Skoleforeninges fællesrådsmøde

Fællesrådsmødet havde en lang og spændende dagsorden.

Dkflafællesra ̊d -577710171

Kraftcenter i nordvest er besluttet

Ombygning af nedlagt skole i Vimmersbøl koster omkring 2,7 millioner euro.

Skoleforeningens fællesråd har givet grønt lys for planerne om at skabe et kraftcenter for det danske mindretal i det nordvestlige Sydslesvig. Et flertal i fællesrådet stemte således for at sammenlægge Bavnehøj-Skolen, Humptrup Børnehave, børnehaven i Aventoft og Vidingherred Danske Skole i en nedlagt tysk skole i Vimmersbøl tæt på Sønder Løgum.

Her er der plads til 68 børn i vuggestue, børnehave og to aldersintegrerede grupper, en skole med plads til 6 klasser og SFO med 50 pladser, samt mange muligheder for det danske arbejde i området.

Ændringsforslag

Et ændringsforslag, fremsat af Mate Pörksen, om at trække Vidingherred Danske Skole i Nykirke og Aventoft Børnehave ud af projektet og sammenlægge de to institutioner i Nykirke fik ikke et flertal.

Ombygningen af den nedlagte skole i Vimmersbøl skønnes på nuværende tidspunkt til at koste cirka 2,7 millioner euro. Skoleforeningen går nu i forhandling med »Schulverband Südtondern« om køb af skolen og det store udendørsareal.

 

Overskud i Skoleforeningens regnskab

Dagtilbudsområdet har været flittigt til at søge tilskud.

Skoleforeningens regnskab for 2016 viser et overskud på 1,6 mio. euro. Dette skyldes 1,6 mio. euro højere indtægter på dagtilbudsområdet end budgetteret, mens udgifterne var de samme, som man havde regnet med. De højere indtægter på området skyldes tilskud fra kommunerne til ting, de tidligere ikke gav tilskud til. Derudover har Dagtilbudskontoret søgt om flere tilskud.

Søge tilskud

- Vores dagtilbudskontor har været bedre end nogensinde til at søge tilskud og især tilskud til ting, som vi gør i forvejen, sagde Skoleforeningens direktør, Lars Kofoed-Jensen på fællesrådsmødet på Jaruplund Højskole i sidste uge.

Han gjorde det klart, at dette overskud betyder, at Skoleforeningen i 2017 slipper for besparelser ud over dem, der allerede er blevet besluttet i 2016.

Balance

Og det bar det reviderede budget for 2017 præg af, som Lars Kofoed-Jensen præsenterede efterfølgende. Budgettet er et vedligeholdelsesbudget, hvor udgifter og indtægter er i balance. Alligevel er der mange ekstraindtægter og mange ekstraudgifter. Dette skyldes dagtilbudsområdet, hvor der blandt andet, på grund af øget tilskud til kvaliteten på dagtilbudsområdet fra Flensborg by, kommer yderligere indtægter, men også yderligere udgifter i form af 20 stillinger, som er tidsbegrænset til 2 år.

Tilskud til dagtilbud er vokset fra 10,2 mio. euro i 2015 til nu forventet 13,6 mio. euro - samtidigt er forældrebidragene vokset fra 5,1 mio. euro til 6,0 mio. euro – området vokser altså med næsten en tredjedel på to år.

Både Skoleforeningens regnskab for 2016 og budgettet for 2017 blev godkendt af forsamlingen uden modstemmer.

Ligestilling gælder begge veje

Danske daginstitutioner skal hverken være dyrere eller billigere end den tyske naboinstitution.

Skoleforeningens fællesråd besluttede på sit møde, at forældrebetalingen på daginstitutionsområdet fremover skal tilpasses den gennemsnitlige forældrebetaling i de tyske institutioner i skolekredsen.

- Ligestillingen betyder ikke kun, at vi i forhold til tilskud sidestilles med de tyske institutioner, men også, at vi må tilbyde de samme forudsætninger med hensyn til brugerbetaling i vores daginstitutioner ud fra et retfærdighedsprincip. Vi må altså hverken være dyrere eller billigere end den tyske naboinstitution, sagde Skoleforeningens formand, Udo Jessen.

Skoleforeningens direktør Lars Kofoed-Jensen supplerede:

- I Flensborg har forældrebetalingen i mange år fulgt priserne for de tyske institutioner. Uden for Flensborg har man dog haft priser, som ligger over eller under de tyske institutioners brugerbetaling. Da vi i tilskudsaftalerne med kommunerne dog sidestilles med de kommunale institutioner, vil Skoleforeningen tilpasse prisen for hver skolekreds til et gennemsnitsniveau for de tyske institutioner. Dermed sikres også, at alle i den samme institution betaler den samme pris.

Den første tilpasning vil ske pr. 1. september 2017. Nedsættelser sker fuldt ud – forhøjelser over 10 euro tilpasses over tre år, således at prisniveauet om tre år passer til det niveau, som findes på det tidspunkt, sagde han

Fagformål blev godkendt af fællesrådet

Sparringsgruppe for læreplansarbejdet nedsættes i det nye fællesråd.

Skoleforeningens fællesråd diskuterede i sidste uge også fagformålene for en række fag. Fagformålet er, som ordet antyder, de overordnede mål for de enkelte fag og skal definere fagenes faglige indhold, arbejdsformer og kompetencebeskrivelser. Dermed danner fagformålene grundlaget for det videre læreplansarbejde i Skoleforeningen.

Styrelsesmedlemmet Søren Harnow Klausen forklarede, hvordan fagformålene er blevet defineret:

- Vi lægger os tæt op ad de nu gældende danske forenklede fælles mål, som gælder for den danske folkeskole. Dette har man valgt, fordi man som dansk skolevæsen selvfølgelig gerne vil være så danske som muligt, men også på grund af rekrutteringen af lærere fra Danmark. Derudover bruges der i den daglige undervisning læremidler, der er udarbejdet i Danmark og som følger fællesmålene, og lærerne skal på efteruddannelse, hvor rammerne er defineret ud fra fællesmålene, sagde Søren Harnow.

Målene flugter

- Men målene flugter også rigtig godt med de visioner, vi har for vores skolesystem i Sydslesvig, sagde han.

Alligevel er Styrelsens forslag ikke en kopi af de danske fællesmål. Bortset fra fagformålet for faget matematik har man selvfølgelig forsøgt at bringe et sydslesvigsk element, en sydslesvigsk dimension, med ind i fagformålene.

Fællesrådet fik i form fra gruppedrøftelserne mulighed for at diskutere fagformålene med faglærerne og komme med tilskyndelser.

- Når det nye Fællesråd til efteråret er valgt, vil der blive nedsat en sparringsgruppe, som blandt andet vil kunne følge op på de tilskyndelser, Fællesrådet vil nå frem til i dag, sagde Skoleforeningens direktør, Lars Kofoed-Jensen.

Fagformålene blev efter drøftelserne godkendt uden modstemmer.