Læsebøger til Uffe-Skolen

Dkflauffe -skolen -047311589

Uffe Skolen i Tønning har deltaget i et projekt »Lesen lernen – Leben lernen« sammen med et par andre skoler på Ejdersted. Projektet går ud på at understøtte og sætte ind i forhold til læseforståelsen hos eleverne. I forbindelse med projektet har Rotary Club Eiderstedt betalt for læsebøger og lærermateriale.

- Da Rotary Club Eiderstedt ikke havde kendskab til de danske skoler i Sydslesvig overhovedet, fik de i forbindelse med et besøg en rundvisning og skolens historie. Ved denne lejlighed fik eleverne så udleveret læsebøgerne, som de næsten øjeblikkeligt fordybede sig i, fortæller skolelederen Horst Werner Knüppel.

- Der blev aftalt, at skolen holder kontakten til organisationen, som meget gerne vil gå ind og støtte andre projekter fremover. Ligeledes har jeg lovet at holde et foredrag i klubben, så også de øvrige medlemmer får et større kendskab til den danske skole på Ejdersted, fortæller han.