Sammenspil mellem skole og fritidsliv

Dansk rapport kan vise vej til gode løsninger i Sydslesvig.

DKFLADKFLUSd U_Badmintoncamp _3

Det offentlige har et ansvar

Hvis samspillet mellem skole og fritidsliv skal lykkes, skal kommunerne på banen med de nødvendige ressourcer.

 

Indførelsen af heldagsskolen i Slesvig-Holsten har betydet en række udfordringer i børnenes hverdag. En af dem er, om de fortsat kan være aktive i foreninger, eller om den lange skoledag gør, at de unge har mindre tid til at deltage i fritidsaktiviteter i foreningslivet. Det er derfor et mål at få integreret foreningslivet i heldagsskolen, så det for eksempel er den lokale idrætsforening, der står for tilbuddene i skolen. Om det kan ske med frivillige trænere, er en af de udfordringer, der skal løses, da de ikke ubetinget har tid inden for heldagsskolens rammer.

Første idemøde

I Sydslesvig har Skoleforeningen og Sydslesvigsk danske Ungdomsforeninger haft et første idemøde om, hvorvidt det kunne være muligt at trække foreningslivet ind i heldagsskolen.

- Jeg håber på et samarbejde, der gør det muligt at organisere et samspil mellem Skoleforeningen og SdU, siger Lars Kofoed-Jensen, direktør for Skoleforeningen.

I Danmark, hvor man er en del længere med udviklingen af heldagsskolen end i Slesvig-Holsten, har regeringen set de samme udfordringer. Den daværende undervisningsminister Ellen Trane Nørby indsatte derfor i foråret et udvalg, som skulle undersøge de muligheder og udfordringer, som ligger i det konkrete samspil mellem skole og fritidstilbuddene i folkeskolen – såvel inden for skoledagen som uden for skoledagen.

- Generelt er vi i DGI positive over for den »Åbne Skole«, som det hedder hos os i Danmark, men vi er også opmærksom på de problematikker der kan opstå, ikke kun på grund af heldagsskolen, men i det hele taget. Vi mener faktisk, at de altid har været aktuelle, siger Katja Bødtger, som er programleder i Danmarks næststørste idrætsforening.

Ordentlige forhold

Undervisningsministeriets rapport gør det helt klart, hvad der skal til for, at samspillet mellem fritidslivet og skolen skal lykkes. Og det kan man drage ind i debatten syd for grænsen. Rapporten påpeger, at kommunerne har et stort ansvar for at øge samspillet mellem skolerne og fritidslivet, og det er også DGIs holdning generelt.

- Det er kommunernes ansvar at implementere skolereformen, og det er kommunernes ansvar, at foreningerne har ordentlige forhold, faciliteret mv. Derfor påhviler der kommunerne et stort ansvar generelt. Men de står ikke alene med ansvaret, som er bredt ift. alle aktører, siger Katja Bødtger.

Også fra politisk side i Slesvig-Holsten ser man nødvendigheden for at placere ansvaret for sampil. Således står der i udkastet til SSW landdagsvalgprogram, at der skal udvikles forpligtende koncepter for samspil mellem skole og fritidsliv 

 

Foreningslivet skal ind i skolen

Når man ønsker et øget samspil mellem skole og fritidsliv, skal der øremærkes økonomi til at strukturere dette arbejde, konkluderer et udvalg under det danske undervisningsministerium.

Et udvalg under det danske undervisningsministerium har fremlagt en rapport, som kigger på samspillet mellem fritidslivet og skole i heldagsskolen.

Udvalget har været sammensat af folkeskolens parter og en række centrale aktører fra foreningslivet, kultur- og fritidsområdet.

Udvalgets arbejde viser, at de overordnede udfordringer handler om en tydelig organisering, der kan sikre forankring og koordinering af samarbejderne og afspejle bredden i fritidslivet. Det er udvalgets vurdering, at der i samspillet mellem skole og fritid er behov for at have det overordnede mål for øje.

Integrering

- Integreringen foreningslivet i heldagsskoletilbuddet er noget, vi diskuterer meget i udvalget. Vi har mange forskellige bud på, hvordan man kan gøre. Vi er stødt på problematikken, at foreningerne ikke har tid til at komme ud til skolerne i dagens løb. Der er dog også mange eksempler på det modsatte, og vi har endnu ikke set en tydelig tendens, der siger enten det ene eller det andet, siger Katja Bødtger, som er programleder i DGI, Danmarks næststørste idrætsorganisation med flere end 1,5 millioner medlemmer. Hun har siddet med i udvalget.

- I DGI arbejder vi ud fra en tanke om at understøtte de lokale forhold, dvs. der er ikke én model, men lokale modeller alt efter hvordan foreningen er bygget op. I DGI kører vi med et kursus til trænerne for at klæde dem på til at agere i en skolekontekst, dvs. et kompetenceløft på elementerne fra skolereformen samt træningslære ift. målgrupperne. Det er vigtigt for os, at vi bidrager fagligt, og at foreningerne får et produkt fra os, de kan bruge konkret, siger Katja Bødtger.

Kommunernes ansvar

Undervisningsministeriets rapport påpeger, at kommunerne har et stort ansvar for at øge samspillet mellem skolerne og fritidslivet. Dertil siger formand for Børne- og Kulturudvalget i Kommunernes Landsforening, Anna Mee Allerslev.

- Fra KL's side arbejder vi målrettet på at understøtte kommunernes centrale rolle, når der skal etableres samarbejde mellem skoler og det omgivende samfund. Men for at vi kan lykkes med, at åben skole skal være en fast integreret del af elevernes hverdag, må vi alle sammen beholde arbejdstøjet på. Alle børn skal have mulighed for at møde det lokale erhvervsliv, kulturen og fritidslivet. Uanset hvor i landet de bor, siger hun.

Den afgørende faktor

Også i Danmarks Idrætsforbund peger man på det store ansvar i det offentlige.

- Vi bakker fuldt op om rapportens anbefalinger. Særligt, at flere kommuner går i spidsen for samarbejdet mellem skoler og idrætsforeninger. Efter to års arbejde med den åbne skole kan vi se, at kommunens involvering er afgørende for effekten af samarbejderne. Kommunen skal lægge en strategisk retning med klare mål for, hvad de vil have ud af samspillet mellem skolerne og fritidslivet. Kommunen skal også stå i spidsen for at koordinere, eventuelt med en ressourceperson, der fungerer som kontaktpunkt for både foreninger og skoler. Samtidig er det vigtigt, at kommunerne øremærker central økonomi til den åbne skole. Det er den eneste måde at sikre, at skolerne prioriterer samarbejdet, og at det ikke går ud over kvaliteten i foreningernes daglige virke uden for skoletiden,« siger Niels Nygaard, formand for Danmarks Idrætsforbund.

 

Samarbejde mellem skole og fritidsklubber

Det kan give god mening at skole- og fritidsliv supplerer hinanden.

Flere evalueringer af konkrete samarbejder mellem skoler og fritidsklubber peger på, at skolens fokus på læring kan suppleres af klubbernes fokus på børnenes trivsel, dannelse og personlige udvikling, for eksempel i overgangen fra at være barn til at være ung.

Center for Ungdomsforskning har via en række casestudier vist, at klubtilbud i og uden for skolen også kan spille positivt ind i forhold til at give eleverne andre og varierede erfaringer, læring og oplevelser. Børn skal kunne mestre både med henblik på læring og med henblik på at takle nye, uvante situationer. Børn skal kunne mestre mange arenaer og har derfor brug for en række mestringsstrategier.

Forskning peger på, at succesfulde mestringsoplevelser fremmer den indre motivation, som kan bidrage til bedre læring og trivsel blandt børn. Det er afgørende for elevernes mestringsoplevelser, at der er fokus på læringen og mestringen i selve præstationen mere end, at man måler sig i forhold til andre. Det er synliggørelsen af den enkeltes udvikling og progression, der skal i centrum. Succesfulde mestringsoplevelser kan være meget betydningsfulde, da børnene kan tage de gode, nye erfaringer med sig og opleve mestring på andre områder.

I undersøgelsen »Børneliv 2.0« fra 2013 svarede 83 procent af de adspurgte børn, at formålet med at gå i klub var at blive bedre til noget. Undersøgelsen er et udtryk for, at fremtidens fritidstilbud står over for opgaven at skulle udgøre både et være- og læringssted. Børn og unge skal have mulighed for at komme til at vide noget og til at mestre nye færdigheder – at kunne noget. Det kan rejse spørgsmålet, hvad kan børnene lære i fritidslivet og skolen.

Flere kompetencer 

Flere kommuner har prioriteret undervisning, læring, SFO, klub og fritidsaktiviteter i forlængelse af hinanden, hvor fokus på alle aktiviteter tager afsæt i den enkeltes læring og livsduelighed. En undersøgelse af det gode samarbejde mellem skoler og klubber fra 2015 stiller skarpt på børn og unges efterspørgsel i fritidslivet. En central pointe er, at det sjældent er aktiviteten i sig selv, de unge vælger fra, men derimod den manglende progression og kvalitet. Børn og unge i fritidstilbuddene ønsker at mestre livs- og hverdagskompetencer efter en dag i fritidsklubben. De ønsker at blive bedre til noget. De unge efterspørger aktiviteter med kvalitet – oplevelsen af at lykkes på andre arenaer, hvor de lærer sig selv bedre at kende.

Mange fritidstilbud udtrykker, at det er vigtigt med sociale kompetencer og fællesskab. Netop her kan man være tydeligere på, hvordan det styrkes gennem de aktiviteter, der tilbydes, og hele tiden fokusere på, hvad det nye er, som børnene skal lære/kunne mestre, når de har været med i den udbudte aktivitet.