skal ikke først finde sted, når vores unge kommer i efterskolealderen, men på et meget tidligere tidspunkt, siger Lars Kofod-Jensen.

- For børn er det en motivation, at det danske sprog skaffer dem nogle nye venner, for de har lyst til at lære nye mennesker at kende. Derfor sætter vi i de kommende år i system, at vores elever lærer jævnaldrende i Danmark at kende, siger han.

Bevidstgørelse

I forhold til forældrene er det vigtigt at bevidstgøre dem om, at de har truffet et bevidst valg for deres børn ved at sende dem i en af mindretallets dagtilbud eller skoler. Og dette valg skal de bakke op omkring.

- Det kan de på mange måder, siger Lars Kofoed-Jensen.

Det handler om, at de unge ikke kun oplever dansk som et institutionssprog, men møder dansk kultur også i deres hverdag. Det er noget de professionelle i Skoleforeningen og mange frivillige kan understøtte forældrene i.

Det har en stor betydning, at børnene og deres forældre er aktive i de danske foreninger. Desuden er der med de digitale medier et utal af muligheder for at dyrke dansk kultur. Der er både danske film, musik og bøger på nettet, der er spil, danske læringsapps og kommunikationskanaler, der gør det muligt at tilbringe tid med danske venner, siger Lars Kofoed-Jensen.

Udvikle tilbud

Vores opgave i Skoleforening er at udvikle tilbud, som passer ind i nutiden. Hvis vi vil have forældrene med, skal vi have tilbud, der passer til det moderne familieliv. Et godt eksempel her er familiesprogkurserne, hvor hele familier bliver sendt afsted for at lære dansk sammen, siger Lars Kofoed-Jensen, som påpeger, at der er rigtige mange ildsjæle rundt omkring i Sydslesvig, som gør et stort stykke arbejde for at styrke det danske sprog.

De ansatte i Skoleforeningen er også altid rollemodeller for børnene.

- Derfor er der brug for, at man med jævne mellemrum tager op, hvad det betyder for vores praksis, at vi driver netop danske dagtilbud og skoler. Det har en stor betydning, hvordan de professionelle sætter fokus på sproget over for børnene, forældrene og med hinanden. Disse emner tager Skoleforeningen op i et bredt tilbud af efteruddannelser og workshops. Samtidig tænker vi sprogpædagogik og mindretalsemner med ind i udviklingen af læreplanerne og arbejder systematisk med den tosprogethed, der er kendetegnende for det danske mindretal. Det er fundamentalt for vores uddannelsessystem, at alle professionelle er sproglærere og sprogpædagoger, siger Lars Kofoed-Jensen.

Kontakt til Danmark

For at sikre en personlig sproglig udvikling er det ifølge Skoleforeningens direktør også vigtigt, at ikke kun børnene, men også de ansatte fordyber deres kontakt til Danmark.

- Her tænker jeg for eksempel på efteruddannelse, og jeg håber, at vi kan få etableret et partnerskab med de danske kommuner nord for grænsen, så vores pædagogiske personale kan efteruddanne sig med danske kolleger og derigennem opbygge yderligere relationer, siger Lars Kofoed-Jensen