Opgaven er, at de unge klarer sig godt!

Elevernes sprogkundskaber er ikke et emne, hvor det er muligt at generalisere.

Dansk Skoleforening for Sydslesvig er den organisation i det danske mindretal, der har sproget på dagsordenen hver dag, uafhængig af om der føres en sprogdebat i den sydslesvigske offentlighed eller ej. 

I Skoleforeningen arbejdes der med det danske sprog på forskellige niveauer, som danner grundlag for at give mindretallets børn den bedst mulige uddannelse. At det virker kan ikke mindst ses på, at Skoleforeningens elever klarer sig rigtig godt, når de flytter til Danmark. 

SSF-undersøgelse

Det kan blandt andet læses i en undersøgelse foretaget af analysevirksomheden Moos-Bjerre & Lange for nogle måneder siden. »Sydslesvigske unge bidrager positivt til det danske samfund. Danskerne, der er fra syd for grænsen, er særligt gode til at finde et arbejde. Bedre end danskerne. Dimittender med sydslesvigsk baggrund har nemlig lavere ledighed end dimittender med dansk og international baggrund«, lyder konklusionen på undersøgelsen af ledighed i årene efter endt uddannelse. Undersøgelsen er bestilt af Sydslesvigsk Forening (SSF) og derfor undrer det Skoleforeningens formand, Udo Jessen, at SSFs generalsekretær Jens A. Christiansen forleden sagde i Flensborg Avis, at »Niveauet for danskkundskaberne blandt vores studenter ikke er noget at prale af. De er uden fornemmelse for det danske sprogunivers«, og »Man kan ikke opbygge en dansk karriere, når man ikke har en dybere fornemmelse for det danske sprog«. Jens A. Christiansen siger, at det er de tilbagemeldinger, der kommer fra de danske uddannelsesinstitutioner.

Nuanceret

- SSFs egen undersøgelse fra for fem måneder siden siger noget helt andet. Dengang sagde Jens A. Christiansen i øvrigt i en pressemeddelelse, at »Det er glædeligt sort på hvidt at se, at de unge, der tager til Danmark for at uddanne sig og virke i det danske samfund, klarer sig godt og også er en gevinst for Danmark«.

Skoleforeningens direktør, Lars Kofoed-Jensen anbefaler, at man ikke kommer med generelle betragtninger om eleverne sprogkundskaber. Som eksempel herpå nævner han en udtalelse fra A. P. Møller Skolens rektor, Jørgen Kühl. Han udtalte forleden, at »en intern undersøgelse blandt 25 årgangselever i Slesvig viste, at et flertal af dem er førstegangs-sydslesvigere«.

- Samtidig har de i Karlssons Vuggestue, kun få kilometer væk fra skolen for tiden 37 forældrepar, hvor kun tre af dem ikke allerede taler dansk. Opgaven som sådan er altså mere nuanceret, siger han.