Luther som den rene action

Dkflaluther -677611433

Sigurd Barrett har en Mission, men uden at ville missionere nogen. Han vil fortælle historier: Danmarkshistorie, bibelhistorie eller, som i hans nyeste projekt, om Martin Luther. Sigurd Barrett har netop skrevet en bog om Luthers historie. Det er en bog i børnehøjde, og sammen med sit band og tøjdyret Snapper er Sigurd Barrett lige for tiden på tur med en koncertrække. Den hedder »alt om Luther på 60 minutter«, og der kan presses mange fortællinger, sang, musik og teater ind i den ene time.

Når Sigurd Barrett står foran det unge publikum, evner han at fange deres opmærksomhed. Han fortæller om historie og kristendom på en utrolig spændende måde: Luther bliver til det rene action.

Sådan var det også, da han forleden besøgte Husum. Eleverne var begejstrede for hans »Luther-show«, og de 300 elever fra tredje til femte klasse, på de danske skoler i Nordfrisland, gik hjem med både en god oplevelse omkring historie og kristendom og masser af god musik i ørerne.