Skoleforeningen sparer to millioner

Dette års sparekrave er blevet opfyldt, men opgaven stopper ikke her.

Skoleforeningen

- Opgaven har været at spare to millioner euro i 2016, og det ser ud til, at det hænger sammen, siger Skoleforeningens direktør Lars Kofoed-Jensen.

- Det er ikke besparelser, vi er glade for, men de er nødvendige, siger han.

Regnestykket er forholdsvis nemt. Sådan som det er nu, stiger det beløb Skoleforeningen bruger på personaleomkostninger med cirka to procent hvert år. Skoleforeningens indtægter stiger derimod kun med en procent. Da personaleomkostningerne udgør 90 millioner euro ud af et samlet budget på 112 millioner euro, kan det ikke køre rundt.

Løntimer

- Vi har derfor sparet cirka en halv million på løntimer i 2016 og cirka 1,2 millioner euro på løntimer i 2017, siger Lars Kofoed-Jensen. Dertil kommer, at vi i år sparer ti procent på institutionernes bloktilskud, en besparelse som vi heldigvis ikke tror bliver nødvendig i 2017, siger han.

Desuden er der blevet sparet cirka 250.000 euro på vedligeholdelsesbudgettet og 50.000 euro på kommunikationsområdet.

Det er hovedsageligt omkostninger for tryk og papir for Skoleforeningens årbog og medlemsbladet Fokus, der udgør denne post.

- Det er besparelser på det ikke-pædagogiske område, som vi i styrelsen har været enige om, siger Skoleforeningens formand, Udo Jessen.

- Vi har besluttet, at Fokus fremover to gange om året udelukkende udkommer digitalt på vores hjemmeside. Det bliver allerede den kommende udgave (15.10.2016), som medlemmerne vil kunne læse på Skoleforeningen.org. Indholdet bliver der ikke sparet på, for vi vil ikke spare på kvaliteten med hensyn til at informere foreningens medlemmer, siger han.

Årbogen

Og dette hænger også sammen med den anden besparelse på kommunikationsområdet. Styrelsen har nemlig også sagt ja til at spare Skoleforeningens årbog væk.

- Det har kostet en del at trykke årbogen, og vi mener, at vi med Fokus faktisk har en levende årbog i ti kapitler, siger Lars Kofoed-Jensen.

Både Skoleforeningens beretning, som bliver præsenteret på Fællesrådsmødet, og resultataftalen med Danmark bliver lagt ud på Skoleforeningens hjemmeside, så ifølge formandens og direktørens vurdering er der derfor heller ikke tale om, at Skoleforeningen bliver mindre transparent på informationsområdet.

- Vi nedbringer mængden af papir og tager et skridt længere ind i den digitale tidsalder, siger Lars Kofoed-Jensen.

Desuden bidrager stigende indtægter på dagtilbudsområdet med en halv million til regnestykket.

At besparelserne for skoleåret 2016-2017 er lykkedes betyder dog langt fra, at Skoleforeningens direktion og styrelse kan læne sig tilfredse tilbage. Ikke mindst fordi stigende indtægter eller besparelser på vedligeholdelsesbudgettet ikke er værktøjer, som står til rådighed i ubegrænset omfang.

- Opgaven stopper ikke her, for grundproblemet er ikke blevet løst. Lønomkostningerne stiger med to procent, mens indtægterne kun stiger med en procent, siger Lars Kofoed-Jensen. Og der kan ikke herske tvivl om, at dette spiller en rolle i de igangværende overenskomstforhandlinger.

- Personaleomkostningerne må ikke bare blive ved med at vokse. Vi ønsker ikke mindre undervisning og pædagogisk omsorg til vores børn, men vil forhandle os frem til redskaber, som gør at undervisningen og den pædagogiske omsorg tilrettelægges økonomisk bedre, siger Lars Kofoed-Jensen. Redskabet er det samme, som bruges i både Danmark og Slesvig-Holsten. Her er det henholdsvis den enkelte skole eller undervisningsministeriet der fastsætter, hvordan lærerne skal arbejde. Derved kan i de i højere grad styre personaleomkostningerne.

- Det går i sin enkelthed ud på, at vi skal finde andre måder at løse opgaverne på, så vi kan løse dem med lidt færre mennesker. Digitalisering skal give noget effektivisering på den administrative side, og den samme udfordring har vi på det pædagogiske område, siger Lars Kofoed-Jensen. Skoleforeningens formand kommer på Fællesrådsmødet også ind på et område, hvor der efter hans mening skal ske ændringer.

- Når vi ser på brugerbetalingen, må vi konstatere, at den ikke svarer til brugerbetalingen i de tyske naboinstitutioner. Nogle steder er vi dyrere, mens vi er langt billigere andre steder. Her er der brug for en regulering, for vi ønsker ikke at konkurrere med flertallets institutioner på dette område, siger Udo Jessen.

Skoleforeningens formand roser hele processen, der er gået forud for besparelserne.

- Det har været en åben og gennemskuelig proces, hvor forvaltningen har sørget for at involvere de ansatte, styrelsen og foreningernes medlemmer i god tid. Forvaltningen har meget åbent nævnt de udfordringer, Skoleforeningen står over for, og det har efter min mening ført til, at alle implicerede i fællesskab har bidraget til at finde løsninger, siger han.